Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

CT-skanning af lever, galdeveje og milt

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 07.09.2015

Fakta

  • CT-skanning af lever, galdeveje og milt er en skanningsteknik, der giver detaljeret information om organerne ved brug af røntgenstråler
  • Med CT kan man få mange tværsnit eller tredimensionelle billeder af leveren, galdevejene og milten
  • Skanningen bliver ofte suppleret med en indsprøjtning af kontrast, så levervævet vises bedre
  • CT giver også udmærkede billeder af milten
  • Galdevejene undersøges som regel bedre med ultralyd eller MR-skanning

Lever, galdeveje og milt

Både leveren, galdevejene og milten befinder sig øverst i bughulen under mellemgulvet og delvis under og indenfor nedre del af brystkassen. Leveren er en stor kirtel, som ligger under mellemgulvet på højre side. Den har en række livsvigtige opgaver som at rense blodet for giftstoffer, udskille galde som hjælper til nedbrydningen af føden i tarmen, producere vigtige proteinstoffer og regulere og lagre næringsstofferne i blodet. 

Ved kræftsygdom er leveren ofte det første organ, som svulsten eventuelt spreder sig til. Leveren er forbundet med tarmen via galdevejene. Hovedgaldegangen (choledocus) munder ud i tolvfingertarmen, hvor galden blander sig med føden i tarmen (se tegning af galdeblære og bugspytkirtel).

Den sidste del af hovedgaldegangen er fælles med udførselsgangen til bugspytkirtlen. Galdeblæren har forbindelse med hovedgaldegangen via en sidegren. Milten er klart mindre end leveren og findes under venstre del af mellemgulvet. Den spiller en vigtig rolle i kroppens blod- og lymfesystem og udrenser bl.a. gamle røde blodlegemer fra blodet.

Hvad er CT-skanning?

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler, som bruges ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse, og ved at man bruger en computer til at sætte målingerne sammen til et billede. 

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som afbildes. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling kan omsættes til tredimensionelle billeder. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og væv.

CT-billeder er sorthvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.

Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser. Men til gengæld får man flere informationer fra CT-billederne.

Animation af CT-skanning
Animation af CT-skanning

Hvorfor får man foretaget CT-skanning af lever, galdeveje og milt?

Man bruger CT-skanning ved udredning af leversygdom og uklare mavegener. Ved kræftsygdom undersøges leveren med henblik på spredning af kræften. Galdevejene undersøges bedre med ultralyd eller MR.

Hvordan forbereder jeg mig til undersøgelsen?

Metalgenstande som eksempelvis knapper, lynlås, bælter og smykker skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen. 

Er du gravid

Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.

Hvis du skal have kontraststof 

Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning af lever, galdeveje og milt, gælder der nogle særlige forholdsregler:

Hvis du har allergi og/eller astma skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner. 

Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give kontraststof, da det kan påvirke nyrefunktionen. I de tilfælde skal du i ugen inden undersøgelsen have taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Det skal lægen, der henviser dig, sørge for.

Har du nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, er der flere forholdsregler: 

  • 48 timer før skanningen skal du stoppe med at tage Metformin 
  • Ca. 48 timer efter skanningen skal du have taget en ny blodprøve. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen kan variere fra afdeling til afdeling. Du skal rette dig efter den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges.

Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter. Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, sådan at billederne ikke bliver uskarpe.

Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.

Hvad kan CT-skanning af lever, galdeveje og milt vise?

I leveren kan man finde godartede forandringer som cyster (små væskefyldte hulrum), medfødte karnøgler (hæmangiomer) og i sjældne tilfælde bylder (abscesser).

Skrumpelever fører til, at højre leverlap reduceres i størrelse og ofte ses forstørret milt. Ved skade af leveren ved f.eks. en bilulykke, kan der opstå rifter i leveren med dannelse af en blodansamling (hæmatom). CT er bedst egnet til at undersøge bughulen ved sådanne skader, fordi undersøgelsen kan give både oversigt over andre skadede organer, herunder knogler og kan påvise små mængder blod i bughulen.

Ondartede svulster i leveren er i de fleste tilfælde spredning (metastaser) fra en kræftsvulst et andet sted. Det drejer sig f.eks. om kræft i mavesæk, tyktarm, bugspytkirtel, lunger og bryst. Der ses ofte mange små svulster, som ligger i udkanten af leveren. 

CT kan også bruges til undersøgelse af galdevejene, men ultralyd giver ofte bedre oversigt. 

Milten kan findes forstørret på grund af blodsygdom. Lymfekræft kan nogle gange give fortætninger, lymfomer, i milten. Ved ydre skader mod bugen er milten det organ, som oftest skades. Rifter i, eller knusning af milten, kan give livstruende blødninger.

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning af lever, milt og galdeveje. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere her:  Røntgenstråler og risici.

Jodholdigt kontraststof kan, som andre former for lægemidler, give allergilignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter oplever kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt, mens risikoen for, at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille. Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.