Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Sigmoideoskopi

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 23.08.2012

Fakta

  • Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen
  • Undersøgelsen foretages med en bøjelig slange forsynet med et videokamera. Man kan tage prøver fra tarmens slimhinde under undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er oftest uden væsentlige gener for patienten. Der er kun sjældent komplikationer

Hvad er sigmoideoskopi?

Sigmoideoskopi er en undersøgelse af de nederste 50-60 cm af tyktarmen og udføres ved hjælp af et såkaldt endoskop. Sigmoideoskopet er en bøjelig slange, som føres ind i tarmen. Undersøgeren kan da inspicere tarmens inderside og overføre billeder fra kroppens indre til en TV-skærm. Selve undersøgelsen forårsager ingen større smerter. Luft, der pustes op i endetarmen, kan give ubehag og spænde i maven under og lige efter undersøgelsen.

Andre endoskopier gør det mulig at undersøge hele tyktarmen ( koloskopi).

Hvorfor foretages sigmoideoskopi?

Undersøgelsen bruges til at inspicere eller eventuelt at tage prøver fra nederste del af tyktarmen (colon) og endetarmen (rektum) eller til at udføre mindre indgreb i tarmen. Ca. 80 % af alle sigmoideoskopier udfører man for at udelukke kræft i tyktarm eller endetarm. Undersøgelsen udføres også ved mistanke om eller kontrol af betændelsestilstande i tyktarm og endetarm.

Hvis der er behov for at udføre mindre indgreb i nederste del af tarmen, kan dette udføres gennem sigmoideoskopet. Sigmoideoskopi er en mindre ubehagelig undersøgelse end coloskopi.

Sigmoideoskopi kan vise slimhinden i omkring de nederste 60 cm af tarmen og kan påvise ca. 2/3 af alle kræfttilfælde i tyktarm og endetarm. Der er meget få komplikationer ved sigmoideoskopi. I sjældne tilfælde kan der opstå blødning, hvis man har fjernet en polyp, og yderst sjældent kan der gå hul på tarmen (perforation).

Sigmoideoskopi udføres ikke, hvis man tror, der er bughindebetændelse, at der er gået hul på tarmen, eller der er akut betændelse i udposninger i tarmvæggen ( akut divertikulitis). Man er også forsigtig med at udføre undersøgelsen hos meget syge mennesker og ved mistanke om alvorlig kredsløbssforstyrrelser.

Hvilke forberedelser er der til sigmoideoskopi?

Tyktarmen skal tømmes før sigmoideoskopi. Hvis undersøgelsen gennemføres, uden man er indlagt (ambulant), og du ikke lider af forstoppelse, skal du tage et såkaldt klyx to timer før undersøgelsen. Klyx er afføringsmiddel, som virker ved at øge vandindholdet i afføringen og blødgøre den. Proceduren sikrer tilstrækkelig udrensning hos langt de fleste personer.

Er du immobil eller har du forstoppelse, bør du have fiberfattig eller flydende kost i to dage før undersøgelsen. Du skal også tage et stort klyx aftenen før samt to timer før undersøgelsen.

Du vil modtage nærmere information fra sygehuset eller lægen om, hvordan tømningen rent praktisk skal foregå. Det er vigtigt, at du gennemfører dette som foreskrevet.

Personer med kunstig hjerteklap, og personer som behandles med immunhæmmende midler, skal have antibiotika før undersøgelsen.

Narkose kan i sjældne tilfælde være nødvendig, hvis der er tilstande, som kan give stærke smerter under undersøgelsen. Man anvender i disse tilfælde en kortvarig bedøvelse, så man kan gå hjem få timer efter undersøgelsen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du lægger dig på venstre side. Hvis du er klædt af forneden, vil du blive dækket med et klæde. Lægen undersøger først den ydre endetarmsåbning (anus) og føler med en finger op i endetarmen. Lægen smører rigelig med salve på slangen (skopet) og fører det derpå ind gennem endetarmsåbningen. Skopet føres så 50-60 cm op gennem tyktarmen.

Når skopet er så langt inde, som det skal, blæser lægen luft ind gennem skopet, således at tarmen "blæses op". På den måde bliver det let at undersøge slimhinden. I forbindelse med at skopet trækkes langsomt ud, vurderer lægen hele tiden slimhinden, mens den passerer forbi.

Undersøgelsen tager 5-10 minutter og kan være ubehagelig. Færre end 10 % af patienterne oplever stærke smerter. Hvis undersøgelsen formål kun er at tage prøver fra tarmen og inspicere den (diagnostisk skopi), er risikoen for komplikationer meget lille.

Hvis der skal udføres et indgreb ved undersøgelsen, kan der i sjældne tilfælde opstå hul i tarmvæggen, og der kan opstå tarmblødning. Alvorlige komplikationer forekommer dog yderst sjældent.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen