Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

CT-skanning af lever, galdeveje og milt

Tip en ven

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 25.09.2012

Fakta

  • CT af lever, galdeveje og milt er en skanningsteknik, der giver detaljeret information om leveren, galdevejene og milten ved hjælp af røntgenstråler

Lever, galdeveje og milt

Både leveren, galdevejene og milten befinder sig øverst i bughulen under mellemgulvet og delvis under og indenfor nedre del af brystkassen. Leveren er en stor kirtel, som ligger under mellemgulvet på højresiden. Den har en række livsvigtige opgaver som at rense blodet for giftstoffer, udskille galde som deltager i nedbrydningen af føden i tarmen, producere vigtige proteinstoffer og regulere og lagre næringsstofferne i blodet.

Ved kræftsygdom er leveren ofte det første organ, som svulsten eventuelt spreder sig til. Leveren er forbundet med tarmen via galdevejene. Hovedgaldegangen (choledocus) munder ud i tolvfingertarmen, hvor galden blander sig med føden i tarmen (se tegning af galdeblære og bugspytkirtel).

Den sidste del af hovedgaldegangen er fælles med udførselsgangen til bugspytkirtlen. Galdeblæren har forbindelse med hovedgaldegangen via en sidegren. Milten er klart mindre end leveren og findes under venstre del af mellemgulvet. Den spiller en vigtig rolle i kroppens blod- og lymfesystem og udrenser bl.a. gamle røde blodlegemer fra blodet.

Hvad er CT-skanning?

CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes af samme type røntgenstråler, som bruges ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne end ved en almindelig røntgenundersøgelse, og ved at man bruger en computer til at sætte målingerne sammen til et billede.

Røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), bevæger sig omkring det område, som afbildes. Dette muliggør fremstilling i tværsnit og tre dimensioner. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer, og at den i en vis udstrækning kan skelne mellem muskler, led og væv.

CT-billeder er sorthvide. Organerne fremstilles i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke eller sorte partier. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Jo højere tæthed, jo lysere. Knoglevæv fremstilles hvidt.

Strålebelastningen ved en CT-skanning er større end ved de fleste almindelige røntgenundersøgelser, men man får flere informationer fra CT-billederne.

Animation af CT-skanning
Animation af CT-skanning

Hvad er CT-skanning af lever, galdeveje og milt?

CT fremstiller mange tværsnit eller tredimensionelle billeder af leveren, galdevejene og milten. Organerne deles op i "skiver" (snit) af få mm's tykkelse. Skanningen bliver ofte suppleret med en indsprøjtning af kontrast, så levervævet vises bedre, og forskelle mellem normalt levervæv og f.eks. svulster bliver fremhævet. CT giver også udmærkede billeder af milten. Galdevejene undersøges som regel bedre med ultralyd.

Hvad bruger man CT-skanning af lever, galdeveje og milt til?

Man bruger CT-skanning ved udredning af leversygdom og uklare mavegener. Ved kræftsygdom undersøges leveren med henblik på spredning. Galdevejene undersøges som nævnt bedst med ultralyd.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Det kan variere fra afdeling til afdeling, hvordan undersøgelsen foregår. Det er den information, som bliver sendt fra den radiologiske afdeling, hvor du skal undersøges, der gælder.

CT-skanningen foregår, mens du ligger på skannerens leje. Lejet er motoriseret og kører gennem den ringformede åbning i skanneren under skanningen. Åbningen er mindst 60 cm og kun få cm dyb. Personalet befinder sig udenfor rummet under skanningen. Du har hele tiden mulighed for at komme i kontakt med dem. Du skal ligge helt stille under selv skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe. Du kan også blive bedt om at holde vejret.

Hvis der er behov for at fremstille et område klarere, får du en indsprøjtning med kontraststof. Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.

Hvordan forbereder jeg mig?

Hvis du skal have kontraststof (indsprøjtning i en blodåre), skal følgende forberedelser før kontraststof følges.

  • Hvis du har allergi og/eller astma, skal radiologisk afdeling have det at vide. Så kan de vurdere behovet for brug af eventuel kontrast, evt. træffe forbyggende tiltag og/eller anbefale en undersøgelse, hvor der ikke bruges jodholdigt kontraststof. Dette gælder i særdeleshed, hvis du har reageret på en indsprøjtning af kontraststof tidligere
  • Hvis du har nyresygdom, diabetes, hjertesygdom eller får medicin, der påvirker nyrerne, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof, da det kan forværre nyrefunktionen. I de tilfælde vil din læge sørge for, at du får taget en blodprøve, der viser, hvordan dine nyrer fungerer. Blodprøven skal være taget indenfor 7 dage før, CT-skanningen udføres. Hvis du har nedsat nyrefunktion, vil radiologisk afdeling eventuelt foreslå, at du får lavet en anden undersøgelse, eller at du skal have ekstra væske før, under og efter undersøgelsen
  • Der er særlige forholdsregler, hvis du har nedsat nyrefunktion samt diabetes og får medicin af typen Metformin
    • 48 timer før undersøgelsen skal du stoppe med at tage Metformin
    • 48 timer efter undersøgelsen skal du have taget en ny blodprøve
  • Hvis blodprøven viser, at din nyrefunktion er uændret, kan du fortsætte med at tage Metformin. Du vil blive vejledt af den afdeling eller den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig
  • Er du gravid, skal du give den henvisende læge besked, da man er tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Den henvisende læge vil så sammen med radiologisk afdeling vurdere, om undersøgelsen kan udsættes eller en anden undersøgelse kan erstatte CT-skanningen
  • Metalgenstande som knapper, lynlås, bælter, smykker, etc. skal være fjernet fra undersøgelsesområdet inden skanningen

Hvad kan CT-skanning af lever, galdeveje og milt vise?

I leveren kan man finde godartede forandringer som cyster (små væskefyldte hulrum), medfødte karnøgler (hæmangiomer) og i sjældne tilfælde pusansamlinger (abscesser).

Skrumpelever fører til, at højre leverlap reduceres i størrelse og ofte ses forstørret milt. Ved skade af leveren ved f.eks. en bilulykke, kan der opstå rifter i leveren med dannelse af en blodansamling (hæmatom). CT er bedst egnet til at undersøge bughulen ved sådanne skader, fordi undersøgelsen kan give både oversigt over andre skadede organer, herunder knogler og kan påvise små mængder blod i bughulen.

Ondartede svulster i leveren er i de fleste tilfælde spredning (metastaser) fra en kræftsvulst et andet sted. Det drejer sig f.eks. om kræft i mavesæk, tyktarm, bugspytkirtel, lunger og bryst. Der ses ofte mange små svulster, som ligger i udkanten af leveren. De er runde med variabel størrelse.

CT kan også bruges til undersøgelse af galdevejene, men ultralyd giver ofte bedre oversigt.

Milten kan findes forstørret på grund af blodsygdom. Lymfekræft kan nogle gange give fortætninger, lymfomer, i milten. Ved ydre skader mod bugen er milten det organ, som oftest skades. Rifter i, eller knusning af milten, kan give livstruende blødninger.

Hvor farlig er CT-skanning af lever, galdeveje og milt?

Der er to risici ved undersøgelsen: 1) røntgenstrålerne - se " Røntgenstråler og risici" for mere information og 2) bivirkninger ved røntgenkontraststoffet og dets indsprøjtning. Komplikationer, der kræver medicinsk behandling, ses hos under 1 %.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Kaulberg Baadsgaard, kvaliteteskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen