Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

CT-skanning af blodårerne, CT-angiografi

Tip en ven

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 03.09.2015

Fakta

  • CT-skanning af blodårerne er en skanningsteknik, hvor man får taget billeder af blodårerne ved brug af røntgenstråler og en indsprøjtning med kontraststof
  • Undersøgelsen kan f.eks. vise forsnævring, udposning på eller aflukning af et blodkar

Om blodårerne 

Blodårer findes over alt i kroppen. Igennem dem løber blodet til (arterier) og fra (vener) organerne. CT-skanning af blodårerne er en billedfremstilling af kroppens blodårer.  

Hvad er en CT-skanning

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler som ved traditionelle røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse, samt at man benytter en computer til at sætte målingerne sammen til et billede. 

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring området, som afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsætte til tredimensionelle billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, sener og væv. 

CT-billeder er sorthvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.

Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men det opvejes af, at man får flere informationer gennem CT-billederne.

Hvorfor får man foretaget CT-skanning af blodårerne?

Fordelen ved at undersøge blodårer ved hjælp af CT-skanning er, at billederne kan tages, uden at man skal lægge et kateter ind i kroppen via en blodåre (røntgenundersøgelse af blodårer). I stedet kan kontraststoffet gives gennem en nål, der lægges i en blodåre på armen. 

De blodårer, man oftest undersøger, er hjertets arterier (kranspulsårerne, se  koronar angiografi), halspulsårerne (karotiderne), arterier i hjernen, arterier som udgår fra hovedpulsåren (aorta) og arterier i benene og fødderne.

Hvordan forbereder jeg mig?

Metalgenstande som eksempelvis knapper, lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen. 

Er du gravid

Fortæl din læge, hvis der er mulighed for du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.

Da du skal have kontraststof

Da du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af karrene, gælder der nogle særlige forholdsregler:

Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner. 

Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give kontraststof, da det kan påvirke nyrefunktionen. I de tilfælde skal du i ugen inden undersøgelsen have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Det skal lægen, der henviser dig, sørge for.

Har du nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der flere forholdsregler: 

  • 48 timer før skanningen skal du stoppe med at tage Metformin 
  • Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan selve undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.

Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.

Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind, nogle få reagerer med utilpashed, kvalme og evt. opkast. Ved at trække vejret langsomt og dybt kan du dæmpe ubehaget.

Hvad kan CT-skanning af blodårerne vise?

Man laver en CT skanning af blodårerne, når din sygehistorie og/eller det lægen finder ved en ved undersøgelse af dig giver mistanke om, at du kunne have en forsnævring, en udposning på eller en aflukning af et blodkar. Man foretager også undersøgelsen før nogle former for operation, for at kirurgen kan vide, hvor blodkarrene løber. 

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af blodårerne. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT skanningen. Læs mere her:  Røntgenstråler og risici.

Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter oplever kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt, mens risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille. Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.