Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Næsen, helårsgener (vasomotorisk)

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Oprettet: 30.06.2010

Fakta

  • Rhinit betyder betændelse i slimhinden i næsen
  • Vasomotorisk betyder, at man mener betændelsen kan have noget at gøre med blodtilførslen til næseslimhinden
  • Tilstanden skyldes ikke
  • Typiske gener er helårssymptomer med vekslende næsetæthed og til dels rigelig klar sekretion. Nysen, næsekløe og øjenkatar er mindre fremtrædende end ved allergisk rhinit
  • Vasomotorisk rhinit er en eksklusionsdiagnose; den stilles ved at udelukke andre årsager til symptomerne

Hvad er vasomotorisk rhinit?

Næsehulenzoom

Rhinit betyder betændelse i slimhinden i næsen. Vasomotorisk betyder, at man tror betændelsen kan have noget at gøre med blodtilførslen til næseslimhinden. Tilstanden kan give gener året rundt, dog ikke nødvendigvis hele tiden, og den skyldes ikke allergi.

Tilstanden er forholdsvis almindelig. Den synes at ramme kvinder/piger oftere end mænd/drenge, og den forekommer i alle aldre. Vasomotorisk rhinit kan være vanskelig at adskille fra allergisk rhinit (høfeber). Symptomerne for allergisk og ikke-allergisk rhinit overlapper i vid udstrækning, men årsagerne synes at være helt forskellige.

Hvad er symptomerne på vasomotorisk rhinit?

Typiske gener er helårssymptomer med vekslende næsetæthed og til dels rigelig klar sekretion. Nysen, næsekløe og øjenkatar er mindre fremtrædende end ved allergisk rhinit. Næsesymptomerne er ofte værst om morgenen. Dette kan forklares ved, at blodtilstrømningen til næseslimhinden er stor om natten, hvilket medfører hævelse og snæver luftpassage.

Symptomerne er til tider udtalte og de kan forværres af:

  • visse lugte som parfume, cigaretrøg, malinglugt, tryksværte
  • alkohol
  • krydret mad
  • emotioner/følelser
  • miljøfaktorer som temperatur, lufttrykændringer og skarpt lys

Patienter med vasomotorisk rhinit kan inddeles i to grupper: Dem med "våd" næse, som plages af, at næsen hele tiden løber. Dem med "tør" næse, hvor generne først og fremmest er tæt næse med dårlig luftpassage, men minimal sekretion fra næsen.

Hvad er årsagerne til vasomotorisk rinit?

Man ved ikke sikkert, hvad årsagerne er til denne tilstand, og de varierer nok også noget fra person til person. Hos nogen antages det, at hormonforandringer kan være en medvirkende årsag, mens hos andre tror man, at en slags overfølsomhed kan ligge til grund.

Symptomerne kan udløses af forskellige forhold, som antydet ovenfor. De kan for eksempel udløses ved visse temperaturer, som ved koldt vejr, af røg og tobak, eller af støv og tør luft. Endvidere ser enkelte medikamenter ud til at kunne medføre eller disponere for denne type gener. Dette gælder visse typer antibiotika, medikamenter mod psykiske lidelser, blodtryksænkende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og acetylsalisylsyre-præparater.

Alkoholindtagelse kan både forværre og udløse gener. Det samme gælder graviditet og lavt stofskifte, som også kan gøre betændelsen værre.

Hvordan diagnosticeres tilstanden?

Vasomotorisk rhinit er en eksklusionsdiagnose, det vil sige, at den stilles ved at udelukke andre årsager til generne. Der findes ingen specifik test eller undersøgelse, som bekræfter diagnosen.

Din sygehistorie med tilbagevendende perioder med næsetæthed og klar, vandig snue, vil være typisk. Symptomerne ligner høfeber eller allergi, men adskiller sig fra dette ved, at de opstår hele året, og hos personer som ikke er allergiske. Tilstanden anses ikke som allergi, men det kan en gang i mellem være aktuelt at udrede, om du har allergi - for at udelukke dette.

Hvordan behandles tilstanden?

Hvis det er muligt for dig, er det vigtigt at undgå de faktorer, du ved, der kan udløse symptomerne. Aktuelle udløsende faktorer kan være medikamenter, allergi, støv, cigaretrøg, parfumer, blegemidler, formaldehyd, aviser og andet, som afgiver lugt fra tryksværte, udblæsningsos fra biler, lysstimuli, temperaturændringer, varm og stærkt krydret mad. Ved at undgå disse udløsende faktorer kan det efterhånden bidrage til, at slimhinden bliver mindre følsom, og måske ophører den med at overreagere på denne måde. Fysisk aktivitet synes faktisk at hjælpe mod denne tilstand. Træning, som gør dig forpustet, bidrager til at nedsætte luftmodstanden i næsen ("blæser den ren"), og virkningen af dette synes at vedvare bagefter.

Kortvarig behandling på op til 7-10 dage med næsedråber kan være effektivt for nogen. Langvarig brug derimod, forværrer tilstanden og skal ikke benyttes! Hvis du har behov for at dryppe næsen, bør du derfor bruge saltvandsdråber, eller skylle med saltvand. Saltvand til denne brug kan du selv lave billigt ved at koge en liter vand med en barneske salt (ca. 9 gram). Denne opløsning skal så afkøles til stuetemperatur, før du kan bruge den.

Hvis du har behov for yderligere behandling kan kortisonholdige næsedråber eller pulver have effekt. De kan bruges i perioder med gener eller i situationer, hvor udløsende faktorer ikke kan undgås. Kortisondråberne har hurtigt indsættende effekt, og du behøver derfor ikke bruge dem, andet end når du er generet af næsetæthed. Antihistaminer (allergimedicin) i tabletform har ingen effekt.

Hvordan er prognosen?

Tilstanden er ofte langvarig, men den kan i mange tilfælde behandles sådan, at den ikke bliver så vanskelig at leve med. I mange tilfælde forsvinder symptomerne også helt for kortere eller længere tid.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen