Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Ultralydskanning af nyrer og urinveje

Tip en ven

Af: Henrik S. Thomsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 07.11.2013

Fakta

  • Ultralydskanning af nyrer, urinveje, blære og mandlige kønsorganer udføres ved hjælp af ultralydbølger
  • Nyrer og urinveje undersøges oftest bedst med såkaldt CT-urografi, men ultralydskanning kan anvendes som supplement 
  • Ultralydskanning er oftest den primære undersøgelse ved mistanke om lidelse i testiklerne og blærehalskirtlen

Nyrer og urinveje

Tegning af nyre, binyre, blære og urinvejezoom

Vi har to nyrer. De ligger imod den bageste bughulevæg tæt på hver sin side af rygsøjlen og i niveau med de nederste ribben. Nyrerne er bønneformede og ca. 10-12 cm lange. Nyrebækkenet hænger sammen med nyrerne og opsamler urinen. Fra nyrebækkenet løber urinen via urinlederne ned til urinblæren og derfra ud via urinrøret. Blæren fungerer som reservoir. Hos manden medregnes prostatakirtlen til urinvejene. Blodet strømmer til nyrerne via en pulsåre (nyrearterien), som afgår fra hovedpulsåren (aorta) i maven.

Den centrale opgave for nyrerne er at rense blodet for affaldsstoffer og deltage i reguleringen af væskebalancen i kroppen. Ved øget indtag af væske vil nyrerne udskille mere urin.

Hvad er ultralyd?

Ultralyd er lydbølger, som sendes ind i kroppen fra et lydhoved. Lydbølgerne har så høj frekvens, at de ikke kan høres af det menneskelige øre. Når lydbølgerne rammer væv, opstår der et ekko. Ekkoet gør, at lydbølgerne kommer retur (reflekteres) til lydhovedet, som opfanger lydsignalerne. Efter bearbejdning i en computer vises de indkomne lydsignaler som levende sort-hvid billeder på en skærm. I nogle tilfælde bruges ultralydapparater, som viser farvebilleder.

Forskellige typer væv i kroppen har forskellig tæthed. Lydsignalerne (ekkoerne), som kommer tilbage til lydhovedet, vil derfor variere, alt efter hvilket organ eller vævstype ultralyden rammer. For eksempel giver knoglevæv og fedtvæv forskellige ekkoer (lydsignaler). De forskellige væv og organer kan derfor som regel adskilles fra hinanden på billederne, som bliver fortolket, mens ultralydundersøgelsen foregår.

Ultralyd har ingen kendte skadelige bivirkninger, og der er ingen strålingsrisiko, som der er ved brug af røntgenstråler. Ultralyd har i modsætning til røntgen den fordel, at der også kan laves billeder af kroppens bløde organer. Luftfyldte organer som lunger og tarm giver dog ikke tilfredsstillende billeder.

Ultralyd af nyrer og urinveje

Ultralyd viser nyrer, nyrebækkenet og urinblæren. Urinlederne ses sjældent godt nok. Ultralyd giver også gode billeder af pungen/testiklerne. Undersøgelsen giver først og fremmest information om organernes udseende, mens information om, hvordan organerne fungerer, er begrænset.

Ultralyd kan udføres uden at tage hensyn til nyrefunktionen, dvs. undersøgelsen også kan udføres ved alvorligt nyresvigt. Fedme giver dårligere billeder. Luft i tarmen gør det vanskeligere at tyde billederne.

Hvornår skal man lave ultralyd af nyrer og urinveje?

Ultralyd er oftest det første valg i udredningen af tilstande i nyrerne og blæren, når nyrefunktionen er nedsat i sådan grad, at man ikke kan lave CT-urografi, som er den primære undersøgelse ved langt de fleste urologiske lidelser.

Man kan måle nyrestørrelsen ved nyresvigt, følge op på transplanterede nyrer mm. Ultralydvejledt biopsitagning af svulster og punktering og drænering af abscesser (pusfyldte hulrum) er andre anvendelsesmuligheder.

Ultralyd er oftest det første valg ved mistanke om prostatakræft, idet man ved hjælp af ultralyd tager biopsier forskellige steder i kirtlen.

Hvordan forbereder jeg mig?

Undersøgelsen kan variere fra undersøgelsessted til undersøgelsessted. Du skal følge vejledningen fra den afdeling, hvor du skal undersøges. Røntgenkontrast-undersøgelse eller endoskopi bør ikke udføres i løbet af de sidste 24 timer før ultralydskanning.

Undersøgelsen er smertefri, men det kan gøre mere ondt, hvis man trykker med lydhovedet på noget, der i forvejen gør ondt.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Du ligger på et leje, mens skanningen foregår. Lægen eller radiografen/sygeplejesken udfører skanningen ved at føre et lydhoved hen over hudoverfladen - ofte med et vist pres for at få bedst mulige billeder. For at få god kontakt mellem hud og lydhoved, får du smurt ultralydcreme (gelé) på det område, du skal have undersøgt. Der er normalt intet ubehag forbundet med undersøgelsen. Skanningen tager normalt 10-20 minutter.

Nogle gange finder radiologen noget, som han/hun ikke umiddelbart kan afgøre, hvad er. I sådanne tilfælde kan radiologen beslutte sig til at give dig lidt ultralydskontraststof i en blodåre i armen. Enkelte gange kan kontraststoffet give lidt kvalme, smagsforstyrrelser eller hovedpine. Alvorlige bivirkninger ses sjældent.

Hvad kan ultralyd af nyrer og urinveje vise?

Nyresten kan nogle gange påvises med ultralyd, men CT-skanning af urinveje er den primære undersøgelse, hvis man har mistanke om nyresten.

Ultralyd kan vise nyrestørrelsen, bredden på nyrevævet og afklare, om der er hydronefrose (udvidelse af nyrebækkenet). Forsnævring af nyrearterien forekommer, og det kan i særdeles erfarne hænder ved hjælp af Doppler-teknik vises som nedsat blodstrøm i nyren.

Ved fund af en svulst eller udfyldning i nyren vil ultralyd kunne afklare, om det er en cyste (væskefyldt hulrum) eller en fast svulst. Men det kan være sværere at vurdere en kompliceret cyste. CT-urografi kan det samme, og det er derfor sjældent nødvendigt at supplere med ultralyd. Cyster er et meget almindeligt fund ved ultralyd af nyrerne, jo ældre patienten er. De er næsten altid godartede. Fundet af en fast svulst gør, at lægen undersøger, om der er indvækst i omliggende væv, om der er spredning (metastaser) til lymfeknuder eller til leveren. En sjælden gang kan man finde abscesser (pusfyldte rum) i eller udenpå nyren.

Urinblæren

Svulster i urinvejene findes hyppigst i urinblæren. Svulsterne varierer i form. Luft og afføring i tyktarmen kan let misfortolkes som blæresvulster. Ultralyd sammen med CT-skanning og MR-skanning bruges til at stille diagnoser, men vigtigst er cystoskopi, som gør det muligt at undersøge svulsten direkte samt at tage vævsprøver (biopsier). Ultralyd kan også påvise udposninger på urinblæren, såkaldte blæredivertikler.

Prostata

Prostata undersøges med transrektal ultralyd. Det betyder, at et ultralydhoved (en probe) føres ind i endetarmen (rektum). Undersøgelsen kan vise den totale størrelse på prostata og kan påvise små udfyldninger i kirtlen. Ultralyd skelner ikke særlig godt mellem godartede og ondartede svulster, selvom fortætninger, som ligger ude i kanten af kirtlen, ofte er ondartede.  MR-skanning kan give yderligere oplysninger.

Pungen og testiklerne

Ultralyd er den foretrukne "billedundersøgelse", hvis man leder efter svulster i pungen, men skintigrafi ("undersøgelse med radioaktive sporstoffer") og MR-skanning er alternativer. Ultralyd kan skelne mellem svulst i testiklen og godartede cyster i bitestiklen. Ved akutte smerter i testiklerne er ultralyd med Doppler-teknik en god undersøgelse til at skelne mellem en forvredet testikel (torsio testis), akut betændelse i bitestiklen (epididymitis) og akut betændelse i testiklen (orchitis). Hos små drenge hænder det, at testiklerne ikke er kommet ned i pungen efter fosterstadiet. Ultralyd er ofte velegnet til at finde testiklerne.

Hvor farlig er ultralyd af nyrer og urinveje?

Der er ingen kendte risici ved ultralydsskanning, så der er ingen fare ved diagnostisk ultralydsskanning. Der kan ses bivirkninger ved indgift af kontraststof, men det er yderst sjældent. Det er de samme bivirkninger, der ses efter kontraststoffer, der anvendes ved CT-skanning eller MR-skanning. Ved interventionelle procedurer, fx udtagning af vævsprøver vejledt af ultralydsskanning, er der samme risici for de samme komplikationer som ved enhver anden interventionel radiologisk procedure. Da hyppigheden for komplikationer er afhængig af procedurens art, vil du blive informeret i forbindelse med den procedure, du skal have udført.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik S. Thomsen, overlæge, professor, dr.med., Radiologisk afd., Herlev Hospital
  • Helle Baadsgaard Kaulberg, kvalitetskoordinator, Radiologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.