Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

CT-skanning af blodårerne (CT-angiografi)

Tip en ven

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Oprettet: 10.01.2011

Hvad er CT-skanning?

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgen-stråler, som ved traditionelle røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en traditionel røntgenundersøgelse, samt en computer til at sætte målingerne sammen til et billede. Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring området, som afbildes. Dette gør det muligt at lave tværsnit og tre dimensioner. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer og at den kan skelne mellem bløddele i en vis udstrækning.

CT-billeder er sorthvide. Blodkar med kontrast er altid hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv vises som hvidt.

Strålebelastningen er større end ved de fleste traditionelle røntgenundersøgelser. Men det opvejes af det diagnostiske udbytte, som typisk er større - man får slet og ret mere information fra billederne.

CT angiografi (CT-skanning af blodårerne)

Hvornår laves CT-angiografi

Man laver en CT-angiografi, når din sygehistorie og/eller det lægen finder ved en ved undersøgelse af dig giver mistanke om, at du kunne have en forsnævring, en udposning på eller en aflukning af et blodkar. Man foretager også undersøgelsen før nogle former for operation, for at kirurgen kan vide, hvor blodkarrene løber.

Undersøgelsen

CT-angiografi foregår på samme måde som andre CT-skanninger. Forskellen ligger i, hvornår man skanner, efter der er givet kontrast, og af den efterfølgende billedbehandling.

Forberedelserne før skanningen kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal følge den information, du får fra den afdeling, du skal undersøges på. Før CT-angiografi skal man ikke drikke kontrastvæske.

Selve CT-skanningen foregår, mens du ligger på skannerens leje. Lejet er motoriseret og under skanningen kører det gennem den ringformede åbning i skanneren. Under skanningen befinder personalet sig udenfor rummet. Du har hele tiden mulighed for at komme i kontakt med dem. Du skal ligge helt stille under selve skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe. Du kan også blive bedt om at holde vejret. Du får kontraststof sprøjtet ind i en blodåre på din arm. Det er altid nødvendigt ved en CT-angiografi, således at blodkarrene kan ses tydeligt. Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og eventuelt opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.

Forberedelser:

Er du gravid, skal du give besked til lægen, der henviser dig. Man er nemlig tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Den henvisende læge vil i samråd med radiologisk afdeling vurdere, om undersøgelsen er nødvendig. Har du allergi og/eller astma, skal radiologisk afdeling have det at vide. Så kan de vurdere behovet for brug af eventuel kontrast, evt. træffe forebyggende tiltag og/eller anbefale en undersøgelse, hvor der ikke bruges jodholdigt kontraststof. Dette gælder i særdeleshed, hvis du har reageret på en indsprøjtning af kontraststof tidligere.

Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, er man forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. Det kan forværre nyrefunktionen. I de tilfælde, vil den henvisende læge sørge for, at du får taget en blodprøve, der viser hvordan dine nyrer fungerer. Blodprøven skal være taget inden for 7 dage før, CT skanningen udføres. Hvis du har nedsat nyrefunktion, vil radiologisk afdeling eventuelt foreslå, at du får lavet en anden undersøgelse, eller at du skal have ekstra væske før, under og efter undersøgelsen.

Der er også særlige forholdsregler, hvis du har nedsat nyrefunktion samt diabetes og får medicin af typen Metformin:

  • 48 timer før undersøgelsen skal du stoppe med at tage Metformin
  • 48 timer efter undersøgelsen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du fortsætte med at tage Metformin. Du vil blive vejledt af den afdeling eller læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig
  • Klaustrofobiske reaktioner kan forekomme, men de allerfleste gennemfører undersøgelsen uden større gener. Hvis du har brug for beroligende medicin, skal du aftale dette med den læge, der henviser dig. Mange radiologiske afdelinger har ikke beroligende eller smertestillende medicin, så det må ordineres af din læge, hvis du har brug for det
  • Metalgenstande som knapper, lynlås, bælter, smykker, etc. skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen

Hvad kan man finde?

Forsnævringer, aflukninger og udposninger på blodkarrene er de hyppigste fund

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Kaulberg Baadsgaard, kvaliteteskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen