Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Gulsot

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.08.2013

Fakta

  • Gulsot er en tilstand, hvor huden/øjnene bliver gullige samtidig med, at man kan få kløe over hele kroppen
  • Tilstanden skyldes en øget koncentration af galdepigment i kroppen
  • Leveren er central i nedbrydningen af galdepigmentet. Årsagen til gulsot kan enten findes før leveren, i leveren eller efter leveren
  • Hvis man får tegn på gulsot, bør man altid opsøge en læge hurtigst muligt

Hvad er gulsot?

  • Gulsot er gulfarvning af huden, det "hvide" i øjnene og af slimhinder. Gulsot skyldes en øget ansamling af galdepigment i kroppen

Hvor hyppig er gulsot?

  • Det er lidt svært at sætte hyppighed på tilstanden, da den har mangfoldige årsager

Om leveren

  • I kroppen foregår der en vedvarende opbygning og nedbrydning af røde blodlegemer. Gamle røde blodceller, som indeholder det iltbærende protein hæmoglobin, nedbrydes i milten og delvist i leveren. Hæmoglobin omdannes til galdefarvestof (bilirubin), som filtreres ud fra blodet i leveren og udskilles i tarmen via galden. I tarmen nedbrydes bilirubin til pigmentstoffer, der giver afføringen dens karakteristiske brune farve
  • Gulsot kan opstå på tre forskellige måder henholdsvis før leveren, i leveren eller efter leveren:
    • Meget hurtig nedbrydning af røde blodlegemer kan øge mængden af galdefarvestof i blodet til et niveau, hvor leveren (hepar) ikke længere når at fjerne galdefarvestoffet hurtigt nok. Den øgede mængde galdefarvestof i blodet forårsager gulsot. Årsagen er præhepatisk, dvs. før galdefarvestoffet kommer ind til leveren
    • Leversygdom mindsker leverens evne til at nedbryde galdefarvestof. Der ophober sig galdefarvestof, som derfor giver gulsot. Årsagen er hepatisk, dvs. den sidder i leveren
    • Blokering af galdegangen, f.eks. af galdesten eller en kræftsvulst, vil også medføre ophobning af galdefarvestof i blodet - og dermed forårsage gulsot. Årsagen er posthepatisk, dvs. årsagen finder man efter rensningen i leveren

Vurdering af gulsot

  • Forklaringen kan være
    • Før blodet når leveren (præhepatisk) i form af øget nedbrydning af røde blodlegemer (hæmolyse)
    • I leveren (hepatisk) som følge af skadede leverceller
    • Efter leveren (posthepatisk) på grund af blokering af galdevejene
  • Lægen vil overveje
    • Smitsom gulsot (akut virushepatitis) blandt yngre mennesker
    • Alkoholisk leverskade blandt personer mellem 30 og 60 år
    • Galdesten i alle aldersgrupper
    • Kræftsygdom hos de ældste

Hvad kan årsagen være?

Mest almindelige årsager

  • Galdesten
    • Forekommer både hos yngre, midaldrende og ældre; kvinder er oftere påvirket som mænd
    • Giver episoder med vedvarende smerter af timers varighed, herudover anfald med intense kortvarige koliksmerter, som regel under højre ribbensbue. Smerterne stråler evt. om i ryggen eller til højre skulder
    • Sten - som kiler sig fast i galdegangen - vil give gulsot
    • Få eller ingen gener udover anfald
  • Smitsom gulsot, hepatitis
    • Akut betændelse i leveren som kan skyldes hepatitis A, hepatitis B, hepatitis C, hepatitis D eller hepatitis E
    • Hepatitis A er den hyppigste årsag, der smitter gennem det, du spiser - og tilstanden kan opstå som epidemi
    • Hepatitis B og C giver sjældnere gulsot, smitter via kropsvæsker og blod (sex og intravenøs stofmisbrug)
    • Før gulsoten opstår, har man som regel følt sig træt, haft hovedpine, nedsat appetit, kvalme, vægttab, feber, let ubehag i øvre del af maven og/eller diaré
  • Kronisk leversygdom
  • Øget nedbrydning af røde blodlegemer, kaldt hæmolytisk sygdom
    • Kan skyldes en række sygdomme som seglcelleanæmi og talassæmi
    • Kan også være en del af sygdomsbilledet ved forskellige autoimmune sygdomme (hvor kroppen reagerer mod sig selv) eller en reaktion på medikamenter
  • Kræftsvulst
    • Som aflukker galdegangen, skyldes oftest kræft i bugspytkirtlen, leverkræft eller spredning fra en svulst fra et andet sted
    • Optræder oftest hos ældre mennesker
    • Giver gulsot, træthed, nedsat appetit, vægttab og/eller kløe
  • Akut bugspytkirtelbetændelse, pankreatitis
    • Opstår ofte hos personer, som misbruger alkohol eller som har galdesten
    • Tilstanden giver smerter midt i maven, der stråler om bag i ryggen - eventuelt op i venstre skulder; det lindrer ofte at sidde foroverbøjet

Sjældnere årsager

  • Leverskade som skyldes (natur) lægemidler eller giftstoffer
    • Brug af leverskadelige medikamenter - f.eks. paracetamol, sulfonamider, psykofarmaka
    • Hvis man er blevet udsat for opløsningsmidler i forbindelse med jobbet
  • Gilberts syndrom
    • En arvelig, ufarlig tilstand som ofte opstår i teenageårene
    • Kan give en mild gulsot, som ses ved andre sygdomme.
    • Isoleret forhøjet bilirubin uden andre tegn på leversygdom eller hæmolyse
  • Gulsot under graviditet
    • Opstår hyppigst i den sidste tredjedel af graviditeten
    • Giver udtalt kløe, normaliseres nogle uger efter fødslen
    • Risiko for tilbagefald ved brug af p-piller

Hvornår bør du søge læge?

  • Gulsot kan være tegn på alvorlig sygdom, og du bør derfor snarest kontakte en læge

Hvornår skal lægen kontaktes med det samme?

  • Det er næppe nødvendigt at opsøge læge med det samme om natten eller på helligdage

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Spørgsmål lægen kan stille:

  • Hvor længe har du haft gulsot?
  • Har du bemærket, at din urin og afføring har ændret farve?
  • Har du smerter? Hvis ja, er de
    • Kolikprægede?
    • Konstante smerter?
  • Har du haft feber?
  • Var du syg, før du fik gulsot?
  • Har der været ændringer i appetit og vægt?
  • Har du haft diaré?
  • Har du kløe?
  • Bruger du nogen form for fast medicin?
  • Har du blevet behandlet med medicin for nyligt?
  • Har du været i kontakt med leverskadelige stoffer (inkl. naturmedicin) for nyligt?
  • Kan du være smittet med virushepatitis?
    • Er du intravenøs stofmisbruger?
    • Har du været på udenlandsrejse i den senere tid?
    • Kan du have været udsat for madbåren smitte?
    • Har du været i kontakt med andre personer, som har været "gule"?
    • Seksuelle kontakter?
    • Har du nylig modtaget blodtransfusion?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig kropsundersøgelse med særlig vægt på maven - især om leveren er forstørret?
  • Er der tegn til hudforandringer?

Andre undersøgelser

  • Blodprøver er vigtige. De kan langt hen ad vejen bidrage til at få stillet en sikker diagnose
  • Andre mulige undersøgelser kan være ultralyd, CT- eller MR-scanning, ERCP, vævsprøver af leveren - som regel er dette en udredning, som foregår på sygehus

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis lægen har mistanke om alvorlig sygdom, vil du blive indlagt på et sygehus
  • Hvis lægen er usikker på diagnosen, vil du også blive indlagt på sygehus med henblik på videre udredning

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.