Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Panikangst, symptomer og tegn

Tip en ven

Af: Poul Videbech, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 21.09.2012

Fakta

  • Panikangst er en tilstand, hvor man får anfaldsvis voldsom angst
  • Man får desuden en række fysiske symptomer, der kan efterligne et hjerteanfald eller astma. Det drejer sig om hjertebanken, åndenød, svimmelhed, rysten og sveden
  • Der kan også opstå en uvirkelighedsfølelse, som er meget ubehagelig. Dette kan gøre, at man frygter at blive sindssyg

Hvad er panikangst?

Et panikanfald er en pludselig følelse af intens frygt. Nogle siger, at de føler, at det er som om, de skal dø. Andre bliver skræmt fra vid og sans og tror, de har fået et hjerteanfald eller er ved at blive sindssyge. Et af hovedtrækkene ved panikangst er, at anfaldene kommer igen og igen.

Panikanfald kan komme helt ud af det blå, eller når man føler sig ængstelig i en situation eller hver gang, man oplever en bestemt situation, f.eks. det at tale til en forsamling.

Man vil normalt have flere symptomer under et panikanfald. Men man behøver ikke at få alle symptomerne ved hvert anfald. Og symptomerne kan skifte fra et anfald til det næste. Symptomerne ved et panikanfald er de samme som dem, man føler i en skræmmende situation, hvor man bliver bange. Hos nogle mennesker udløses symptomerne af dyb og voldsom vejrtrækning kaldet hyperventilation.

Anfaldsstart

Panikanfald kommer normalt hurtigt. Symptomerne er således ofte på sit højeste efter få minutter. Anfaldene varer typisk kun få minutter, selvom det føles meget længere. Mange mennesker, som har et panikanfald, havner på sygehuset. Det skyldes, at man tror, det kan være et hjerteanfald, et astmaanfald eller en anden alvorlig sygdom i kroppen. Mennesker som ikke får stillet diagnosen panikangst, ender igen og igen på sygehuset eller hos lægevagten.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte er sygehistorien så typisk, at lægen umiddelbart kan stille diagnosen. Men nogle gange tager lægen blodprøver og kontrollerer dit hjerte med EKG. Dette er prøver, lægen tager for at udelukke andre sygdomme.

Lægen vil spørge dig, om du er bekymret for at få nye anfald, fordi dette er et af de vigtige symptomer ved tilstanden. Hvis lægen ikke finder noget andet kropsligt galt med dig, er det meget sandsynligt, at du har panikangst.

Hvis man ikke får behandling for angsten, kan tilstanden blive værre. Det bliver stadig vanskeligere at udføre hverdagsagtige ting, som f.eks. at handle ind eller tage med bus og tog. Man kan udvikle fobier, hvor man er bange for bestemte situationer, som man derefter prøver at undgå. Det kan føre til alvorlig indskrænkning af livet.

Hvad er symptomerne ved panikanfald?

Her er eksempler på symptomer, man kan få under et panikanfald:

Hjertebanken. Hjertet slår meget hurtigt og hårdt. Eller man mærker, at hjertet slår uregelmæssigt. Fordi din hjerne tror, det er en farlig situation, slår hjertet endnu hurtigere og kraftigere for at sende mere blod ud til dine muskler. Det gør musklerne klare til aktion, dvs. til at løse den farlige situation, f.eks. ved at løbe væk eller slås.

Åndedrætsbesvær. Man føler, at man ikke får nok luft. Man begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt over i blodet. Musklerne skal bruge ilt for at kunne arbejde. Man føler, det er vanskelig at ånde og gisper efter luft. Fordi man hyperventilerer, "udlufter" man kuldioxid fra blodet. Det medfører en række nye symptomer, bl.a. svimmelhed og føleforstyrrelser i fingre og omkring munden.

Brystsmerter. Når man ånder dybt og hurtigt (hyperventilerer), vil musklerne i brystvæggen blive spændte og ømme. Dette gør, at brystet føles smertefuldt, som om noget tungt står på det.

Sveden. Kroppen sveder for at køle sig ned. Det er en anden måde at gøre sig klar til en kraftanstrengelse på, f.eks. at slås eller løbe væk.

Svimmelhed. Man føler sig svimmel, fordi hyperventilationen udlufter kuldioxid. Det får karrene i hjernen til at trække sig sammen. I en rigtig kampsituation vil musklerne udvikle ny kuldioxid, så niveauet i kroppen forbliver nogenlunde normalt.

Kvælningsfornemmelse. Denne fornemmelse hænger sammen med den lufthunger, som skyldes hyperventilationen. Desuden er man tør i munden og føler det, som om man har en klump i halsen. Kroppen dæmper nemlig aktiviteten i fordøjelseskanalen, når man er bange, således at musklerne kan få mere energi. Det fører til reduceret spytproduktion, så man bliver tør i munden, får kvælningsfornemmelse eller føler det, som om man har en klump i halsen.

Kvalme eller mavegener. Som nævnt sparer kroppen på energien ved at dæmpe aktiviteten i fordøjelseskanalen. Fordi maveaktiviteten er nedsat, vil mad blive i mavesækken længere. Det giver kvalme.

Prikken og stikken samt følelsesløshed typisk omkring munden og i arme og ben. Det skyldes hyperventilationen, som ændrer pH (surheden i blodet) og dermed påvirker nerverne i de nævnte områder.

Rysten. Skyldes muskelspændingerne som igen skyldes, at musklerne er klar til aktion.

Kulde og varmefølelse. Afhængig af situationen kan man føle sig varm eller kold, eller først det ene og så det andet. Når mere blod kommer over i musklerne, vil mindre gå til overfladen af din hud. Det gør, at man føler sig kold. Eller blodårerne åbner sig mere og flytter blod mod overfladen af huden for at køle kroppen ned. Da kan du føle dig varm.

Uvirkelighedsfølelse. Man oplever det, som om ting rundt en selv er uvirkelige, eller at man ser på sig selv fra distance. Det kan skyldes, at hjernen distancerer sig fra rædslen, men kan paradoksalt ofte bidrage til at forværre denne, fordi man fejlagtigt frygter, at det er et tegn på sindssygdom. Mange læger og psykologer er ikke klar over, at dette er et typisk symptom på panikangst og ikke sindssygdom (psykose).

Frygt for visse situationer eller steder (agorafobi). Hvis man har haft flere panikanfald, begynder man at undgå steder og situationer, hvor anfaldene er kommet. Man undgår også gerne steder, hvor man frygter ikke at kunne få hjælp, hvis man skulle få brug for det, og hvor man ikke kan flygte fra. Man kan også føle, at det vil være pinligt at få et anfald bestemte steder. Man begynder derfor at undgå butikker og offentlige transportmidler eller andre steder, hvor der er mange mennesker. Denne tilstand kaldes agorafobi. Mennesker med agorafobi føler, at de ikke kan forlade hjemlige og trygge omgivelser. De begrænser derfor deres liv alvorligt.

Angsten for angsten. Såkaldt forventningsangst gør, at man efter nogle få panikanfald ofte vil opleve en ny type angst eller bekymring. Nemlig angsten for, hvornår næste anfald kommer. Det betyder, at man hæmmer sin livsførelse (agorafobi) i alvorlig grad, som ovenfor nævnt. Angstanfaldene flyder sammen med forventningsangst, så man næsten konstant er mere eller mindre bekymret og angst. Man er derved svært påvirket af sygdommen og har meget brug for hjælp.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Poul Videbech, prof. led. ovl., dr. med., Psykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
Link til Lægehåndbogen