Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Nedsat funktionsevne og muligheder på arbejdsmarkedet

Tip en ven

Af: Anette Larsen, socialrådgiver

Sidst fagligt opdateret: 07.01.2014

 Fakta

  • Når din funktionsevne er nedsat, har du muligvis svært ved at tage et almindeligt arbejde eller en uddannelse. Derfor findes der forskellige muligheder for at hjælpe dig enten personligt eller økonomisk
  • De fleste af mulighederne inddrager din kommune, men der er også situationer, hvor du kan nøjes med at inddrage din arbejdsgiver eller dit uddannelsessted
  • Nedenfor får du en oversigt over de mest almindelige muligheder for støtte til arbejde eller uddannelse med henvisninger til, hvor du kan læse mere

Hvis du har en nedsat funktionsevne, enten på grund af en medfødt lidelse eller senere sygdom eller ulykke, kan du muligvis have problemer med at arbejde eller tage en uddannelse. Det afhænger af, hvordan og hvor meget din funktionsevne er nedsat, og hvilke arbejdsopgaver du skal udføre, eller hvilken form for uddannelse, du gerne vil have.

Der findes forskellige muligheder for arbejdsmarkeds- og uddannelsesrettet støtte, som kan være aktuel i din situation. Din kommune administrerer nogle af mulighederne, andre er aftalestof mellem dig og din arbejdsgiver, og for studerende er der særlig hjælp.

Kravene til, om du er berettiget til de enkelte støttemuligheder, er forskellige. Nogle kræver for eksempel, at din funktionsevne er nedsat varigt og væsentligt enten fysisk eller psykisk. Ved andre muligheder er det et krav, at du har en mindre begrænsning i din evne til at arbejde, og at kommunen vurderer støtten som helt afgørende for, at du kan få eller blive i dit arbejde.

Nedenfor kan du læse kort om nogle af de mest almindelige støttemuligheder til arbejde eller uddannelse, og hvor du enten kan læse mere, eller hvor du skal henvende dig for mere information. Mange handicaporganisationer eller patientforeninger har fagfolk, hvor du kan få en særlig rådgivning, der er relevant for din lidelse.

For de muligheder, der administreres af kommunerne, er det en god idé at spørge i din egen kommune, som kan oplyse:

  • om du falder ind under målgruppen
  • flere detaljer om ordningerne
  • hvor og hvordan du skal søge
  • hvordan netop din kommune administrerer ordningerne i praksis

Hvad er de Sociale kapitler?

Mange overenskomster indeholder såkaldte sociale kapitler, der giver mulighed for at sikre borgere med en nedsat arbejdsevne en plads på arbejdsmarkedet. De sociale kapitler beskriver:

  • muligheder for at fastholde allerede ansatte, der får en nedsat arbejdsevne, i aftalebaserede skånejob eller job på særlige vilkår. Sådanne jobs bliver:
    • oprettet med en særlig aftale om løn, arbejdsvilkår, opgaver og arbejdstid
    • oprettet uden inddragelse af kommunen
    • aftalt mellem arbejdsgiver, dig og din fagforening
  • muligheder for at ansætte nye medarbejdere med en nedsat arbejdsevne. Sådanne jobs bliver:
    • oprettet med offentlig støtte fra kommunens jobcenter
    • for eksempel oprettet som løntilskudsjob eller fleksjob

Mere information

Kontakt din tillidsmand eller fagforening.

Hvad er en Fortrinsadgang?

Begrebet Fortrinsadgang stammer fra Lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v. Kommunen administrerer loven, der er beregnet til borgere med en varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Fortrinsadgang betyder:

  • Ret til at komme til ansættelsessamtale ved ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, ved bevillinger til stadepladser m.v. og tilladelser til taxakørsel
  • Hvis borgeren er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, men ikke umiddelbart får stillingen eller bevillingen, skal arbejdsgiveren/myndigheden lave en skriftlig redegørelse og forhandle med kommunens jobcenter om, hvorvidt der alligevel er muligheder

Mere information

Læs mere i Bekendtgørelse om kompensation for personer med handicap i erhverv m.v.  eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er en Personlig assistance?

En Personlig assistance ordning betyder, at en borger med en varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få bevilget en assistent til at hjælpe med at udføre de funktioner og opgaver i job eller uddannelse, som han eller hun ikke selv magter. Personlig assistance administreres af kommunen og kan bruges, når den handicappede:

  • er i arbejde i form af:
    • ordinær ansættelse
    • fleksjob
    • virksomhedspraktik
    • løntilskudsjob
    • selvstændig virksomhed
  • er ledig, men under efteruddannelse forud for et helt konkret job
  • er i arbejde og deltager i efter-/videreuddannelse inden for vedkommendes erhverv
  • er ledig, men deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, eller forskellige former for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

En borger, der er under revalidering, har også mulighed for at få bevilget en Personlig assistance, når det er nødvendigt for at gennemføre revalideringsforløbet.

Mere information

Læs mere i informationen Personlig assistance ved funktionsnedsættelse eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er en Virksomhedspraktik?

En Virksomhedspraktik er en mulighed for at komme ud i arbejde en kortere periode, altså en slags arbejdsprøvning. Virksomhedspraktik kan bruges i flere sammenhænge og til flere målgrupper, for eksempel når borgeren har begrænsninger i sin evne til at arbejde. Sådan en virksomhedspraktik varer typisk 4-26 uger, men kan forlænges i visse situationer. Det er kommunen, der hjælper med at etablere praktikken. Formålet kan eksempelvis være afklaring af:

  • hvor store begrænsningerne er, og hvad de betyder i forhold til at skulle passe et arbejde
  • hvilke skånebehov borgeren har
  • hvilke erhverv og arbejdsfunktioner borgeren kan magte
  • muligheder for oplæring og hvordan sådan en oplæring skal tilrettelægges
  • om borgeren senere kan blive ansat i et almindeligt arbejde, eller det skal være et job med særlige vilkår

Under virksomhedspraktikken bevarer borgeren normalt sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, for eksempel sygedagpenge eller kontanthjælp.

Mere information

Læs mere om Virksomhedspraktik på CABI's hjemmeside. CABI står for Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats, der er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er et Løntilskudsjob?

Et Løntilskudsjob er en ansættelse med løn fra arbejdsgiver, der får løntilskud fra kommunen. Det er en midlertidig ordning, der typisk varer op til ét år. Ved ansættelse i offentlig virksomhed kan visse grupper kun få løntilskudsjob i maksimalt 6 måneder. Løntilskud kan bruge i flere sammenhænge og til flere målgrupper, for eksempel til borgere med begrænsninger i evnen til at arbejde. Det er kommunen, der bevilger og etablerer ordningen. Formålet kan for eksempel være:

  • oplæring og genoptræning inden for et erhverv, der passer til borgerens begrænsninger i arbejdsevne og skånebehov
  • at borgeren bliver oplært og senere ansat enten i samme virksomhed, eller et andet sted med tilsvarende arbejdsopgaver

Borgere med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en a-kasse - og som ikke har fået job op til to år efter uddannelsens afslutning - kan også få løntilskudsjob for at opnå erhvervserfaring, der gør det nemmere at komme ind på arbejdsmarkedet. Den ordning bliver somme tider kaldt Isbryderordningen.

Mere information

Læs mere om den almindelige løntilskudsordning eller Isbryderordningen på CABI's hjemmeside. Eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er et Fleksjob?

Et Fleksjob er et job på særlige vilkår med løn fra arbejdsgiver, for de timer fleksjobberen arbejder og derudover en offentlig ydelse. Borgerens arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat i alle former for arbejde. Det er kommunen, der bevilger fleksjob og man skal første have forsøgt at udvikle borgerens arbejdsevne og afprøve andre muligheder som omplacering, praktik, løntilskud eller revalidering først, eller det skal være helt oplagt, at det er formålsløst at forsøge. Fleksjob bliver bevilget for 5 år ad gangen. Særlige vilkår kan eksempelvis være:

  • fuld tid, men eget tempo
  • nedsat tid og opgaver, der passer til evner og skånebehov

Hvis en borger skal have et fleksjob i sit hidtidige job, skal arbejdsgiver og den ansatte først have brugt mindst 12 måneder på at fastholde den ansatte i et job under de sociale kapitler, altså et job med skånehensyn, uden kommunen er blandet ind i det. Dette gælder dog ikke akut opstået skade eller sygdom, for eksempel arbejdsskade. 

Ligesom fleksjob, findes der en tilsvarende tilskudsordning til borgere, der er selvstændigt erhvervsdrivende.

Mere information

Læs mere i informationen Fleksjob eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er Revalidering?

Revalidering er en særlig støtte som kommunen kan bevilge til uddannelse eller arbejde for at forbedre borgerens mulighed for at forsørge sig selv i et erhverv, der passer til borgerens begrænsninger i evnen til at arbejde. Revalidering kan først komme på tale, når andre støttemuligheder ikke rækker. Revalideringsstøtte kan for eksempel være:

  • faglig eller boglig, teoretisk uddannelse
  • omskoling eller praktisk optræning, for eksempel som løntilskudsjob
  • økonomisk hjælp til forsørgelse, særlige udgifter, hjælpemidler eller mentorordning

Mere information

Læs mere i informationen Revalidering eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er et Handicaptillæg?

