Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Urinlækage hos mænd, inkontinens

Af: Jan Viberg Jepsen, Speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 25.09.2015

Fakta

  • Inkontinens betyder ufrivillig vandladning, også kaldet urinlækage
  • Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen
  • Det kan blive behandlet med blæretræning, medicin og i visse tilfælde operation
  • Hjælpemidler i form af bleer og kateter kan være til stor hjælp

Hvad er inkontinens hos mænd?

Inkontinens betyder ufrivillig vandladning eller lækage af urin. Tilstanden forekommer i flere forskellige former - afhængig af årsag:

  • Stress-inkontinens: Små mængder urin tabes ved latter, host, nys, løft eller pludselig bevægelse
  • Urge-inkontinens: Varierende urinlækage når trangen til vandladning opstår brat og uden foranledning
  • Overløbs-inkontinens: Blæren er overfyldt, som fører til små og hyppige vandladninger og urinlækage mellem vandladningerne
  • Refleks-inkontinens: Vandladningsrefleksen starter automatisk (reflektorisk). Urinen begynder at løbe, uden at personen selv kan styre det
  • Blandings-inkontinens: Blanding af stress- og urge-inkontinens

Inkontinens forekommer sjældent hos yngre mænd. Fra 60-65-årsalderen øges hyppigheden som hos kvinder i denne alder, men hos mænd også på grund af gener fra blærehalskirtlen (prostata). Fra 80-årsalderen er forekomsten lige så høj hos mænd som hos kvinder.

Animation om urininkontinens
Animation om urininkontinens

Hvor hyppig er inkontinens hos mænd?

Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen. 5 % af 50-årige mænd har inkontinens, denne hyppighed stiger til 18 % hos mænd over 75. Hos mænd er urge-inkontinens hyppigst og udgør mellem 40 og 80 %, mens blandingsinkontinens udgør cirka 10-30 % og stress-inkontinens mindre end 10 %.

Hvad skyldes inkontinens hos mænd?

Stress-inkontinens opstår som regel som følge af en prostataoperation. Ved en prostataoperation fjerner man den normale lukkemekanisme ved blærehalsen (overgangen mellem blære og urinrør). Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er ikke altid stærk nok til at kunne holde på vandet alene, eller den kan blive skadet ved operationen. Urininkontinens ses hos 1-2 % efter operation for godartet prostataforstørrelse og hos op til 40 % efter operation for prostatakræft. Det er dog kun hos cirka 5 % i den sidste gruppe, at inkontinensen på lang sigt er så svær, at det er en gene i dagligdagen.

Urge-inkontinens skyldes, at blæremusklen trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Er der ikke mulighed at lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i en ufrivillig vandladning. Nogle gange kun dråber men kan også være en fuld vandladning. Dette kan skyldes infektioner, neurologisk sygdom eller forstørret prostata. Men ofte kender man ikke årsagen.

Såkaldt overløbs-inkontinens ses ved tilstande, hvor blæretømningen er dårlig. Dette forekommer ofte på grund af forsnævring i afløbet, først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes, og af og til "løber det over".

Refleksinkontinens ses ved neurologiske lidelser og sygdomme. Personer med refleksinkontinens har her ingen kontrol over vandladningsrefleksen. Urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger.

Inkontinens kan også ses ved forstoppelse, demens, bevægelsesproblemer, ved brug af specielle lægemidler eller ved akut forvirring.

Hvad er symptomerne på inkontinens hos mænd?

Symptomet er ufrivillig urinafgang eller urinlækage.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis ufrivillig urinafgang opstår i forbindelse med kraftig vandladningstrang, drejer det sig som regel om urge-inkontinens. Man har stressinkontinens, hvis man taber urin ved host, nys eller lignende uden, at man samtidigt har vandladningstrang. Overløbs-inkontinensen, små hyppige vandladninger men næsten sivende lækage ind imellem, er dog den, man skal være mest opmærksom på at fange. Dette skyldes, at den ofte meget overfyldte blære bliver tiltagende slap og svær at få til at fungere normalt igen. Endvidere kan overfyldningen af blæren forårsage vanskeligheder for nyrerne, som taber funktion.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis man har problemer med urinlækage, vil lægen foretage en undersøgelse af endetarm og prostata. Lægen vil også foretage en generel undersøgelse med henblik på eventuel neurologisk sygdom.

Man skal have taget blodprøver og urinprøve for at vurdere nyrefunktionen samt afsløre en mulig infektion eller kræft.

Ved undersøgelse hos urolog vil man herudover få undersøgt kraften på urinstrålen og blæretømningen. Ofte får man også foretaget en cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren igennem urinrøret) samt en CT-scanning eller ultralydsundersøgelse.

Hvilken behandling er der?

Man kan gøre meget selv for at bedre situationen. Blæretræning kan være nyttig. Det vil sige, at man over en periode forsøger at lade vandet til bestemte tider, for eksempel hver tredje time. Man bør undgå at holde sig for længe, men samtidig også undgå at gå på toilettet hver gang, man føler antydning til trang.

Mænd har også god gavn af bækkenbundstræning. Ved stress-inkontinens efter operation på prostata er dette meget vigtigt. Ofte starter man faktisk bækkenbundstræningen allerede inden man bliver opereret for prostatakræft.

Der findes også god medicin til mænd med urge-inkontinens. Medicinen giver dog ofte generende bivirkninger, og man må individuelt veje fordele og ulemper.

Hjælpemidler i form af bleer og  kateter kan være til stor hjælp. Hvis man har ufrivillig vandladning, kan man gratis få udleveret bleer og andre hjælpemidler fra kommunens hjælpemiddelcentral.

Det kan blive nødvendigt at operere ved afløbshindring fra blæren. Ved stress-inkontinens kan det være nødvendigt at indoperere et "fyldstof" ved lukkemusklen, kontinensballoner, en slynge under urinrøret eller en kunstig lukkemuskel.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Inkontinens er meget hyppig både hos kvinder og mænd. For mange er inkontinensen meget generende og føles ofte ydmygende. Dette kan igen føre til social isolation, fordi man er bange for lugtplager, eller at andre skal opdage det.

Der findes dog god og i mange tilfælde simpel behandling. Mange finder også, at konsekvenserne af urininkontinensen begrænses betragteligt, hvis man benytter sig af gode hjælpemidler og lever med åbenhed omkring lidelsen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre inkontinens?

Der er meget, du selv kan gøre. Overvægt kan medvirke til inkontinens hos kvinder, men en sådan sammenhæng har ikke kunnet påvises hos mænd.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jan Viberg Jepsen, Speciallæge i urologi, Overlæge, FEBU, Klinisk lektor, Urologisk afdeling, Frederiksberg Hospital
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Jørgen Nordling, prof., overlæge, dr. med., Urologisk afdeling, Herlev Hospital
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.