Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Øret

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.02.2014

Fakta

  • Øret er sanseorganet for hørelse. Øret er også en meget vigtig del af ligevægtssystemet.
  • Ved hjælp af øret og hørelsen kan vi kommunikere med andre. Vi kan også blive opmærksomme på og advares i mod eventuelle farer i omverdenen
  • Smerter i øret er almindeligt, særligt hos børn, der hyppigt bliver ramt af mellemørebetændelse

Øret består af tre dele

Øret er menneskets høreorgan. Samtidig har det en vigtig funktion ved opretholdelse af balancen. Øret består af tre dele:

  • Det ydre øre
  • Mellemøret
  • Det indre øre

Oversigt over øretzoomDet ydre øre

Det ydre øre består af øremuslingen, som stikker ud fra hovedet og en omtrent to centimeter lang øregang. I den indre del af øregangen finder vi trommehinden (membrana tympani), som udgør overgangen til mellemøret. Trommehinden har hudlag yderst og en slimhinde inderst. Når trommehinden sættes i svingninger af lydbølger, overføres bevægelsen til mellemøret og det indre øre. I nerveceller i det indre øre dannes elektriske impulser, som sendes til hørecentret i hjernen sådan at vi opfatter lyd.

Mellemøret

Mellemøret ligger mellem trommehinden og det indre øre, og danner en forbindelse mellem disse. I mellemøret finder vi øreknoglekæden, som består af hammeren (malleus), ambolten (incus) og stigbøjlen (stapes). Hammeren er fæstet til trommehinden, mens stigbøjlen er fæstet til det ovale vindue (”åbningen” ind til det indre øre).

Fra mellemøret går der også en kanal, øretrompeten (tuba auditiva), ned til bagre del af næsen. Denne ventilationskanal gør det muligt for os at have samme lufttryk på ydersiden og indersiden af trommehinden. I forbindelse med en forkølelse kan øretrompeten aflukkes midlertidigt. Når den åbner sig igen, kan vi mærke det som et "plop" eller "klik" i øret.

Det indre øre

Det indre øre består af to dele: ligevægtsapparatet og sneglen (cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten.

Ligevægtsapparatet

Ligevægtsapparatet bidrager til kontrollen af balancen. Det består af tre buegange samt vestibulum (utriculus og sacculus).

Buegangene

Inde i buegangene findes der nogle små fortykkelser (”cellemasser”) bestående af epitelceller. Forhøjningerne ligner små kupler. Mellem epitelcellerne i cellemassen ligger der hårceller. Disse har som navnet antyder hårlignende strukturer på overfladen. ”Hårene” eller stereocilierne stikker ind i en gelelignende masse i buegangene. I buegangene findes der en væske, som kaldes endolymfe. Ved rotationsbevægelser af hovedet vil væsken sættes i bevægelse. Denne bevægelse overføres til gelémassen, som omgiver hårcellerne og derefter til stereocilierne på hårcellerne. Hårcellerne fungerer som sanseceller. Når stereocilierne afbøjes i forskellige retninger af væsken, som bevæges i buegangene, vil det føre til, at der dannes en elektrisk impuls, som sendes via en nervefiber til hjernen. På denne måde får vi en opfattelse af kroppens bevægelse i rummet.

Buegangene registrerer ikke lineær bevægelse af hovedet. De registrerer strengt taget heller ikke rotationsbevægelser. Det, buegangene reagerer på, er ændringen i en rotationsbevægelse, fordi det er dette, som fører til bevægelse af hårcellernes stereocilier. Roterer man hovedet, vil væsken i buegangene rotere i samme hastighed og samme retning som hovedet, lige til vi pludselig standser bevægelsen af hovedet. Væsken i buegangene vil imidlertid ikke lige så hurtigt kunne ophøre med at strømme, hvilket fører til bevægelse af stereocilierne, sådan at der dannes et nervesignal.

Utriculus og sacculus

Utriculus og sacculus er placeret mellem sneglen og de tre buegange i det indre øre. På samme måde som i buegangene, findes der også her enkelte forhøjninger bestående af epitelceller, hårceller og en omliggende gelémasse. Inde i gelémassen ligger der nogle krystaller af kalciumsalte (otolitter). Når væske strømmer gennem utriculus og sacculus, vil gelémassen og dermed sansehårene bevæge sig. I og med at gelémassen indeholder kalciumsalte, vil den påvirkes stærkere af tyngdekraften, sådan at stereocilierne bevæges mere end de ville have gjort uden disse salte.

Utriculus reagerer hovedsageligt på sidebøjning af hovedet, mens sacculus reagerer på foroverbøjning og bagoverbøjning af hovedet. Her er det først og fremmest hovedets stilling og ikke selve bevægelsen, som registreres. I modsætning til buegangene har både utriculus og sacculus evnen til at reagere på lineær bevægelse af hovedet.

Det er ikke kun ligevægtsapparatet, som bidrager i kontrollen af balancen. Også synsinformation og signaler fra muskler, led og fodsålen spiller en stor rolle.

Sneglen (cochlea)

Sneglen starter på indersiden af det ovale vindue og snor sig som skallen i et sneglehus. Nervefibre inde i sneglehuset samler sig i hørenerven, som bringer høresignaler til hjernen.

Høresignaler opstår ved at lydbølgerne sætter trommehinden i bevægelse. Disse bevægelser overføres via øreknoglekæden (hammeren, ambolten og stigbøjlen i mellemøret) til væsken i sneglen. Afhængig af frekvensen af lydbølgerne, er det forskellige nervefibre, som registrerer lydimpulsen. De forskellige nervefibrer transporterer altså forskellige høreindtryk, som hjernen så kobler sammen til det lydbillede vi hører.

Øresygdomme

Sygdomme i øret er som regel infektioner i yderøret og mellemøret. Smerter og nedsat hørelse er typiske symptomer. Skader på trommehinden, øreknoglekæden eller det indre øre giver høretab. Skader på balanceorganet giver svimmelhed.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.