Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Urinlækage hos mænd, inkontinens

Tip en ven

Af: Jørgen Nordling, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 12.09.2012

Fakta

  • Inkontinens betyder ufrivillig vandladning, også kaldet urinlækage
  • Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen.
  • Kan behandles med blæretræning og i visse tilfælde operation. Hjælpemidler i form af bleer og kateter kan være til stor hjælp

Hvad er inkontinens hos mænd?

Inkontinens betyder ufrivillig vandladning. Tilstanden forekommer i flere forskellige former - afhængig af årsag:

  • Stressinkontinens: Små mængder urin kommer ved latter, host, nys, løft eller pludselig bevægelse
  • Urgency inkontinens: Behovet for vandladning opstår brat og uden foranledning
  • Overflowinkontinens: Blæren er overfyldt og tømmes ikke ordentligt. Dette fører til små og hyppige vandladninger og urinlækage mellem vandladningerne
  • Refleksinkontinens: Vandladningsrefleksen starter automatisk (reflektorisk). Urinen begynder at løbe, uden at personen selv kan styre det

Inkontinens forekommer sjældent hos yngre mænd. Fra 60-65 årsalderen øges hyppigheden som hos kvinder i denne alder, men hos mænd også på grund af gener fra blærehalskirtlen (prostata). Fra 80 årsalderen er forekomsten lige så høj hos mænd som hos kvinder.

Animation om urininkontinens
Animation om urininkontinens

Hvor hyppig er inkontinens hos mænd?

Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen. 5 % af 50-årige mænd har urininkontinens, denne hyppighed stiger til 18 % hos mænd over 75. Hos mænd er urgency inkontinens hyppigst og udgør mellem 40 og 80 %, mens blandingsinkontinens udgør cirka 10-30 % og stressinkontinens mindre end 10 %.

Hvad skyldes inkontinens hos mænd?

Stressinkontinens opstår som regel som følge af en prostataoperation. Ved en prostataoperation fjerner man den normale lukkemekanisme ved blærehalsen (overgangen mellem blære og urinrør). Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er ikke altid stærk nok til at kunne holde på vandet alene, eller den kan blive skadet ved operationen. Urininkontinens ses hos 1-2 % efter operation for godartet prostataforstørrelse og hos op til 40 % efter operation for prostatakræft. Det er dog kun hos cirka 5 % i den sidste gruppe, at inkontinensen på lang sigt er så svær, at det er en gene i dagligdagen.

Urgency inkontinens skyldes, at blæremusklen trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Er der ikke mulighed at lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i en ufrivillig vandladning. Dette kan igen skyldes infektioner, neurologisk sygdom eller forstørret prostata. Men ofte kender man ikke årsagen.

Såkaldt overflowinkontinens ses ved tilstande, hvor blæretømningen er dårlig ofte på grund af forsnævring i afløbet. Dette forekommer først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes, og af og til "løber det over".

Refleksinkontinens ses ved neurologiske lidelser og sygdomme. Personer med refleksinkontinens har her ingen kontrol over vandladningsrefleksen. Urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger.

Inkontinens kan også ses ved forstoppelse, demens, bevægelsesproblemer, ved brug af specielle lægemidler eller ved akut forvirring.

Hvad er symptomerne på inkontinens hos mænd?

Symptomet er ufrivillig urinafgang.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis ufrivillig urinafgang opstår i forbindelse med kraftig vandladningstrang, drejer det sig som regel om urgency inkontinens. Man har stressinkontinens, hvis urinen løber ved host, nys eller lignende uden, at man samtidigt har vandladningstrang.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis man har problemer med urinlækage, vil lægen foretage en undersøgelse af endetarm og prostata. Lægen vil også foretage en generel undersøgelse med henblik på eventuel neurologisk sygdom.

Man skal også have taget blodprøver og urinprøve for at afsløre en mulig infektion og for at tjekke nyrefunktion eller tegn på vækst i blærehalskirtlen.

Hvilken behandling er der?

Man kan gøre meget selv for at bedre situationen. Blæretræning kan være nyttig. Det vil sige, at man over en periode forsøger at lade vandet til bestemte tider, for eksempel hver tredje time. Man bør undgå at holde sig for længe, men samtidig også undgå at gå på toilettet hver gang man føler antydning til trang.

Hjælpemidler i form af bleer og  kateter kan være til stor hjælp. Hvis man har ufrivillig vandladning, kan man gratis få udleveret bleer og andre hjælpemidler fra kommunens hjælpemiddelcentral.

Det kan blive nødvendigt at operere ved afløbshindring fra blæren. Ved stressinkontinens kan det være nødvendigt at indoperere et "fyldstof" ved lukkemusklen, kontinensballoner, en slynge under urinrøret eller en kunstig lukkemuskel.

Et enkelt medicinsk præparat mod inkontinens har været prøvet. Men det har kun fået ringe udbredelse på grund af ikke tilfredsstillende effekt og generende bivirkninger.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Inkontinens er meget hyppig både hos kvinder og mænd. For mange er inkontinensen meget generende og føles ofte ydmygende. Dette kan igen føre til isolation, fordi man er bange for lugtplager, eller at andre skal opdage det.

Mange finder dog, at konsekvenserne af urininkontinensen begrænses betragteligt, hvis man benytter sig af gode hjælpemidler og lever med åbenhed omkring lidelsen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre inkontinens?

Der er meget, du selv kan gøre. Overvægt kan medvirke til inkontinens hos kvinder, men en sådan sammenhæng har ikke kunnet påvises hos mænd.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jørgen Nordling, prof., overlæge, dr. med., Urologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen