Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Træthed - en oversigt

Tip en ven

Af: Bjarne Ørskov Lindhardt, speciallæge

Oprettet: 21.01.2011

Hvad er træthed?

  • Træthed er ikke noget defineret begreb og vil have forskellig betydning fra person til person
  • Træthed og afkræftethed bruges af og til om hinanden eller for at uddybe hinanden

Forekomst

  • Det er angivet, at træthed er en gene hos op til 10% af patienter, som opsøger deres praktiserende læge
  • Blandt dem, som søger læge, er bekymring for fysisk sygdom det, som oftest fører til lægebesøget
  • Lægens udfordring består i at vurdere, om træthed er et tidligt tegn på en underliggende fysisk sygdom, eller om det er et udtryk for psykiske forhold

Nogle tips

  • Psykiske lidelser er den dominerende årsag og påvises hos op til 60% af dem, som opsøger læge. Almindelig hverdagsstress er hyppigst. Depression og angst er også ofte forbundet med træthed
  • Fysisk (somatisk) sygdom findes hos 20-25% af patienterne

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

  • Livskriser
    • Udbrændthed, skilsmisser, sygdom i familie eller lignende
  • Angstsygdomme
    • Vedvarende nervøsitet og fysiske symptomer som rystelser, muskelspændinger, øget svedtendens, træthed, hjertebanken, svimmelhed og ondt i maven
    • Ofte relateret til vanskelig livssituation eller tidligere oplevelser
    • Ofte angst for underliggende fysisk sygdom
  • Depression
    • Ved typisk milde, moderate eller alvorlige depressive episoder lider patienten af sænket stemningsleje, reduceret energi og aktivitetsniveau
    • Evnen til at glæde sig, føle interesse og koncentration er nedsat, og en udtalt træthed er almindelig, selv efter den mindste anstrengelse
    • Nogle gange bliver søvnen forstyrret og appetitten reduceret
  • Søvnforstyrrelser
    • Dårlig og for lidt søvn giver uoplagthed om dagen
    • Personer med søvnapnø er særligt plagede. Forekommer først og fremmest hos overvægtige, midaldrende mænd. Tilstanden er karakteriseret ved stærk snorken og perioder med vejrtrækningsstop under søvn, samt øget trang til at sove om dagen
  • Infektionssygdomme
    • Ofte selvhelbredende, ufarlige virusinfektioner i luftveje og fordøjelseskanalen
    • I nogle tilfælde er der tale om langtrukne infektioner hos KOL-patienter og ved bihulebetændelse
  • Lav blodprocent (anæmi)
    • Blodprocenten kan være nedsat af mange forskellige årsager
    • Tilstanden præges af slaphed, træthed og nedsat fysisk præstationsevne. Man ser bleg ud
  • Diabetes mellitus type 1
    • En tilstand, der som regel opstår før 40 års alderen
    • Debuterer tilsyneladende akut med påvirket almentilstand, øget vandladning, tørst og vægttab
  • Diabetes mellitus type 2
    • De fleste er over 65 år, men gennemsnitsalderen i Danmark ved diagnosetidspunktet er 55 år
    • Symptomerne kan være vage. Patienterne er trætte, uoplagte, initiativløse, deprimerede; eller de kan have typiske symptomer som tørst, vægttab, kløe eller svampeinfektioner i skridtet
  • Lavt stofskifte (hypotyreose)
    • Forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
    • Typiske symptomer er initiativløshed, kuldeintolerance, muskelsmerter, øget søvnbehov, vægtstigning (almindeligvis moderat), forstoppelse, svimmelhed, prikkende fornemmelser i hænderne, hårtab og hæshed
  • Kronisk hjertesvigt
    • Forekommer mest hos ældre mennesker med kendt hjertesygdom
    • Hyppigt forekommende symptomer er slaphed, nedsat kondition, hoste, vejrtrækningsbesvær ved mindre anstrengelser, når man ligger fladt og som anfald om natten, hjertebanken
  • Polymyalgia reumatica (muskelgigt)
    • Forekommer hos personer over 50 år, en betændelse i små blodårer og i muskulaturen
    • Mest typisk er muskulære gener fra sæde- og skuldermuskulatur og nedsat bevægelsesevne
    • Nogle kan blive påfaldende mentalt forandret, træge, lidet udholdende og med koncentrationsbesvær
  • Kronisk træthedssyndrom
    • Er en sygdomsbeskrivelse, hvor der fortsat er uenighed om dels årsager og dels om tilstanden findes
  • HIV-infektion
    • Aktuelt for personer med risikoadfærd - homoseksualitet, narkomani, seksuel omgang med smittet person
    • Ofte fremtrædende almensymptomer som feber, nattesved, diaré, vægttab
  • Andre kroniske sygdomme, reumatiske sygdomme eller kroniske infektioner
  • Kræftsygdom
  • Bivirkninger af medicin
    • Gælder specielt nervemedicin og beroligende medicin
  • Overforbrug af alkohol eller brug af narkotiske stoffer

Hvornår bør man søge læge?

  • Langvarig træthed over flere uger bør vurderes af læge
  • Hvis sammenhængen med stress eller psykisk lidelse er åbenlys, kan man tillade sig at vente lidt med at kontakte læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål som lægen kan stille:

  • Hvor længe har trætheden varet?
  • Hvad tror patienten selv er årsagen?
  • Udløsende faktorer?
  • Hvordan viser trætheden sig?
    • Er den konstant eller episodisk?
  • Udlandsrejser? Kan man have pådraget sig en infektionssygdom?
  • Mulig HIV-smitte?
  • Andre symptomer eller gener?
  • Problemer hjemme, på jobbet eller økonomisk?
  • Er der for nyligt sket noget dramatisk i patientens liv?
  • Sover man godt?
  • Snorker man meget og sover uroligt?
  • Synlig blødning, f.eks. i afføringen, eller kraftige menstruationer?
  • Arvelige stofskiftesygdomme?

Lægeundersøgelsen

  • Træthed er et uspecifikt symptom og kan skyldes næsten hvad som helst. Selv om det i de fleste tilfælde har ufarlige forklaringer, vil lægen i de fleste tilfælde foretage en generel kropsundersøgelse

Andre undersøgelser

  • Hvis der ikke er en åbenlys psykosocial forklaring, vil lægen som regel tage en del blodprøver for at se, om der er tegn til underliggende fysisk sygdom
  • Behovet for yderligere undersøgelser afhænger af, hvilken mistanke sygehistorien, lægeundersøgelsen og blodprøverne giver

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Afhænger af grundsygdom og symptomer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen