Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Fødevareoverfølsomhed

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 03.02.2016

Fakta

  • Fødevareoverfølsomhed er en unormal reaktion på indtagelse af én eller flere fødevarer
  • Reaktionen opstår oftest i øjne, næse, lunger, hud eller fordøjelseskanalen
  • Reaktionen viser sig i form af hudkløe, rødme, hævelser, vejrtrækningsbesvær, opkast, diaré og/eller mavesmerter
  • Symptomerne opstår som regel hurtigt efter, at man har indtaget den/de pågældende fødevarer - typisk fra minutter til 1-2 timer efter, man har spist
  • Symptomerne kan vare i 1-3 døgn

Hvad er fødevareoverfølsomhed?

Børn kan ofte reagere på overfølsomhed overfor mad ved at få kvalme og trives dårligt. Andre symptomer kan være åndenød, løbende næse, øjenkløe og hududslæt. Børn får hyppigt mavesmerter og opkast i forbindelse med fødevareindtag.

På baggrund af den måde kroppen reagerer på, opdeler man fødevareoverfølsomhed i fødevareallergi og fødevareintolerans.

Foto af udslæt ved fødevareoverfølsomhedzoom

Hvad adskiller fødevareallergi fra fødevareintolerans?

Reaktioner, som involverer immunsystemet, defineres som fødevareallergi. Reaktioner, som ikke involverer immunsystemet, defineres som fødevareintolerans.

Fødevareallergi inddeles igen i såkaldt IgE-medierede og ikke-IgE-medierede reaktioner. Den IgE-medierede fødevareallergi udløser allergiske straksreaktioner fra mundhule, svælg og mave-tarmkanalen, luftvejene og/eller huden - eventuelt allergisk shock ( anafylaksi).

Selv om der teoretisk er en klar forskel på de to tilstande, så er det i praksis ofte vanskeligt at skelne mellem dem. Hovedforskellen ligger i, at fødevareallergi gennemgående giver akutte, hurtigt opståede gener. Fødevareintolerans giver derimod en langsommere og langt mindre dramatisk udvikling af reaktioner.

Hvor hyppig er fødevareintolerans og fødevareallergi?

Man ved ikke præcist, hvor mange der er overfølsomme overfor mad. Man regner med, at 5-7 procent af alle børn udvikler fødevareoverallergi, men mange vokser fra det. Forekomsten af fødevareallergi er størst blandt børn i de tre første leveår. Fødevareallergi forekommer klart hyppigere blandt børn med børneeksem ( atopisk eksem) (ca. 30 %).

Op til 25-40 % i en befolkning angiver, at mad udløser symptomer. Der findes ikke tal for forekomsten af fødevareintolerans, men det må forventes at være betydeligt lavere end for fødevareallergi. Blandt voksne er der ca. 1-2 procent med diagnosticeret fødevareallergi. Derudover reagerer omkring halvdelen af pollenallergikerne på fødevarer, der krydsreagerer med pollen.

2-3 % af alle spædbørn udvikler mælkeallergi i første leveår. Komælksallergi starter meget sjældent efter 1-årsalderen. Ca. 90 % af børn med mælkeallergi tåler mælk ved 3-års alderen. Ca. 50% af børn med ægallergi tåler æg ved 5-års alderen.

Hvorfor får man fødevareintolerans og fødevareallergi?

Fødevareallergi skyldes en immunologisk reaktion overfor proteiner i maden. Reaktionen kan enten være forårsaget af en direkte reaktion mod fødevaren. Dette ses især i forbindelse med komælk, æg, fisk, skaldyr og jordnødder. Eller reaktionen kan skyldes en pollenallergi, som giver reaktioner over for nøddervisse frugter og grøntsager.

Tilsætningsstoffer er meget sjældent årsag til fødevareoverfølsomhed.

Baggrunden for fødevareintolerans er hovedsagelig ukendt, men ofte er mælk og hvede mistænkte.

Hvad er symptomerne på fødevareintolerans og fødevareallergi?

Ofte er der en sygehistorie med allergi i familien. Både børn og voksne kan have luftvejssymptomer, næsegener, øjengener, rødblusset hud og udslæt i sammenhæng med og uafhængig af mad. Hos børn er diaré, opkastning, kolik, kvalme, vægttab og mistrivsel hyppige tegn på fødevareallergi.

Ved fødevareallergi har man i mere end 90 % af tilfældene samtidigt symptomer fra andre organsystemer. Dvs. at symptomer fra kun et organsystem (f.eks. fordøjelseskanalen) taler imod fødevareallergi.

Oralt allergisyndrom (OAS) er en lokal reaktion i mundhulen. Hos mere end 50 % af pollenallergiske patienter kan der opstå reaktion på pollenkrydsreagerende nødder, frugter og/eller grøntsager. Krydsreaktion til fødevarer som banan, kiwi, avocado ses også hos latexallergiske patienter. Symptomerne er kløe, hævelse og irritation i mundhule og svælg, men kan også være mavesmerter og diaré. 

Ved fødevareallergi kan der opstå straksreaktioner fra et eller flere organsystemer - og anfaldene kan være livstruende. De første symptomer er som ved OAS (se ovenfor) og efterfølges oftest af symptomer fra mavetarmkanalen, fra luftvejene og/eller fra huden, og eventuel allergisk shock (anafylaksi). Jordnødder, nødder og skaldyr er de madtyper, som oftest fører til anafylaksi. I en amerikansk undersøgelse fandt man ud af, at 33 % af de anafylaktiske tilfælde skyldtes fødevarer, mens lægemidler udgjorde 13 % og insektstik 14 %.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Kløe i mund, gane og ører som indtræder under spisning vil oftest være relateret til pollenkryds-reagerende fødevarer. I mange tilfælde forsvinder disse symptomer ved at stoppe med at spise. 

Hævelse af tunge, svælg, læber skal tages alvorligt og observeres. Ligeledes er vejrtrækningsbesvær et alvorligt symptom. Oppustethed, luft i maven, diaré/forstoppelse er sjældent af alvorlig karakter - men kan være generende.

Hvordan stilles diagnosen?

Du kan i mange tilfælde selv have mærket, at generne kommer i forbindelse med, at du har spist bestemte former for mad. Udfyld evt. en tjekliste (for børn eller voksne). Det kan også være nyttigt, hvis du fører dagbog over din kost og dine symptomer over en 14 dages periode og tager den med til lægen.

Blodprøver og allergitest på huden kan være en hjælp, når lægen skal stille diagnosen. En måde at stille diagnosen på kan også være gennem diæt, altså at fjerne den mistænkte fødevare fra kosten i en periode (elimination) - for derefter at begynde at spise den igen (provokation). Man kan så vurdere, om symptomerne er relaterede til indtagelse af denne type mad.

Hudpriktest anbefales til at skille patienter med allergisk reaktion fra dem med intolerans. En negativ hudpriktest taler stærkt imod, at du har allergi.

Hvordan behandles fødevareintolerans og fødevareallergi?

Den eneste behandling er at undgå den/de fødevare(r), som giver gener. Varmebehandling af fødevaren kan i nogle tilfælde gøre, at den tåles bedre. Hvis der er intolerans for en fødevare, vil symptomerne forsvinde, når fødevaren fjernes fra kosten.

Diagnosen baseres i mange tilfælde på sygehistorien og generelle fund. Der er derfor mange patienter, som pålægges en unødvendig begrænsning i kosten. Ideelt set bør man altid udføre en provokationstest.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Nogle mennesker kan efter nogle år tåle den mad, de tidligere reagerede på. Meget ofte tåler børn efterhånden de fødevarer, de reagerede på som børn, især mælk og æg. Også voksne kan opleve, at de igen kan spise de fødevarer, de tidligere reagerede på.

Enkelte personer reagerer med tiden på flere og flere fødevarer, uafhængig af den diæt eller behandling de har fået.

Hvordan undgår jeg at få fødevareintolerans og fødevareallergi?

Du er ikke selv herre over, hvorvidt du får en fødevareallergi. At undgå den/de pågældende fødevarer er imidlertid den eneste behandling. Ved intolerans kan det være en hjælp at spise varieret kost, undgå store portionsstørrelser og undgå at spise de samme fødevarer mange dage i træk.

Mere detaljeret information

Tjeklister og symptomregistreringer

Kostråd

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Heidi Julius Schnoor, diætist, Dermatologisk-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital
  • Christina Gerlach Øgard, alm. praktiserende læge, ph.d., Birkerød
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.