Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Akustikusneurinom

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.08.2014

Fakta

  • Akustikusneurinom, også kaldet vestibularis schwannom, er en godartet svulst. Den udgår fra ligevægtsnerven i den indre øregang, hvor også hørenerven og ansigtsnerven er lokaliseret. Den påvises med MR-skanning
  • Sygdommen viser sig som regel ved tiltagende hørenedsættelse på det ene øre, eventuelt med øresusen og svimmelhed. Hvis svulsten er så stor, at den trykker på omgivende dele af hjernen, kan der komme mere alvorlige symptomer
  • Nogle akustikusneurinomer behøver ikke behandling, da de ikke udvikler sig. Hvis de udvikler sig, kan man behandle med stråler eller operation. Disse behandlinger kan dog ikke genskabe hørelsen.

Hvad er akustikusneurinom?

Akustikusneurinom, mere korrekt kaldet vestibularis schwannom, er en godartet svulst. Den udgår fra ligevægtsnerven i den indre øregang, hvor også hørenerven og ansigtsnerven er placeret.

Hvor hyppig er akustikusneurinom?

Akustikusneurinom er en sjælden svulsttype, Der diagnosticeres ca. 170 nye tilfælde i Danmark om året. I Danmark er behandlingen af disse svulster centraliseret til øre-, næse-, halskirurgisk afdeling og neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet i København.

Hvorfor får man akustikusneurinom?

Årsagen til, at svulsterne opstår, vides ikke. På et tidspunkt foreslog en svensk forskergruppe at mobiltelefoni kunne være medvirkende til at knuderne opstår, men der synes ikke at være bevis for denne påstand.

Hvad er symptomerne på akustikusneurinom?

Det almindeligste første tegn på sygdommen er tiltagende hørenedsættelse på det ene øre, eventuelt ledsaget af øresusen og svimmelhed. Hvis svulsten er så stor, at den trykker på omgivende dele af hjernen, kan der komme mere alvorlige symptomer så som dobbeltsyn, føleforstyrrelser i ansigtet og påvirket bevidsthedsniveau

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Ensidig hørenedsættelse, som ikke kan forklares ved ørevoks eller sygdom i trommehinde eller mellemøre, skal undersøges nærmere.

Hvordan stilles diagnosen?

Hvis du går til din praktiserende læge med symptomer som; tiltagende hørenedsættelse på det ene øre, øresusen eller svimmelhed, vil lægen oftest henvise dig til undersøgelse hos en øre-, næse- og halsspecialist. Du vil bl.a. blive spurgt om, hvor hurtigt symptomerne opstod, hvordan de udarter sig, om du har været udsat for støj eller hovedskader, og hvorvidt du har andre symptomer fra hovedregionen. Du vil få foretaget en undersøgelse af øre, næse og hals. Desuden vil der blive foretaget en høreprøve, og din balance vil blive undersøgt. Den endelige diagnose bekræftes ved at foretage en MR-skanning, som foregår på en røntgenafdeling eller klinik.

Hvilken behandling er der?

Tidligere opererede man næsten altid patienten, så snart diagnosen blev stillet. Operation var dog ikke uden risiko, idet alle blev døve på det opererede øre, og ca. 20 % af patienterne fik blivende lammelse af ansigtsnerven med heraf følgende problemer. Nyere undersøgelser har dog vist, at det kun er ca. 1/3 del af knuderne der vokser, efter at diagnosen er stillet. Observation med årlige MR-skanninger et fornuftigt valg, hvis knuden er mindre end 20 mm. Observation med CT-skanning kontroller er ikke egnet, bl.a. fordi der anvendes røntgenstråler.

Hvis knuden er større end 20 mm., eller knuden er vokset mere end 2 mm under observationstiden, anbefales behandling.

Behandlingen kan enten være strålebehandling eller operation.

Strålebehandlingen foretages ambulant. For strålebehandling taler, at risikoen for ansigtslammelse og operationskomplikationer stort set ikke er til stede. Ved strålebehandling kan man i ca. 80 % af tilfældene bremse væksten af tumoren. Hos de fleste vil arbejdsevnen bevares, og livskvaliteten bevares. Imod strålebehandling taler, at knuden ikke bliver fjernet og at kontrol med årlige MR-skanninger vil være nødvendige resten af livet. I de fleste tilfælde vil hørelsen på det bestrålede øre også forsvinde. Endelig er der beskrevet enkelte tilfælde, hvor strålebehandlingen har medført, at den godartede knude er blevet ondartet.

Animation af strålekniv
Animation af strålekniv

Operation er den eneste måde man kan fjerne svulsten på.

Hvis hørelsen på øret allerede er stærkt nedsat, anvendes oftest den ”translabyrintære adgang” Ved denne adgang borer man igennem buegangssystemet for at komme ind og fjerne knuden i den indre øregang. Fordi man fræser igennem ligevægtsorganet, mistes hørelsen på det opererede øre. Til gengæld er adgangen ”sikker”, idet der er god chance for ikke at beskadige ansigtsnerven og eventuelle operationskomplikationer, så som intrakranielle blødninger, er også til at håndtere.

Hvis hørelsen på øret er bevaringsværdig, kan man anvende, enten den ”suboccipitale adgang” (nakkeadgang). Her fræses hul i kraniet, langt bag øret. Adgangen er mellem lillehjernen og kraniekassen. Da man ikke passerer den hindede labyrint, er det i nogle tilfælde muligt at bevare en del af hørelsen på øret. Problemet med adgangen er, at der ofte bliver trykket på lillehjernen, og at mange patienter får problemer med hovedpine efter operationen, på grund af sammenvoksninger til hjernehinderne.

En anden adgang man kan anvende, hvis hørelsen er bevaringsværdig, er den ”retrolabyrintære adgang”. Adgangen er næsten som den translabyrintære adgang, blot bores ikke igennem ligevægtsorganet, så hørelsen i nogle tilfælde kan bevares. Ulempen ved adgangen er at adgangsforholdene er snævre. Dog kan adgangen udvides til den translabyrintære, hvis der er problemer.  

Livskvaliteten er for de fleste god efter behandling, men hørenedsættelse, eventuel ansigtslammelse og balancebesvær, vil kunne forringe livskvaliteten. De fleste kan gå tilbage til arbejdet efter 3-6 måneder.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Udfaldet af sygdommen er afhængigt af svulstens størrelse. Hvis svulsten er lille, er prognosen meget god og ikke alle skal opereres eller bestråles. Ved større svulster vil udfaldet afhænge af, hvor meget den har trykket på omgivelserne og udfaldet af evt. behandling.

Hvis svulsten vokser, efter en kortere eller længere observationsperiode, skal den som regel behandles. Dette skyldes, at svulsten ligger inde i kraniet, som ikke kan udvide sig. En stor svulst vil derfor øge trykket inde i kraniet, og den kan forskyde eller trykke på andre strukturer, som ligger der.

Operationen kan føre til skader på ansigtsnerven (n. facialis), der forsyner ansigtsmusklerne, fordi den ligger tæt op til hørenerven. Dette gør, at nogle får lammelser i disse muskler efter indgrebet og derfor bliver skæve i ansigtet.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre akustikusneurinom?

Da årsagen til denne sygdom er ukendt, kan man ikke selv gøre noget for at undgå den. Hvis man først har fået diagnosen er det meget vigtigt at passe kontrollerne, så eventuel behandling kan blive iværksat på det optimale tidspunkt.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Sven-Eric Stangerup, Overlæge, dr. med., Øre-næse-halskirurgisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.