Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Cannabis

Tip en ven

Af: Mogens Vestergaard, speciallæge

Oprettet: 01.06.2010

Hvad er cannabis?

Cannabis er et stof, som produceres fra cannabisplanten (Cannabis sativa). Planterne bliver brugt til produktion af tovværk, men er nok mest kendt for at kunne bruges til at lave hash, hash olie og marijuana. Planten har karakteristiske smalle og takkede blade. Marihuana dannes fra tørrede topskud, mens hash stammer fra plantedele som presses til små klumper eller plader.

Brugen af cannabis strækker sig langt tilbage i tiden (12.000 år), og medicinsk brug er beskrevet i Kina fra 2000-3000 f.Kr. Cannabis som rusmiddel har eksisteret i Norden, siden hippiekulturen voksede frem i slutningen af 1960-tallet. I Norden er hash hyppigst, mens man i USA primært bruger marihuana.

Hash regnes for at være et stærkere rusmiddel end marihuana. Det virksomme stof i cannabis er Tetra-hydro-cannabinol, THC. Nyere studier peger imidlertid på, at der også findes andre aktive stoffer, idet cannabis stadig kan give en vis rus, selvom man fjerner THC.

Hvordan virker cannabis?

Cannabis kan give en følelse af opstemthed. Man bliver afslappet, fjollet, smilende og grinende. Andre brugere bliver afdæmpede, rolige og falder i søvn. Cannabis rusen afhænger nemlig af personlighedstype, miljø, forventninger, mængde og styrke af stoffet.

Cannabis kan stimulere appetitten, dæmpe kvalme og smerter og virke beroligende. Det udnyttes sommetider i behandlingen af for eksempel patienter med kræft, Parkinsons sygdom og AIDS.

Er cannabis skadelig?

Akutte virkninger

Det hænder, at man bliver nedtrykt i stedet for opstemt ved hashrygning. Man kan desuden mærke:

  • Svækket kontrol over bevægelser
  • Svækket reaktionsevne
  • Ængstelse
  • Panik og forfølgelsesvanvid
  • Svækket opmærksomhed og hukommelse så længe rusen varer
  • Svækkede kørefærdigheder med øget risiko for at forårsage trafikulykker
  • Hashpsykose, det vil sige sindsforvirring. Denne psykose kan være vanskelig at behandle

Ved cannabis brug har man en generelt øget risiko for at udløse psykotiske tilstande (sindssygdom) hos personer, som i forvejen er disponeret for disse tilstande.

Langtidsvirkninger

Dette er virkninger, som kan opstå efter længere tids regelmæssig brug af cannabis. Risikoen for at udvikle denne type skade afhænger af mængde og styrke af det anvendte stof. De hyppigste langtidsskader man kan få, er:

  • Afhængighed
  • Manglende kontrol over brugen således, at man har behov for stadig større mængder
  • Luftvejssygdomme som kronisk bronkit og emfysem
  • Kræft i mundhule, svælg, luftveje og lunger
  • Svækket opmærksomhed og hukommelse
  • Personlighedsændringer
  • Øget risiko for udvikling af sindssygdom (psykose) senere i livet
  • Brug af marihuana under graviditeten har vist at skade hjernens udvikling og kan føre til svækket intellektuel funktion og adfærdsvanskeligheder hos barnet
  • Børn af kvinder, som misbrugte cannabis under graviditeten, har også øget risiko for at føde for tidligt, få børn med lav fødselsvægt eller børn med misdannelser

Som med almindelig tobaksrygning er der forskel på folk. Nogle får relativt hurtigt skader eller problemer knyttet til rusmidlet. Andre mærker aldrig noget trods udstrakt brug. Unge som starter tidlig med cannabis, kan opleve store problemer i skolen.

Er cannabis lovlig?

Cannabis er et narkotisk rusmiddel som er ulovligt i Danmark ligesom i de fleste andre lande i verden. Cannabis er de sidste år blevet mere og mere almindelig. Tidligere var det et rusmiddel, som stort set kun fandtes i kriminelle miljøer. Nu findes det i forskellige sociale sammenhænge, hvilket har pustet liv i debatten om det skal være lovligt eller ej.

Nogle læger kan udskrive hash i pilleform til patienter med alvorlige sygdomme som kræft, Parkinsons syge og AIDS.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Mogens Vestergaard, ph.d., speciallæge i almen medicin, lektor, Afdeling for almen medicin, Institut for folkesundhed, Aarhus universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen