Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Akustikusneurinom

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Oprettet: 29.10.2010

Hvad er akustikusneurinom?

Akustikusneurinom er en godartet svulst, som vokser ud fra høre-balancenerven bag det indre øre. Selv om svulsten i sig selv er godartet, det vil sige, at det ikke er kræft, er placeringen sådan, at den kan skade hørenerven og strukturer i hjernestammen eller lillehjernen efterhånden som den vokser og bliver større.

Akustikusneurinom er en sjælden svulsttype og der er ca. 100 nye tilfælde per år i Danmark. Fordi det er en sjælden og vanskelig tilgængelig svulst, har man i Danmark centraliseret behandlingen af disse svulster.

Årsagen til at svulsterne opstår, er ikke klarlagt.

Hvilke symptomer giver svulsten?

Det almindeligste første tegn på sygdommen er tiltagende hørenedsættelse på det ene øre. Efterhånden kan man også blive generet af øresusen og svimmelhed. Akustikusneurinom kan også give sig til kende ved at det påvirker andre organer end ørerne. På grund af tryk mod strukturer i hjernestammen eller lillehjernen kan man opleve gener, som varierer fra dobbeltsyn til personlighedsændringer.

Hvordan diagnosticeres tilstanden?

Sygehistorien kan give mistanke om denne sygdom. Endvidere vil din beskrivelse af, hvor hurtigt symptomerne opstod, hvordan de udarter sig, om du har været udsat for støj eller hovedskader, og hvorvidt du har andre symptomer fra hovedregionen, være vigtige faktorer.

Lægen vil undersøge øre, næse, hals og øjne, samt lave en høreprøve. Afhængigt af resultatet af de nævnte undersøgelser kan det blive aktuelt at henvise dig til en øre-næse-hals-specialist.

Øre-næse-hals-lægen vil gøre mere omfattende undersøgelser af hørelse, balance, koordinationsevner, hjernenerver. Ved uklare fund vil lægen henvise dig til en specialafdeling på et sygehus for videre udredning.

Hospitalet vil udføre mere avancerede undersøgelser. Den mest afgørende undersøgelse er MR-skanning, hvor man i givet fald vil kunne påvise svulsten.

Hvordan behandles akustikusneurinom?

Behandlingen er enten observation, brug af strålekniv eller kirurgi.

Små svulster vil man som regel observere. Et indgreb kan nemlig gøre større skade end gavn. Du skal følges op med regelmæssige kontroller hver 6.-12. måned. MR-billeder vil være afgørende for at afklare, om svulsten vokser.

Strålekniv er en strålemetode. Man kan indstille strålekanonen sådan, at stråledoserne træffer svulsten, men mindst muligt af det omgivende væv.

Animation af stråleknivzoom
Animation af strålekniv

Operation er den eneste måde man kan fjerne svulsten på. Man benytter sig af såkaldt mikrokirurgi. For at nå ind til svulsten skal man udføre en lille åbning i kraniet bag øret. Operation anbefales, når svulsten er blevet så stor at den trykker på den forlængede rygmarv (hjernestammen) eller lillehjernen. Også ved udtalt svimmelhed vil man anbefale at fjerne svulsten, selv om den skulle være lille.

Livskvaliteten er for de fleste god efter behandling, men hørenedsættelse, eventuel ansigtslammelse og balancebesvær, vil kunne forringe livskvaliteten. De fleste kan gå tilbage til arbejdet efter 3-6 måneder.

Hvordan er sygdommens forløb?

Udfaldet af sygdommen er afhængigt af svulstens størrelse. Hvis svulsten er lille, er prognosen meget god. Ved større svulster vil udfaldet være positivt i 95% af tilfældene.

Tilstanden skal som regel behandles, nogle gange efter en kortere eller længere observationsperiode. Dette skyldes, at svulsten ligger inde i kraniet, som ikke kan udvide sig. En stor svulst vil derfor øge trykket inde i kraniet, og den kan forskyde eller trykke på andre strukturer som ligger der.

Operationen kan føre til skader på ansigtsnerven (n. facialis), som forsyner ansigtsmusklerne, fordi den ligger tæt op til hørenerven. Dette gør, at nogen får lammelser i disse muskler efter indgrebet og derfor bliver skæv i ansigtet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen