Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

CT-skanning af blodårerne, CT-angiografi

Tip en ven

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.03.2014

Fakta

  • CT-skanning af blodårerne er en skanningsteknik, hvor man får taget billeder af blodårerne ved brug af røntgenstråler og en indsprøjtning med kontraststof
  • Undersøgelsen kan eksempelvis vise forsnævring, udposning på eller aflukning af et blodkar

Hvad er en CT-skanning

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse og bruger en computer til at sætte målingerne sammen til et billede.

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som afbildes. Dette gør det muligt at lave billeder i tværsnit og tre dimensioner. Fordelen ved denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og væv.

CT-billeder er sorthvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv bliver hvidt.

Strålebelastningen ved en CT-skanning er relativ høj, men forbedringer i teknologien gør, at strålebelastningen med nyere apparater er lavere. Der arbejdes hele tiden med at udvikle nye teknikker, som kan begrænse stråledosen. Den højere strålebelastning end ved traditionelle røntgenbilleder opvejes af, at man får langt flere informationer ved CT-skanningen.

CT-skanning af blodårerne

CT-skanning af blodårerne er billedfremstilling af kroppens blodårer.

For at kunne afbilde en blodåre ved hjælp af CT skanning skal der sprøjtes kontrastvæske ind i åren. Kontrasten gør blodåren synlig, og man kan se eventuelle forandringer.

Fordelen ved at undersøge blodårer ved hjælp af CT-skanning er, at billederne kan tages, uden at man skal lægge et kateter ind i kroppen via en blodåre (røntgenundersøgelse af blodkar). I stedet kan kontraststoffet gives gennem en nål, der lægges i en blodåre på armen.

De blodårer, man oftest undersøger, er hjertets arterier (kranspulsårerne, se  koronar angiografi), halspulsårerne (karotiderne), arterier i hjernen, arterier som udgår fra hovedpulsåren (aorta) og arterier i benene og fødderne.

Forberedelser

CT-skanning af blodårerne kræver normalt ingen forberedelse. Da du skal have kontraststof i forbindelse med skanningen, skal du dog muligvis have tage en blodprøve i ugen inden skanningen.

Metalgenstande som eksempelvis lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen.

Er du gravid

Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, du er gravid, da man på grund af røntgenstrålerne er tilbageholdende med at foretage CT skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.

Når du skal have kontraststof

Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved CT-skanningen, gælder der nogle særlige forholdsregler:

  • Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner
  • Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give kontraststof, da det kan påvirke nyrefunktionen. I de tilfælde skal du i ugen inden undersøgelsen have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Det skal lægen, der henviser dig, sørge for
  • Har du nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der flere forholdsregler:
    • 48 timer før skanningen skal du stoppe med at tage Metformin
    • Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen

Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Fremgangsmåden kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal følge den information, du får fra den radiologiske afdeling, du skal undersøges på.

Umiddelbart inden skanningen får du lagt en nål i en blodåre, så man kan give dig kontraststoffet.

Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Herefter går de udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden.

Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.

Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.

Den samlede undersøgelsestid er oftest 20-30 minutter.

Hvad kan undersøgelsen vise?

Man laver en CT-angiografi, når din sygehistorie og/eller det lægen finder ved en ved undersøgelse af dig giver mistanke om, at du kunne have en forsnævring, en udposning på eller en aflukning af et blodkar. Man foretager også undersøgelsen før nogle former for operation, for at kirurgen kan vide, hvor blodkarrene løber.

Hvor farlig er CT-skanning af blodårerne

Ved CT-skanning bruges røntgenstråler. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved den stråledosis, du får ved en CT skanning. Læs mere her: Røntgenstråler og risici

Der er yderst sjældent alvorlige bivirkninger ved kontraststoffer. Læs mere her: røntgenkontraststoffer.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Kaulberg Baadsgaard, kvaliteteskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.