Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bisfosfonater

Tip en ven

Af: Birte Nygaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 10.08.2015

Fakta

  • Bisfosfonater bruges til at forebygge og behandle knogleskørhed (osteoporose)
  • Bisfosfonaterne modvirker den normale nedbrydning af knoglevævet
  • De hyppigste bivirkninger af bisfosfonater er kvalme, mavesmerter og løs mave

Hvad er bisfosfonater?

Bisfosfonater tilhører en gruppe af medikamenter, som bruges til at forebygge og behandle knogleskørhed (osteoporose). Fire forskellige bisfosfonater er for tiden (2015) godkendt til behandling af knogleskørhed i Danmark. Det er alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronat.

piller og pilleglaszoom

Hvordan virker bisfosfonaterne?

I knoglevævet foregår en konstant nedbrydning og opbygning af væv. Celletypen osteoklaster nedbryder knoglevævet, mens celletypen osteoblaster opbygger knoglevævet. Denne proces kaldes remodellering. Hos børn er opbygningen og nydannelsen større end nedbrydningen, og resultatet bliver øget knoglemasse. Ved 20-30 års alderen er knoglemassen højest, for derefter at holde sig stabil i 10-20 år. Fra 40 års alderen aftager den med 0,5-1 % årligt.

Bisfosfonaterne binder sig til overfladen på knoglevævet og hæmmer aktiviteten af osteoklasterne og modvirker dermed den normale nedbrydning af knoglevævet. Osteoblasternes opbyggende funktion kan fortsætte. Bisfosfonater er oftest førstevalgsbehandlingen af knogleskørhed hos både kvinder og mænd.

Hvor effektive er bisfosfonaterne?

Alle bisfosfonater øger knogletætheden og forebygger knoglebrud i rygsøjlen (ryghvirvelbrud, vertebrale brud). Nogle af præparaterne er også vist at kunne reducere forekomsten af lårbenshalsknoglebrud (såkaldte anden- og tredjegenerations bisfosfonater). Både alendronat og risedronat reducerer desuden knogletab, som skyldes langvarig behandling med kortikosteroider (binyrebarkhormon).

Hvem kan bruge bisfosfonater?

Bisfosfonater bruges til at forebygge og behandle:

  • Knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen
  • Mænd og kvinder, som bruger, eller har brugt kortikosteroider over længere tid
  • Mænd med knogleskørhed

Bisfosfonater bliver også brugt i kræftbehandling, specielt for at dæmpe smerter i forbindelse med kræftspredning til knoglerne. I denne sammenhæng anvendes ofte intravenøs (via blodåre) behandling.

Hvordan tages bisfosfonater?

Optagelsen af bisfosfonater fra tarmen er meget lav, kun 1-3 % optages i kroppen. Hvis præparaterne indtages sammen med mad eller kalciumholdige drikke, kan optagelsen blive tilnærmelsesvis nul. Det er derfor meget vigtigt at denne medicin indtages korrekt.

Medicinen skal indtages med rigeligt vand om morgenen, mindst en halv time før måltidet. Man skal være siddende eller stående, når medicinen synkes. Det er for at sikre, at medicinen kommer hurtigt og helt ned i mavesækken.

Personer, som behandles med bisfosfonater, anbefales også at tage kalcium og D-vitamim. Men kalcium (kalk) forstyrrer optagelsen af bisfosfonater, og disse præparater bør derfor indtages på andre tider af døgnet.

Det er mest almindelige er at tage bisfosfonater en gang hver uge, da ugetabletterne er lige så effektive som daglig dosering. Bisfosfonater kan også gives direkte i blodet og kan da gives med 3 måneders interval, evt. helt op til 1 års interval.

Giver behandlingen bivirkninger?

De hyppigste bivirkninger er kvalme, mavesmerter og løs mave. Der er risiko for at alendronat og risedronat kan give sår i slimhinden i spiserøret, særligt hvis tabletterne ikke er taget korrekt - det vil sige i oprejst stilling og med rigelig vand. Andre almindelige bivirkninger er udslæt, sure opstød eller halsbrand, led- og muskelsmerter og hovedpine.

En mere alvorlig men meget sjælden bivirkning er sammenfald af knoglestrukturen i kæbeknoglen (osteonekrose). Dette er en alvorlig bivirkning, og specielt et problem i forbindelse med intravenøs (via blodåre) behandling, hvor der er rapporter om, at det forekommer hos mellem 1-12 % af patienterne efter 36 måneders behandling. Denne bivirkning er også rapporteret ved tabletbehandling, men den er meget sjælden - formentlig mindre end 1 tilfælde per 100.000 behandlingsår.

Dårlig tandstatus øger risikoen for denne bivirkning, og at den til en vis grad kan forebygges ved omhyggelig tandpleje og tandbehandling. Hvis intravenøs behandling er aktuel, anbefales samarbejde med tandlæge.

Hvor længe bør behandlingen vare?

For bisfosfonater er sikkerhed og virkning dokumenteret i mere end ti år i videnskabelige studier. Der er ikke rapporteret væsentlige langtidsbivirkninger ud over det, som er beskrevet ovenfor. Effekten aftager efter afsluttet behandling.

En undersøgelse viste for nylig, at kun halvdelen af kvinderne i et studie tog medikamentet efter 3 måneder og kun 1 af 5 brugte medikamentet efter 1 år. Ved så kort behandlingstid opnås ikke de ønskede effekter på skelettet.

Den optimale behandlingsvarighed for bisfosfonater kendes ikke. Indikationen for fortsat behandling bør derfor nøje genovervejes efter fem års behandling, og skal i mange tilfældenæppe være livslang.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.