Et Handicaptillæg er et ekstra tillæg, som Statens Uddannelsesstøtte kan bevilge ved siden af den almindelige SU til studerende på videregående uddannelser. Handicaptillæg bevilges til studerende med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet er, at den studerende med et handicap bliver kompenseret for, at han eller hun ikke kan påtage sig et studenterjob ved siden af studiet.

Mere information

Læs mere om Handicaptillæg under Styrelsen for videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.

Hvad er Specialpædagogisk støtte?

Specialpædagogisk støtte er særlig støtte til at gennemføre en ungdoms- eller videregående uddannelse. Ordningen administreres af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen og er beregnet til studerende med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har brug for særlig støtte for at gennemføre en uddannelse. Specialpædagogisk støtte omfatter blandt andet:

  • vejledning om realistiske uddannelser
  • særlig indretning af studiearbejdspladser
  • hjælpemidler og instruktion i brug
  • støttetimer

Mere information

Læs mere om Specialpædagogisk støtte eller kontakt dit uddannelsessted.

Hvad er Hjælpemidler?

Hjælpemidler er undervisningsmateriale, arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger, som kommunen kan bevilge for at støtte en borger til at kunne deltage i beskæftigelsesrettede tilbud eller arbejde. Hjælpemidler er beregnet til borgere, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller har begrænsninger i arbejdsevnen, så hjælpemidlerne er afgørende for, at de kan deltage. Der findes forskellige lovgivninger, som kommunen kan bevilge hjælpemidler efter.

Mere information

Læs mere i informationen Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er en Invalidebil?

En Invalidebil er en bil, som kommunen kan bevilge støtte til køb af. Borgeren skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer muligheden for at opnå eller fastholde arbejde eller uddannelse. Kommunen bevilger støtten som et rentefrit lån, der skal afdrages. Særlige indretninger kan ydes som tilskud.

Mere information

Læs mere i informationen Støtte til anskaffelse af invalidebil eller kontakt kommunen for mere information.

Hvad er Støtte til transportudgifter?

Kommunen kan i visse situationer yde tilskud til nødvendige transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse, som en del af dækningen af nødvendige merudgifter, til borgere med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Revalidender kan også få hjælp til nødvendige transportudgifter, når det er nødvendigt for at gennemføre en uddannelse eller en praktisk oplæring.

Mere information

Læs mere i informationerne Merudgifter, voksne med varigt nedsat funktionsevne eller Revalidering. Eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er en Mentor?

En Mentorordning betyder, at en borger kan få en kollega på arbejdspladsen, eller en ansat på uddannelsesinstitutionen til at hjælpe med introduktion, vejledning eller mere personlig støtte. Det er kommunen, der bevilger en mentor og giver økonomisk tilskud til arbejdsgiver eller uddannelsesstedet, svarende til de aftalte mentor timer. Mentor kan også være en ekstern person, der kommer helt udefra. Formålet er at sikre, at borgeren for eksempel kan fastholde arbejdet, eller den unge kan deltage i uddannelsen. Mentorordning kan bevilges til mange forskellige aktiviteter, for eksempel:

  • Løntilskudsjob
  • Ordinær uddannelse
  • Revalidering
  • Ordinært arbejde
  • Fleksjob
  • Ressourceforløb

Mere information

Læs mere i informationen Mentorordning eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er et Skånejob til førtidspensionister?

Et Skånejob til førtidspensionister hedder i lovgivningen et job med løntilskud til førtidspensionister. Et skånejob er et job på særlige vilkår med løn fra arbejdsgiver, der får løntilskud fra kommunen. Typisk er jobbet af mindre omfang og med særlige opgaver, der passer til førtidspensionistens arbejdsevne og skånehensyn.

Mere information

Læs mere i informationen Skånejob til førtidspensionister eller kontakt din kommune for mere information.

Hvad er Beskyttet beskæftigelse?

Beskyttet beskæftigelse er særligt tilrettelagt arbejde til borgere med en meget lille arbejdsevne. Det er kommunen, der visiterer til beskyttet beskæftigelse, der kan foregå på beskyttede værksteder eller i tilknytning til boformer eller væresteder. De fleste borgere i beskyttet beskæftigelse modtager førtidspension.

Mere information

Læs mere om Beskyttet beskæftigelse på CABI's hjemmeside. Generelt varierer indhold og tilrettelæggelse af beskyttet beskæftigelse en del i de forskellige kommuner og i de enkelte tilbud. Kontakt derfor din kommune for mere information.

Referencer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Anette Larsen, socialrådgiver, Socialfaglig konsulent ved Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland
  • Claus Vinther Nielsen, forskningsleder, professor, socialoverlæge, ph.d., Klinisk Socialmedicin og rehabilitering, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen