Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Øre-næse-hals udredning

Tip en ven

Af: Lars Holme Nielsen, speciallæge

Oprettet: 01.11.2010

Hvad er øre-næse-hals?

Øre-næse-hals er som navnet siger, et medicinsk speciale, der beskæftiger sig med sygdomstegn og sygdomme i ører, næse og hals. Sygdomme kan være betændelser, nedsat hørelse, svulster m.v.

Øre-næse-hals-læger (ØNH-læger) har ekspertise i sygdomme i dette område af kroppen. Mange ØNH-læger arbejder i praksis, men de fleste er ansat på sygehus. Meget udredning og behandling af ØNH-lidelser foregår derfor enten i privatpraksis eller ambulant på sygehusene.

Undersøgelse af ører, næse og hals

foto af mand der bliver undersøgt i mundenzoom

Udredning af symptomer fra ører, næse og hals består i afklaring af sygehistorie, fysisk undersøgelse, laboratorieundersøgelser og billeddiagnostik.

Sygehistorie

Sygehistorien får ØNH-lægen rede på ved at udspørge dig. Indholdet i samtalen bestemmes selvfølgelig af dine aktuelle symptomer. Det overordnede mål for lægen er at få en klar fremstilling af symptomernes art, og hvordan de har udviklet sig over tid. Fremtrædende symptomer kan være smerter, nedsat hørelse, udflåd fra ørerne, øresusen, svimmelhed, næsetæthed, næseflåd, næseblødning, snorken, synkeproblemer, hæshed.

Lægen vil i løbet af samtalen spørge dig ud om, hvornår symptomerne startede, hvad de består i, hvordan de har udviklet sig, hvad forværrer, hvad lindrer, har du natlige gener, hvordan er din kondition, tidligere sygdomme, har du anvendt medicin og hvordan har det virket, hvordan fungerer du på skolen/arbejdet og i det daglige, og andre mere detaljerede spørgsmål knyttet til dine gener.

Gennemtænk disse spørgsmål før du træffer lægen. Det kan gøre det lettere for dig at svare på spørgsmål, og du kan give mere nøjagtige oplysninger. Dette vil så bidrage til at lægen lettere finder frem til den rigtige diagnose og behandling.

Den fysiske undersøgelse

Otoskopi. Lægen ser ind øregangen med et otoskop.zoom

Ved hjælp af specialudstyr undersøges ørerne (otoskopi), næsen (rhinoskopi) og halsen (bagre rhinoskopi, indirekte laryngoskopi). For at danne sig et indtryk af, om du har en høreskade, undersøger lægen dig med forskellige stemmegaffel-test. Ved udredning af svimmelhed bruges andet udstyr. Lægen betragter dig - ser du syg ud, hvordan er din stemmen, ånder du frit gennem næsen. Efter behov undersøges også øvrige dele af kroppen.

Laboratorieundersøgelser

Som regel er blodprøver af mindre interesse ved udredning af sygdom i ØNH-området. Høreprøver er vigtige ved udredning af nedsat hørelse.

Billeddiagnostik

Ved nogle tilstande kan billeddiagnostik være vigtig. Hyppigst er almindelig røntgen, men også ultralyd, CT og MR benyttes. Ved hjælp af et øremikroskop kan lægen granske trommehinden grundigt, og ved hul i trommehinden kan lægen se ind i mellemøret. Endoskopi benyttes i næsen og halsen for at studere detaljer og for at kunne tage vævsprøver.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lars Holme Nielsen, M.Sc., lektor, overlæge, Øre-næse-halskirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen