Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mavesmerter, akutte

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 26.08.2013

Fakta

  • Akutte mavesmerter er smerter i maven som har varet mindre end én uge. Man har desuden ofte kvalme, opkastninger eller diarre
  • Det er en meget hyppig tilstand, der ses som en del af mange forskellige sygdomme i maveregionen. Det er ofte nødvendigt, at man bliver set af en læge
  • Undersøgelsesprogrammet og behandlingen afhænger af årsagen. Næsten halvdelen af de personer, som indlægges på sygehus for akutte mavesmerter, bliver dog udskrevet uden at man har stillet en sikker diagnose.

Hvad er akutte mavesmerter?

Forekomst

  • Ca. 10 % af alle sygebesøg drejer sig om akutte mavesmerter
    • Hver tredje af disse patienter bliver indlagt på sygehus

Vurdering af akutte mavesmerter

  • Diagnosen er ofte vanskelig at stille med sikkerhed. Den diagnose der stilles ved indlæggelsen på sygehuset er kun korrekte hos under halvdelen
  • De fleste tilfælde med akutte mavesmerter forsvinder af sig selv
  • For lægen er det vigtigt at afgøre, om det er en  
    • ufarlig tilstand som går over af sig selv
    • tilstand som kan observeres og behandles hjemme
    • tilstand som skal observeres på sygehus

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager som kan kræve behandling

  • Urinvejsinfektion
    • Opdeles efter om den opstår hos kvinder, gravide, mænd eller er kompliceret
    • De typiske symptomer er trykken over blæren, svie ved vandladning og hyppig vandladning
  • Spontan abort
    • Som regel 6-12 ugers graviditet
    • Starter ofte som stærke menstruationssmerter (truende abort). Efterhånden kommer der blødning, ofte rigelig med blodklumper
  • Sprunget cyste på æggestok
    • Små cyster på æggestokkene kan sprænge
    • Det kan give akut, som oftest moderat smerte. Smerterne går efterhånden over af sig selv
  • Blindtarmbetændelse (appendicit)
    • Forekommer oftest i alderen 10-30 år
    • Sygehistorie som kan vare i indtil 48 timer. Diffus smerte starter gerne midt i maven og flytter sig til nedre højre side af maven. Der kan være let til moderat feber. Bevægelser og fysisk aktivitet fremprovokerer smerter
  • Galdesten (kolelithiasis)
    • Forekommer både hos yngre, midaldrende og ældre; kvinder tre gange så hyppigt som mænd
    • Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, herudover anfald med intense koliksmerter af minutters varighed. Smerterne sidder som regel under højre ribbensbue og stråler eventuelt om i ryggen eller til højre skulder
    • Få eller ingen gener udenfor anfaldene
  • Nyresten (nefrolitiasis)
    • Hyppigst i aldersgruppen 30-50 år, 80 % er mænd
    • Intense, turevise smerter, kan stråle til ryg/lyske/pung/kønslæber, ofte hyppig vandladning, bevægelsestrang
    • Smerterne kan opstå hurtigt og forsvinde hurtigt, hvis stenen flytter sig
  • Betændelse i udposninger på tyktarmen (divertikulit)
    • Ældre mennesker, ofte kendt divertikulose (udposninger på tyktarmen), mange har i de yngre år været generet af irritabel tarm eller forstoppelse
    • Divertikulose giver ofte ingen symptomer, men der kan være afføringsændringer og luftgener
    • Ved betændelse i udposningerne (divertikulit) har man ofte smerter nedad til venstre i maven samt feber
  • Forstoppelse
    • Oftest hos kvinder og ældre
    • Er normalt en kronisk tilstand, men kan nogle gange også give akutte mavesmerter
  • Mavesår (ulcus pepticum)
    • Opstår oftest hos personer over 45 år, personer som har haft mavesår eller tilbagevendende smerter og ubehag i øvre del af maven 
    • De typiske symptomer er perioder med ubehag i øvre del af maven, spiselindring, lindring af syreneutraliserende lægemidler, natlige smerter, ofte hos rygere
    • Komplikationerne blødende mavesår og hul på mavesækken (perforation) opstår især hos ældre mennesker, som har brugt salicylater eller gigtmedicin ( NSAIDs)
  • Akut betændelse i bugspytkirtlen (pankreatit)
    • Opstår ofte hos personer som misbruger alkohol eller som har galdesten
    • Giver som regel smerter midt i maven. De kan stråle om i ryggen og eventuelt op i venstre skulder. Det kan lindre at sidde foroverbøjet
  • Indeklemt brok (inkarcereret hernie)
    • Opstår ofte hos en yngre person, oftest hos børn, med kendt brok
    • Der er en øm hævelse/brok i lysken som ikke lader sig trykke ind
  • Tarmslyng
    • Opstår især hos personer som tidligere er opereret i maven eller som har haft betændelse i maven
    • Er karakteriseret ved turevise smerter, opkastninger, maven hæver op
  • Graviditet udenfor livmoderen (ektopisk graviditet)
    • Kan opstå ved en graviditet som har varet 6-8 uger. Oftest hos kvinder som har haft tidligere underlivsbetændelser, graviditet udenfor livmoderen eller som er blevet opereret i underlivet
    • De typiske symptomer er smerter, udeblevet menstruation og sparsom blødning via skeden. Smerten kan forværres pludseligt
  • Æggestokbetændelse (salpingit)
    • Opstår hyppigst blandt seksuelt aktive yngre kvinder
    • Opstår ofte snigende, værkende smerter eller ømhed nederst i maven, øget udflåd, blødningsforstyrrelser, feber

Hyppige årsager som ofte ikke kræver behandling

  • Akut mavetarminfektion
    • Er den hyppigste årsag til akutte diaréer, særligt blandt børn. Den kan opstå som epidemier, ofte om vinteren
    • Afføringerne er uden blod, slim eller pus. Der er normalt ikke feber. Mavesmerter kan forekomme
  • Irritabel tarm
    • Giver tilbagevendende gener i form af vekslende afføringsmønster, knibesmerter i nedre del af maven, luftgener.
    • Generne lindres typisk ved afgang af luft eller afføring
  • Betændte lymfeknuder i bughulen (mesenteriel lymfadenit)
    • Forekommer hos børn og yngre voksne. Skyldes betændte, svulne og ømme lymfeknuder i bughulen
    • Symptomerne minder om blindtarmbetændelse. Ofte er der samtidigt en øvre luftvejsinfektion
    • I nogle tilfælde stilles diagnosen ikke før under operation på mistanke om blindtarmsbetændelse

Sjældne årsager som kræver hurtig behandling

Hvad kan du selv gøre?

  • Akutte mavesmerter vil som regel kræve lægeundersøgelse og der er lidt, du selv kan gøre
  • Ved smerter som skyldes en tilstand, hvor diagnosen er kendt, skal du følge de råd, du har fået tidligere
  • Hvis du har milde mavesmerter, kan du eventuelt se det an, tage det med ro og afvente udviklingen af tilstanden

Hvornår bør du søge læge?

  • Ved de allerfleste tilfælde af akutte mavesmerter er der behov for snarlig lægetilsyn

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Spørgsmål lægen kan stille dig:

  • Hvor længe har smerterne varet?
  • Startede smerterne helt pludseligt, eller er de blevet gradvist stærkere?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Har du feber?
  • Har du andre symptomer udover smerterne?
    • Kvalme?
    • Opkastninger?
    • Diaré?
    • Har du vandladningsgener?
    • Har du underlivsgener? Hvornår var sidste menstruation?
  • Har du haft afføring og luftafgang det sidste døgn? De sidste timer?
  • Har du andre kendte sygdomme?
    • Ved du, om du har åreforkalkninger?
  • Er du tidligere opereret i maven?
  • Om smerterne
    • Hvor sidder smerterne?
    • Stråler smerterne ud? Hvor?
    • Kan du beskrive smerterne? Jævnt værkende? Kommer turevist?
    • Kan du bevæge dig, eller er det bedst, når du ligger stille?
    • Er smerterne mindre generende, hvis du sidder?
    • Er smerterne sådan, at du ikke kan holde dig i ro?
  • Bruger du medicin?
    • Hvilken?
    • Har du taget medicin de sidste dage?
  • Har du psykosociale problemer, stress, nervøsitet?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en grundig undersøgelse af dig og specielt fokusere på din mave: lægen vil se, lytte, banke på og føle på maven
  • Hvis nødvendigt skal lægen føle i endetarmen, eventuelt foretage en gynækologisk undersøgelse
  • I nogle tilfælde, hvor sygdomsbilledet ikke er dramatisk, kan lægen være usikker på, om der er en alvorlig tilstand under opsejling. I disse tilfælde vil der blive aftalt ny undersøgelse - eventuelt at du tager kontakt med læge igen, hvis tilstanden ikke bedrer sig eller bliver værre

Andre undersøgelser

  • Afhænger af omstændighederne. En lægevagtslæge kan kontrollere urin
  • I en lægekonsultation kan der tages flere blodprøver
  • På sygehus vil en lang række forskellige undersøgelser være aktuelle
  • Efter en smerteepisode kan det være aktuelt at udrede dine mavegener både med blodprøver og billedundersøgelser

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis lægen mistænker akut sygdom som kræver sygehusbehandling, bliver du indlagt på sygehus umiddelbart

Vil du vide mere?

Spørg løs- en guide til dig, der skal til samtale på sygehuset: "Spørg løs" er en guide, der hjælper med at forberede dig på de samtaler, du har på sygehuset. Se hvilke spørgsmål andre i samme situation har haft gavn af og lav din egen liste, som du kan tage med. Læs mere på www.sikkerpatient.dk

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.