Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Amøbiasis, amøbeinfektion

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 16.07.2015

Fakta

  • Amøbeinfektion i tyktarmen med parasitten Entamoeba histolytica
  • Hovedparten bliver smittet gennem inficeret mad eller drikke
  • Amøbeinfektion kan medføre blodig diarre, mavesmerter og påvirket almentilstand. Tilstanden udvikler sig gradvist over flere uger. Den kan sprede sig med kredsløbet til leveren og give absces-dannelse (pusansamlinger), som vokser i størrelse og ubehandlet kan medføre døden
  • Behandlingen er antibiotika - som oftest er en kombinationsbehandling med metronidazol kombineret med et luminalt amøbedræbende middel

Hvad er amøbeinfektion?

Dette er en infektion i tyktarmen med en parasit (protozo), som kaldes Entamoeba histolytica. Protozoer er encellede organismer. Denne tarmprotozo findes i to former: Den bevægelige - trophozoiten og cysteformen. Trophozoiten er den parasit-form, som kan leve inde i tarmen, hvor den spiser tarmbakterier og væv. Cysteformen er indkapslet og kan overleve det sure miljø i mavesækken.

Hvor hyppig er amøbeinfektion?

Infektioner med Entamoeba histolytica forekommer over hele verden. Men sygdommen er oftest relateret til tropiske og subtropiske områder, hvor mere end 40% af befolkningen i nogle områder kan være smittede. På verdensplan regner man med, at ca. 500 millioner mennesker er smittede, hvoraf 40.000-100.000 årligt dør - fortrinsvis i den 3. verden.

Hvad er årsagen til amøbeinfektion?

De fleste som bliver syge bliver smittet gennem mad eller drikke, som indeholder cysteformen af protozoen. Analsex kan også være en smittevej, især mandlige homoseksuelle er udsatte.

Risikofaktorer

Sygdommen forekommer oftere ved dårlige sanitære forhold. Fejl- eller underernæring fører sandsynligvis til, at kroppen bliver mindre modstandsdygtig overfor smitte. Gravide og små børn samt diabetikere og alkoholikere får ofte et alvorligere sygdomsforløb end andre. Visse medikamenter, som binyrebarkhormon, kan forværre infektionen.

Hvad er symptomerne på amøbiasis?

Infektionen kan være uden symptomer. Men oftest medfører infektionen en gradvis udvikling af diaré, som efterhånden bliver blod- og slimtilblandet. Man får mavesmerter, men som regel har man ingen feber. Følelse af træthed og vægttab forekommer ofte. Nogle personer kan få en mere alvorlig tilstand med høj feber, opkastninger og mavesmerter.

Der kan dannes såkaldte amøbecyster/-abscesser (pusansamlinger) i leveren, men det mærker den syge sjældent selv. Dette kan ubehandlet medføre døden.

Hvordan stilles diagnosen?

Ophold under tropiske eller subtropiske himmelstrøg i løbet af de seneste måneder er som regel en forudsætning for at få sygdommen. Symptomer som diaré, mavesmerter og påvirket almentilstand giver grundlag for at undersøge, om man kan have en amøbeinfektion.

Diagnosen stilles på grundlag af blodprøver og afføringsprøver. I mange tilfælde vil det være aktuelt at se op i endetarmen med en kikkert (rekto-, sigmoideo- eller kolonoskopi) for at udelukke anden sygdom. Røntgen og ultralyd kan også blive nødvendigt.

Hvordan behandles amøbiasis?

Målet med behandlingen er at dræbe protozoerne. Til dette bruger man bestemte typer antibiotika som metronidazol kombineret med f.eks. diloxanidfuroat. Hos voksne behandles med metronidazol tabletter i doseringen 800 mg x 3 samt diloxanidfuroat 500 mg x 3 dagligt i op til 10 dage. Hos børn bruges den halve dosis. Undtagelsesvis kan andre medikamenter anvendes i samråd med en speciallæge (infektionsmediciner). Vær opmærksom på, at man ikke må indtage alkohol under en metronidazolkur og tre dage efter behandlingens ophør (præparatet har en antabuslignende virkning).

Forebyggende tiltag

Hvis du har en amøbeinfektion, skal du tage en del forholdsregler for at undgå at smitte andre:

  • Du bør være meget påpasselig med hygiejnen
  • Vask hænderne grundigt efter hvert toiletbesøg
  • Brug eget håndklæde
  • Alle nære kontakter (medlemmer af husholdningen, familie og seksualpartner) bør få kontrolleret afføringen

Du kan i øvrigt reducere risikoen for at blive smittet i udlandet ved at udvise forsigtighed med indtagelse af mad og drikke. Spis gennemstegt mad og kog eventuelt drikkevandet i mindst 10 minutter for at få ødelagt amøbecysterne.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre amøbiasis?

Som beskrevet under ovennævnte afsnit er hygiejniske forholdsregler af betydning ved rejse i tropiske og subtropiske områder. Man bør i disse områder undgå salater (skyllet i urent vand), is samt fødevarer, der enten ikke er gennemstegte, eller som ikke skal skrælles. Husk: "boil it, cook it, peel it or forget it".

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.