Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Næsen, helårsgener (vasomotorisk)

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.04.2014

Fakta

  • Rhinitis betyder betændelse i slimhinden i næsen
  • Vasomotorisk betyder, at man mener betændelsen kan have noget at gøre med blodtilførslen til næseslimhinden
  • Tilstanden skyldes ikke allergi
  • Typiske gener er helårssymptomer med vekslende næsetæthed og til dels rigelig klar sekretion. Nysen, næsekløe og øjenkatar er mindre fremtrædende end ved allergisk rhinitis
  • Vasomotorisk rhinit er en eksklusionsdiagnose; den stilles ved at udelukke andre årsager til symptomerne

Hvad er vasomotorisk rhinitis?

Rhinitis betyder betændelse i slimhinden i næsen. Vasomotorisk betyder, at man tror betændelsen kan have noget at gøre med blodtilførslen til næseslimhinden. Tilstanden kan give gener året rundt, dog ikke nødvendigvis hele tiden, og den skyldes ikke allergi.

Hvor hyppig er vasomotorisk rhinitis?

Tilstanden er forholdsvis almindelig. Den synes at ramme kvinder/piger oftere end mænd/drenge, og den forekommer i alle aldre. Vasomotorisk rhinitis kan være vanskelig at adskille fra allergisk rhinit (høfeber). Symptomerne for allergisk og ikke-allergisk rhinit overlapper i vid udstrækning, men årsagerne synes at være helt forskellige.

Hvorfor får man vasomotisk rhinitis?

Man ved ikke sikkert, hvad årsagerne er til denne tilstand, og de varierer nok også noget fra person til person. Hos nogle antages det, at hormonforandringer kan være en medvirkende årsag, mens hos andre tror man, at det er en slags overfølsomhed, der ligger til grund.

Symptomerne kan udløses af forskellige forhold, som antydet ovenfor. De kan for eksempel udløses ved visse temperaturer, som ved koldt vejr, af røg og tobak, eller af støv og tør luft. Endvidere ser enkelte medikamenter ud til at kunne medføre eller disponere for denne type gener. Dette gælder visse typer antibiotika, medikamenter mod psykiske lidelser, blodtryksænkende medicin, betablokkere (hjertemedicin) og acetylsalisylsyre-præparater.

Alkoholindtagelse kan både forværre og udløse gener. Det samme gælder graviditet og lavt stofskifte, som også kan gøre betændelsen værre.

Hvad er symptomerne på vasomotorisk rhinitis?

Typiske gener er vekslende næsetæthed og til dels rigelig klar sekretion. De kan komme på alle årstider. Nysen, næsekløe og øjenkatar er mindre fremtrædende end ved allergisk rhinitis. Næsesymptomerne er ofte værst om morgenen. Dette kan forklares ved, at blodtilstrømningen til næseslimhinden er stor om natten, hvilket medfører hævelse og snæver luftpassage. Der kan være nedsat lugtesans.

Symptomerne er til tider udtalte og de kan forværres af:

  • visse lugte som parfume, cigaretrøg, malinglugt, tryksværte
  • alkohol
  • krydret mad
  • emotioner/følelser
  • miljøfaktorer som temperatur, lufttrykændringer og skarpt lys

Patienter med vasomotorisk rhinit kan inddeles i to grupper: Dem med "våd" næse, som plages af, at næsen hele tiden løber. Dem med "tør" næse, hvor generne først og fremmest er tæt næse med dårlig luftpassage, men minimal sekretion fra næsen.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Feber og trykken over ansigtet kan være tegn på bilhulebetændelse. Egentlige smerter og gentagne næseblødninger er ikke typisk for vasomotorisk rhinitis og kræver nærmere undersøgelser.

Hvordan stilles diagnosen?

Vasomotorisk rhinitis er en eksklusionsdiagnose, det vil sige, at den stilles ved at udelukke andre årsager til generne. Der findes ingen specifik test eller undersøgelse, som bekræfter diagnosen.

Din sygehistorie med tilbagevendende perioder med næsetæthed og klar, vandig snue, vil være typisk. Symptomerne ligner høfeber eller allergi, men adskiller sig fra dette ved, at de opstår hele året, og hos personer som ikke er allergiske. Tilstanden anses ikke som allergi, men det kan en gang i mellem være aktuelt at udrede, om du har allergi - for at udelukke dette.

Hvilken behandling er der?

Hvis det er muligt for dig, er det vigtigt at undgå de faktorer, du ved kan udløse symptomerne. Aktuelle udløsende faktorer kan være medikamenter, allergi, støv, cigaretrøg, parfumer, blegemidler, formaldehyd, aviser og andet, som afgiver lugt fra tryksværte, udstødning fra biler, lysstimuli, temperaturændringer, varm og stærkt krydret mad. Ved at undgå disse udløsende faktorer kan det efterhånden bidrage til, at slimhinden bliver mindre følsom, og måske ophører den med at overreagere på denne måde. Fysisk aktivitet synes faktisk at hjælpe mod denne tilstand. Træning, som gør dig forpustet, bidrager til at nedsætte luftmodstanden i næsen fordi slimhinden skrumper, og virkningen af dette synes at vedvare bagefter.

Kortvarig behandling på op til 7-10 dage med næsedråber kan være effektivt for nogle. Langvarig brug derimod, forværrer tilstanden og må ikke benyttes! Hvis du har behov for at dryppe næsen, bør du derfor bruge saltvandsdråber, eller skylle med saltvand. Saltvand til denne brug kan du selv lave billigt ved at koge en liter vand med en barneske salt (ca. 9 gram). Denne opløsning skal så afkøles til stuetemperatur, før du kan bruge den.

Hvis du har behov for yderligere behandling kan kortisonholdige næsedråber eller pulver have effekt. De kan bruges i perioder med gener eller i situationer, hvor udløsende faktorer ikke kan undgås. Kortisondråberne har hurtigt indsættende effekt, og du behøver derfor ikke bruge dem, andet end når du er generet af næsetæthed. Antihistaminer (allergimedicin) i tabletform har ingen effekt.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Tilstanden er ofte langvarig, men den kan i mange tilfælde behandles sådan, at den ikke bliver så vanskelig at leve med. I mange tilfælde forsvinder symptomerne også helt - for kortere eller længere tid.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?

Mange af de faktorer, der mistænkes for at fremkalde vasomotorisk rhinitis, er noget alle kan blive udsat for i hverdagen og de er derfor svære at undgå. Når man eventuelt har konstateret, hvad det drejer sig om i dit tilfælde, må du forsøge at undgå dette. 

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.