Dæmp bekymringer
Beskrivelse
I dette forløb bliver du guidet af psykolog Malena Koppmann, der til daglig arbejder hos Internetpsykiatrien.
Forløbet består af 5 dele. I hver del introducerer Malena dig til teknikker, du skal arbejde med, og forklarer hvorfor og hvordan de kan hjælpe dig med at håndtere bekymringer. Du får konkrete værktøjer, du kan bruge i din hverdag.
Velkommen til forløbet
Hej, og velkommen til forløbet om bekymringer. Jeg er glad for, at du er her!
Måske har du lagt mærke til, at du bekymrer dig mere, end du plejer. Måske fylder dine bekymringer også, når du hellere vil fokusere på noget andet.
Det kan være bekymringer om dit helbred, dit arbejde, din familie eller noget helt andet.
Nogle, der bekymrer sig meget, oplever, at det begynder at påvirke hverdagen.
Måske er du mere træt eller sover dårligere. Måske har du sværere ved at koncentrere dig, eller dit humør har ændret sig, så du er blevet mere irritabel eller trist.
Jeg hedder Malena. Jeg er psykolog og arbejder med mennesker med mange forskellige slags bekymringer. Det er mig, der guider dig igennem forløbet.
Det er helt naturligt at bekymre sig. Det gør alle en gang imellem.
Faktisk kan bekymringer til en vis grad være hjælpsomme. De kan hjælpe os med at passe på os selv og andre, tænke os om og lægge en god plan før store beslutninger.
Men nogle gange tager bekymringerne overhånd. De kan blive ved og ved og begynde at gå ud over hverdagen.
Måske oplever du, at bekymringerne:
Giver dig flere negative tanker.
Holder dig tilbage fra at gøre ting, som du ellers har lyst til, eller som er vigtige for dig.
Gør, at du føler dig mere anspændt og urolig i kroppen.
Det er den type bekymringer, vi arbejder med i dette forløb.
Forløbet kan give dig redskaber og støtte. Men hvis dine bekymringer påvirker din trivsel meget, er det vigtigt, at du kontakter din læge.
På næste side fortæller jeg mere om, hvad forløbet går ud på, og hvordan du får mest muligt ud af det.
Målet er ikke at stoppe alle bekymringer, men at skrue ned for dem, der kører i ring og påvirker dig negativt.
Tryk på næste, så dykker vi ned i det.
Hvad er et selvhjælpsforløb?
Inden vi går i gang, vil jeg gerne fortælle dig, hvad dette forløb går ud på.
Det er et forebyggende selvhjælpsforløb til dig, der oplever, at bekymringer fylder for meget i din hverdag. Det er lavet til, at du kan bruge det selv.
Målet er, at dine bekymringer ikke fylder så meget i hverdagen – ikke at fjerne alle dine bekymringer.
Lidt bekymring er nemlig helt normalt og nogle gange endda nyttigt.
Forløbet er ikke terapi eller egentlig behandling. Hvis du tror, at du har brug for det, er det vigtigt, at du kontakter din læge.
Forløbet bygger på velafprøvede metoder og er delt op i fem dele:
Del 1: Den introduktion, du er i gang med nu.
Del 2, 3 og 4: Tre dele, som hver går i dybden med et vigtigt tema og måske lærer dig noget nyt, du kan gøre for at hjælpe dig selv.
Del 5: Her samler vi op og afrunder forløbet.
Du kan tage delene i den rækkefølge, der giver mest mening for dig, og i det tempo, der passer dig.
Men vi anbefaler, at du tager dem i den rækkefølge, de bliver præsenteret.
Undervejs beder vi dig nogle steder om at skrive lidt ned, tænke over konkrete situationer og øve dig i at bruge nogle enkle redskaber i dit eget liv.
Det hele er kun til dig selv, og vi gemmer ikke dine oplysninger.
Det er en rigtig god idé at tage bekymringer i opløbet. Jo hurtigere du opdager, at du bekymrer dig, jo nemmere kan det være at stoppe op og prøve at gøre noget andet.
Selvom det kan virke lidt uoverskueligt, vil jeg opfordre dig til bare at tage et lille skridt ad gangen. Hvert skridt kan hjælpe dig i den rigtige retning.
Tag én del ad gangen, så guider jeg dig igennem.
Nu er du klar til at begynde.
Tryk på næste, så går vi i gang. God fornøjelse!
Opdag dine bekymringer
Bekymringer kan komme af mange ting.
Det kan være nye krav på arbejde eller studie, at blive forælder, at et venskab ændrer sig, eller at en af dine nærmeste er syg.
Hvis du bekymrer dig meget, kan det påvirke din hverdag og din måde at tænke på.
Bekymringerne kan fylde så meget, at de dræner dig for energi og gør det sværere at være til stede i løbet af dagen.
I denne del af forløbet skal du derfor øve dig i at opdage dine bekymringer.
For at kunne gøre noget ved dine bekymringer skal du nemlig først opdage dem og sætte ord på dem.
Lige nu skal du ikke tænke en masse over dem eller forsøge at gøre noget ved dem. Du skal bare bemærke, at de er der, og hvornår de opstår.
Måske tænker du: ”Jeg bekymrer mig jo allerede meget – hvorfor skulle jeg fokusere mere på det?”
Men øvelsen handler om, at du skal blive mere bevidst om dine bekymringer. Ikke at du skal bekymre dig mere.
Du skal øve dig i at opdage, hvilke tanker der kører i ring, og hvornår de opstår.
For mange bliver øvelsen nemmere og mere naturlig, jo oftere de prøver den.
Så er du frisk på at give det et forsøg?
På næste side forklarer jeg, hvordan du gør, og hjælper dig i gang.
Sådan opdager du bekymringer
Måske har du den samme bekymring igen og igen, uden at det rigtigt hjælper dig videre. Og måske er du ikke helt klar over, hvor meget bekymringerne faktisk fylder for dig.
At opdage, hvad du bekymrer dig om, og hvornår bekymringerne kommer, kan være første skridt på vejen mod bedre trivsel.
Derfor vil jeg bede dig om at prøve en enkel øvelse.
Sæt dig et roligt sted i cirka 10 minutter hver dag i en uges tid. Planlæg gerne tidspunktet i forvejen, for eksempel efter arbejde.
Brug tiden på at tænke din dag igennem: Har der været bekymringer i løbet af dagen?
Hvis der har været bekymringer, kan du skrive dem ned på din telefon, et stykke papir eller i en notesbog.
Det vigtigste er, at du samler bekymringerne ét sted. Så kan du vende tilbage til dem og se, om der er et mønster.
Skriv så konkret som muligt, hvad du bekymrede dig om, og hvilken situation bekymringen opstod i.
For eksempel:
”Når jeg ligger i sengen om aftenen, bekymrer jeg mig om, at jeg ikke gør det godt nok på arbejdet.”
Når du skriver tanken ned, skal du ikke forsøge at løse problemer eller gøre noget ved bekymringen.
Du skal bare:
Bemærke, at bekymringen har været der.
Sætte ord på den så konkret som muligt.
Lægge mærke til, hvor og hvornår den opstod. Det kan for eksempel være på arbejdet, derhjemme, når du læser nyheder eller scroller på din telefon.
Tænk på dig selv som en detektiv. Du går på opdagelse i dine egne tanker og prøver at finde ud af, hvad der egentlig fylder, og hvornår det sker.
Når de 10 minutter er gået, skal du lægge dine noter væk og fortsætte din dag.
Efter en uges tid kan du prøve at lægge mærke til, om du begynder at se et mønster i dine bekymringer.
Måske kredser dine tanker om de samme ting igen og igen. Eller måske opdager du, at bekymringerne tit begynder i bestemte situationer.
Øvelsen kan være en stor mundfuld i starten. Det er helt naturligt. For nogle kan det føles overvældende at se bekymringerne sort på hvidt.
Men det er oftest bedst at opdage bekymringerne i stedet for at lade dem ligge og ulme i baggrunden. Det kan nemlig gå ud over din trivsel på længere sigt.
På næste side får du hjælp til at prøve øvelsen selv.
Sådan gør du
Brug denne tjekliste til at planlægge og lave øvelsen.
Husk at sætte et stopur på 10 minutter og skriv dine tanker ned imens.
Vend tilbage til øvelsen hver dag, eller tag et skærmbillede af listen og gem det på din telefon.
Hvad bekymrer du dig ofte for?
Øvelsen hjælper dig med at opdage, hvad dine tanker egentlig handler om, når du bekymrer dig – og hvornår bekymringerne dukker op i løbet af dagen.
Du kan bruge denne tjekliste hele ugen til at løse opgaven. Sæt flueben, når du er klar til at gå videre til næste trin.
Hvorfor opdage bekymringer?
Man kan sige, at vi alle har hjerner, der er skabt til at bekymre sig.
I tidernes morgen var bekymringer en måde at forberede os på farer:
”Hvad hvis der er rovdyr? Hvad hvis vi mangler mad?”
I dag er det andre ting, vi kan opleve som farlige. Men mange af vores måder at tænke på er stadig de samme.
Bekymringer er hjernen, der prøver at forberede os på det, vi oplever som truende. Det kan for eksempel være:
Jobskifte eller usikkerhed på arbejdet.
Nye livsfaser, som at blive forælder, eller at dine børn flytter hjemmefra.
Ændringer i venskaber, sygdom eller tab.
Situationer, hvor du frygter at blive afvist eller ikke at være god nok.
Ofte ligger der usikkerhed bag dine bekymringer.
Du kan være nervøs for at miste, skuffe andre, gøre noget forkert, være udenfor eller blive forladt.
Det kan få dig til at gennemgå de samme scenarier i hovedet igen og igen, uden at det giver dig mere ro.
Bekymringer kan påvirke din hverdag
Når bekymringer fylder meget, kan de påvirke flere dele af din hverdag:
Humør: Du kan føle dig mere trist, urolig eller håbløs.
Søvn: Det kan være svært at falde i søvn eller sove igennem, fordi tankerne kører.
Koncentration: Du kan have svært ved at fokusere, og din opmærksomhed driver væk.
Energi: Bekymringer kan være mentalt udmattende.
Mange begynder også at opføre sig anderledes, når bekymringerne fylder. Du kan for eksempel:
Trække dig fra sociale situationer.
Undgå bestemte opgaver eller personer.
Søge meget bekræftelse hos andre.
Søge viden eller analysere ting igen og igen for at føle dig mere sikker.
Den type opførsel kan desværre være med til at fastholde dine bekymringer.
At opdage dine bekymringer ved at skrive dem ned kan være en måde at begynde at bryde mønsteret på.
Du får nemlig mulighed for at lægge mærke til, hvilke bekymringer der går igen, og hvornår de typisk fylder meget for dig.
Det handler ikke om at fjerne alle bekymringer
Målet med forløbet er ikke at fjerne alle bekymringer.
Lige nu er målet, at du skal blive klar over mønsteret i dine bekymringer. Det kan i sig selv være hjælpsomt for nogle.
Øvelsen kan rette din opmærksomhed mod bekymringer, der føles ubehagelige.
Det er tit krævende at gøre noget nyt. Måske føler du dig træt eller oplever, at tankerne begynder at fylde lidt mere for en stund.
Det er helt naturligt, når du begynder at sætte ord på dine bekymringer og opdager, hvornår de især fylder for dig.
Du er i gang med at øve dig i noget, der kan hjælpe dig på sigt.
På næste side får du et eksempel på, hvordan øvelsen kan se ud i praksis.
Sådan øver du dig
Når bekymringer fylder, kan det være svært at lægge dem fra sig.
Selv om hverdagen egentlig fungerer okay, kan bekymringerne stadig fylde meget.
Lad os tage Sara som eksempel.
Sara har en hverdag, der på mange måder fungerer. Hun går på arbejde, henter og bringer i vuggestuen, laver aftensmad og putter sit barn.
Alligevel bekymrer hun sig tit.
”Gør jeg det godt nok som forælder?”
”Løfter jeg min del af opgaverne på arbejdet?”
”Hvad nu, hvis de andre synes, at jeg er kedelig?”
Efter sin barsel har Sara svært ved at finde tilbage til sin gamle rolle.
Hun siger mindre til møder og synes ikke, at hun har samme energi og overblik som tidligere.
Samtidig går der rygter om nedskæringer på arbejdet. Sara begynder at spekulere på, om hun mon er ”den svageste i flokken”.
Hun sammenligner sig med andre og tænker, at de ser ud til at have mere styr på det hele.
Om aftenen, når hun lægger sig til at sove, kommer bekymringerne.
Hun gennemgår arbejdsdagen igen og igen og spekulerer på, hvad hun kunne have gjort anderledes.
Sara synes selv, at hendes tanker og bekymringer fylder meget for tiden.
Derfor begynder hun at google ord som ”tankemylder” og ”overtænkning”.
En dag hører Sara, at det er en god idé at skrive dagens bekymringer ned.
Det lyder overskueligt nok, så hun beslutter sig for at prøve.
Hver aften klokken 20, når hun har puttet sin søn, sætter hun sig ved køkkenbordet.
Her bruger hun 10 minutter på at tænke dagens begivenheder igennem og skrive sine bekymringer ned i en notesbog.
De første gange føles det lidt tungt.
Sara opdager, hvor mange bekymringer hun egentlig går rundt med, og hvornår de oftest kommer.
Hun bliver træt efter øvelsen, men også lettet over at have fået tankerne ned på papir.
Sara får øje på et mønster
Efter en uge lægger Sara mærke til flere ting:
Hun kan bedre se, hvilke tanker der fylder. Frygten for ikke at være god nok går igen – både som forælder og på arbejdet.
Tankerne dukker op på bestemte tidspunkter, for eksempel når hun går i seng.
Nogle gange kan hun parkere tankerne og fortsætte med det, hun er i gang med.
Sara er ikke blevet ”bekymringsfri”.
Men hendes bekymringer er gået fra at være et uoverskueligt tankemylder til at være mere håndgribelige.
Nu kan hun tydeligere se, hvad hun især bekymrer sig om.
Hendes historie viser, at en lille, overskuelig vane – at opdage sine bekymringer – kan være et vigtigt første skridt.
Og med de ord vil jeg sige: Godt gået!
Du har nemlig gennemført del 2 af forløbet.
Hjælpsomme tanker
"Hvad nu hvis jeg laver fejl?"
"Hvad nu hvis de andre tænker dårligt om mig?"
"Hvad nu hvis det hele går galt i morgen?"
Når du har været bekymret i længere tid, kan de negative tanker nærmest komme af sig selv igen og igen.
Man kan sige, at hjernen vænner sig til at fokusere på det, der kan gå galt eller føles usikkert.
Det kan blive en vane at forestille sig det værst tænkelige, tvivle på sig selv eller fokusere mest på problemer.
Nogle tanker kan føles så overbevisende, at vi tager dem for gode varer. Andre kan få en negativ tone, så vi kommer til at kritisere os selv.
Og så kan hjælpsomme og venlige tanker være sværere at få øje på.
Derfor kan det være en god idé at øve sig i at undersøge og udfordre tankerne lidt.
Fra bekymringer til hjælpsomme tanker
I den næste øvelse skal du træne at skifte fra en ikke-hjælpsom tanke til en mere hjælpsom tanke. Især i de situationer, hvor du bekymrer dig meget.
Det kan for eksempel være at udfordre tanken: "Hvad nu hvis jeg laver en fejl i morgen?"
Og i stedet tænke: "Jeg laver faktisk sjældent fejl, og jeg gør altid mit bedste med den tid, jeg har til opgaverne."
Et godt pejlemærke for, om en tanke er hjælpsom, kan være at spørge dig selv:
Løfter tanken dit humør en smule og letter uroen? Eller tynger den dig og gør dig mere urolig?
Hjælper tanken dig med at gøre det, du gerne vil? Eller får den dig til at undgå ting, som du ellers gerne ville?
I denne del vil jeg hjælpe dig med at:
Forholde dig til dine mest almindelige bekymringstanker.
Øve dig i at finde mere hjælpsomme og nuancerede tanker.
Bruge øvelsen i din hverdag – gerne én gang om dagen i en uge.
Målet er ikke, at du pludselig skal tænke positivt hele tiden.
Det handler om at få mere realistiske og hjælpsomme tanker, så bekymringerne fylder lidt mindre.
Tryk næste, så går vi i gang.
Sådan finder du en hjælpsom tanke
Måske kender du det, at en bekymring kommer snigende og pludselig fylder det hele.
Det kan være tanker som:
"Jeg består ikke min eksamen i morgen."
Eller: "Måske fyrer min leder mig i morgen."
Når du er meget bekymret, kan hjernen hurtigt komme til at fokusere på det værst tænkelige.
Det kan næsten blive en vane, at negative tanker dukker op af sig selv og begynder at køre i ring.
Nu skal du lære en øvelse, som kan hjælpe dig med at få et nyt perspektiv på det, du bekymrer dig om.
Start med at finde en bekymring, som fylder for meget i dine tanker.
Det har du måske allerede trænet i del 2 af forløbet.
Hvis du har svært ved at sætte ord på dine mest almindelige bekymringer, vil jeg anbefale, at du bruger lidt tid på øvelsen i del 2 og vender tilbage hertil bagefter.
Øvelsen har tre enkle trin
1. Beskriv situationen
Start med kort at beskrive en situation, hvor bekymringen er opstået. Hvad skete der?
Det kan for eksempel være: "Jeg sidder og læser til eksamen."
2. Find den centrale bekymring
Skriv den tanke ned, der fylder mest.
For eksempel: "Jeg er bange for, at jeg ikke består min eksamen i morgen."
3. Find en mere hjælpsom tanke
Nu skal du prøve at formulere en mere hjælpsom tanke.
Det kan være en mere realistisk tanke eller en mere omsorgsfuld tanke. Måske er den begge dele.
Tanken skal ikke være superpositiv. Den skal bare være mere balanceret og nuanceret.
Du kan bruge disse spørgsmål som hjælp:
Er din tanke 100 % sand og realistisk?
Er der andre måder at forstå situationen på?
Hvad er argumenterne for og imod din tanke?
Hvad ville du sige til en ven, der var i en lignende situation?
Er din tanke en hjælp for dig?
Hvad kunne en mere støttende tanke være?
I eksemplet med eksamen kunne en hjælpsom tanke være:
"Jeg har før været meget nervøs før en eksamen, og det gik fint alligevel. Jeg har forberedt mig så godt, jeg kunne med den tid og de evner, jeg har lige nu."
Det er helt normalt, hvis du i starten ikke rigtigt tror på den hjælpsomme tanke.
Men mange oplever, at det med tiden bliver lettere at få øje på mere nuancerede tanker, når de øver sig.
Jeg vil opfordre dig til at bruge 10 minutter om dagen i en uges tid på øvelsen.
Planlæg gerne tidspunktet på forhånd, så du kan finde et roligt sted at sidde.
Det er også en god idé at skrive den hjælpsomme tanke ned, så du kan minde dig selv om den.
Du skal ikke bruge for lang tid på øvelsen. Når du har lavet den, skal du prøve at lægge den til side og fortsætte med det, du var i gang med, eller lave noget andet.
Når du har prøvet øvelsen et par gange, kan du også begynde at finde hjælpsomme tanker i løbet af dagen, når bekymringerne opstår.
Husk, at du ikke kan gøre øvelsen forkert. Det vigtigste er, at du følger trinene så godt, du kan, og prøver at finde en mere hjælpsom tanke.
Tryk næste, så kan du prøve øvelsen i praksis.
Sådan gør du
Følg punkterne og kryds af, når du er klar til at videre til det næste punkt.
Vend tilbage til øvelsen her, eller tag et skærmbillede og gem listen på din telefon.
Et eksempel på en mere støttende tanke kan være:
"Selvom jeg bekymrer mig, når jeg læser til eksamen, plejer det at gå fint. Og jeg har gjort mit bedste for at forberede eksamen med den tid og de muligheder, jeg har."
Få dine bekymringer i perspektiv
Vælg en bekymring, du gerne vil udfordre, og husk situationen, hvor den opstår.
Brug tjeklisten til at undersøge tanken. Svar spørgsmålene ét ad gangen.
Sådan øver du dig
Når man ofte bekymrer sig, kan det være svært at slippe de negative scenarier.
Man kan komme til at gennemgå den samme situation igen og igen i tankerne uden at komme videre.
Lad os vende tilbage til Sara.
Sara er 28 år og arbejder i en mindre virksomhed.
På det seneste har hun været meget bekymret for, om hun gør sit arbejde godt nok.
Hun tænker tit:
"Min leder synes nok, jeg er for langsom."
"Hvis jeg laver en fejl mere, bliver jeg opsagt."
"De andre kolleger kan sikkert meget mere end mig."
Når Sara sidder ved computeren, kan hun mærke uro i kroppen.
Hun tjekker sine mails mange gange, læser dem om og om igen og bruger lang tid på at rette småting.
Alligevel falder hun ikke rigtig til ro.
Sara får en mail fra sin leder
En dag får Sara en kort mail fra sin leder:
"Kommer du forbi mit kontor i morgen kl. 10? Jeg vil gerne tale med dig."
Straks sætter bekymringerne ind:
"Nu sker det. Jeg bliver fyret."
"Jeg har sikkert gjort noget helt forkert."
Sara har svært ved at koncentrere sig resten af dagen. Hun gennemgår sine opgaver i hovedet igen og igen for at finde fejl.
Om aftenen prøver hun at være sammen med sin søn.
Men tankerne bliver ved med at kredse om mødet næste dag, og hun forestiller sig alle de værst tænkelige scenarier.
Sara prøver at finde en hjælpsom tanke
Da bekymringen bliver for meget, beslutter Sara sig for at prøve øvelsen med hjælpsomme tanker.
Hun sætter sig ned i 10 minutter og øver sig.
Først bruger hun lidt tid på at sætte ord på sine bekymringer, og hvornår de opstår.
Derefter prøver hun at skrive en mere hjælpsom tanke:
"Jeg ved ikke, hvad min leder vil tale om. Det kan være noget positivt, noget neutralt eller en dårlig nyhed. Jeg har gjort mit arbejde så godt, jeg kan – og hvis der er noget, jeg skal ændre, kan jeg sikkert godt gøre det efter mødet."
Resten af aftenen dukker bekymringstanken stadig op. Men nu kan Sara minde sig selv om den hjælpsomme tanke, hun har skrevet ned.
Hun øver sig i at flytte fokus tilbage til det, hun er i gang med.
For eksempel at læse godnathistorie for sin søn i stedet for at lade bekymringen fylde.
Dagen efter mødes Sara med sin leder. Det viser sig, at han gerne vil tale med hende om en ny opgave, hun skal være med på.
Bekymringerne fylder lidt mindre
Ved at arbejde med hjælpsomme tanker oplever Sara, at hun får lidt mere afstand til sine bekymringer.
De forsvinder ikke, men de fylder ikke helt på samme måde.
Måske kan du, ligesom Sara, opleve, at:
Dine tanker ikke altid er det samme som sandheden.
Du kan få øje på flere nuancer, når du stopper op.
Det bliver lettere at fokusere på det, du er i gang med.
Tryk næste. Så ser vi nærmere på, hvorfor hjælpsomme tanker kan være et godt redskab mod bekymringer.
Hvorfor hjælper de hjælpsomme tanker?
Som du nu ved, kan hjernen vænne sig til at fokusere på det, der kan gå galt eller føles usikkert.
Det kan blive en vane at forestille sig det værst tænkelige, tvivle på sig selv eller fokusere mest på problemer.
Men hvorfor kan det være en god idé at øve sig i hjælpsomme tanker, hvis du er i den situation?
En hjælpsom tanke er ikke bare en "positiv tanke". Det er en mere realistisk og balanceret måde at se situationen på.
Du undersøger, om dine tanker faktisk passer, og om de hjælper dig.
Jo mere du øver dig i at tænke hjælpsomt, jo nemmere bliver det at få øje på de hjælpsomme tanker.
Det kan med tiden gøre, at dine bekymringer fylder mindre, og at dit humør bliver bedre.
Giv øvelsen en chance
Det er helt naturligt, hvis du tænker:
"Den her øvelse er da alt for lille til at gøre en forskel."
Måske er du allerede god til at være realistisk i din tænkning. Eller måske har du prøvet noget lignende før uden at opleve en stor effekt.
Mit råd er alligevel at give øvelsen en chance i mindst en uge.
Øv dig i at opdage bekymringer, når de opstår, og i at nuancere dem med øvelsen.
Husk, at:
Det kan være svært i starten, og det er normalt ikke at tro fuldt ud på den hjælpsomme tanke med det samme.
Effekten tit kommer stille og roligt, når du gentager øvelsen og bruger den i forskellige situationer.
At arbejde med hjælpsomme tanker er ikke et "quick fix" eller en konkurrence i at være positiv.
Det er en måde at passe på dig selv.
Øvelsen hjælper mange med at opdage, at de kan påvirke, hvor meget bekymringerne fylder i hverdagen.
Ikke ved at fjerne alle bekymringer, men ved at få mere realistiske tanker.
Og så: Klap dig selv på skulderen. Du har nu gennemført del 3 om hjælpsomme tanker.
Gør noget andet end du plejer
Bekymringer er en naturlig del af livet.
Nogle bekymringer handler om problemer, du kan gøre noget ved. Andre handler om ting, som du ikke kan ændre på lige nu.
Når bekymringer fylder meget, påvirker de ofte både dine tanker, følelser og det, du gør.
Måske lader du være med at gøre ting, du egentlig gerne vil.
Eller du bruger meget tid på at tjekke efter, spørge andre til råds eller forberede dig, uden at det rigtigt hjælper på tankerne.
På den måde kan bekymringerne med tiden komme til at påvirke både det, du gør, og det, du ikke gør.
I denne del skal du derfor øve dig i at gøre noget andet, end du plejer, når bekymringerne fylder.
Du kommer til at:
Skelne mellem bekymringer, der handler om ting, du kan påvirke, og ting, du ikke kan ændre på lige nu.
I den første uge arbejde med en bekymring om noget, du faktisk kan gøre noget ved.
I den anden uge arbejde med en bekymring om noget, du ikke kan gøre noget ved lige nu.
Målet er, at du øver dig i at lægge en plan, når en bekymring dukker op igen og igen.
Så kan du gøre noget andet, end du plejer, og bekymringen fylder måske mindre.
Det kan lyde som en stor opgave. Men vi tager det i små, overskuelige skridt.
Du skal ikke ændre hele dit liv. Du skal bare øve dig i at gøre én ting lidt anderledes.
Tryk på næste, så guider jeg dig igennem øvelsen trin for trin.
Læg en plan for dine bekymringer
I denne øvelse skal du lære at skelne mellem bekymringer om ting, du kan påvirke, og ting, du ikke kan gøre noget ved lige nu.
Forskellen er vigtig, fordi den hjælper dig med at lægge en plan for, hvad du kan gøre, når bekymringerne fylder.
Øvelsen foregår over to uger.
Start med at sortere dine bekymringer
Begynd med at skrive de bekymringer ned, som går igen hos dig.
Hvis du har svært ved at sætte ord på dem, kan det være en fordel at gennemføre øvelsen i del 2 først.
Sæt dig et roligt sted med papir og blyant i cirka 15 minutter, højst 30 minutter.
Skriv dine bekymringer på to lister:
1. Bekymringer om ting, du kan påvirke
Spørg dig selv: Kan jeg påvirke det her nu eller inden for den nærmeste fremtid?
For eksempel: ”Jeg har ikke overblik over min økonomi.” Det er noget, du kan påvirke.
2. Bekymringer om ting, du ikke kan påvirke
Spørg dig selv: Er det her noget, jeg ikke kan påvirke?
For eksempel: ”Hvad nu, hvis de andre ikke kan lide mig?” Det kan du ikke styre alene.
Der er også ting, du slet ikke kan påvirke, som for eksempel uroligheder i andre lande.
Når du har lavet dine to lister, er du klar til at begynde øvelsen.
Uge 1: Løs problemet
I den første uge skal du arbejde med én bekymring, der handler om noget, du selv kan gøre noget ved.
Vælg en bekymring fra din liste, og spørg dig selv:
Hvordan kan jeg gøre noget ved det her?
Lav en liste over mulige handlinger. Det kan for eksempel være at:
Lave et simpelt budget.
Tage en snak med din leder om prioriteringer.
Få bedre styr på din ugeplan.
Vælg én ting, du kan gøre, og som du tror vil hjælpe dig bedst.
Læg derefter en konkret plan for, hvornår du vil gøre det. Det er en fordel, hvis du kan gøre det snart.
Beskriv din handling så tydeligt som muligt. For eksempel:
”Torsdag kl. 19 laver jeg et budget for den kommende måned i 30 minutter.”
Uge 2: Gør det der er vigtigt
I den anden uge skal du arbejde med én bekymring, der handler om noget, du ikke kan påvirke.
Vælg en bekymring fra din liste, og spørg dig selv:
Hvis jeg ikke brugte så meget tid på denne bekymring, hvad ville jeg så hellere bruge min tid på?
Lav en liste over ting, der gør dig glad, er hyggelige eller betyder noget for dig.
Det kan for eksempel være at:
Være sammen med dit barn.
Snakke med en ven eller veninde.
Gå eller løbe en tur.
Bruge tid på en hobby eller noget andet sjovt.
Læse i en bog.
Når bekymringen dukker op i løbet af ugen, skal du prøve at flytte fokus ved at gøre én af tingene på din liste.
Øv dig i begge dele
Uanset hvad dine bekymringer handler om, er det en god idé at øve dig i begge dele.
Både at handle på det, du kan påvirke, og at flytte fokus fra det, du ikke kan påvirke.
Nogle gange giver det også mening at kombinere de to måder.
Du kan for eksempel først prøve at løse et problem så godt, du kan.
Hvis bekymringerne bliver ved, kan du lægge en plan for at flytte fokus til noget andet.
Det vigtigste er ikke, at du gør det perfekt. Det vigtigste er, at du øver dig i at gøre noget andet, end du plejer, når bekymringerne dukker op.
Efter et par uger kan du lægge mærke til, om:
Dit humør er blevet en smule bedre.
Bekymringerne fylder lidt mindre.
Du har opdaget, at du faktisk kan gøre noget, der hjælper dig med bekymringerne.
Tryk på næste. Her får du et overblik, der kan hjælpe dig med at skelne mellem det, du kan påvirke, og det, du ikke kan påvirke.
Hvorfor hjælper det at gøre noget andet?
Du tænker måske: ”Gør det virkelig en forskel for mine bekymringer, at jeg begynder at gøre noget andet?”
Ja, for mange gør det.
Bekymringer hænger tæt sammen med både dine følelser, din krop og det, du gør.
Når du bekymrer dig meget, kan du for eksempel:
Mærke uro eller spændinger i kroppen.
Føle dig trist eller irritabel.
Ændre din adfærd, ofte uden at opdage det.
Måske begynder du at undgå ting, der ellers er vigtige for dig.
Eller du gør mere og mere for at føle dig helt sikker.
Du tjekker igen og igen, spørger andre mange gange, googler efter svar eller forbereder dig i det uendelige.
På kort sigt kan det lette ubehaget. Men på længere sigt holder det ofte bekymringerne i live og kan gøre dig mere usikker på dig selv.
I øvelsen arbejder du med at stille dig selv et nyt spørgsmål:
Hvad er det hjælpsomme at gøre nu?
Skal jeg lægge en plan for at løse problemet eller en plan for at flytte fokus til en vigtig aktivitet?
Det handler om at:
Stoppe op og undersøge, hvad din bekymring egentlig handler om.
Skelne mellem ting, du kan påvirke, og ting, du ikke kan påvirke.
Lægge en god plan for at gøre noget andet, når bekymringen kommer igen.
Målet er ikke, at du aldrig mere skal bekymre dig. Målet er, at bekymringerne skal fylde mindre i din hverdag.
Det kan være svært i starten
For nogle vil ubehaget faktisk stige lidt i begyndelsen.
Det kan være hårdt at gøre noget andet, end du plejer. Og det kan vække uro, fordi det er svært.
Men hvis du gør det, du har besluttet dig for, vil det typisk blive lettere med tiden.
At gøre noget andet fjerner ikke alle bekymringer. Men det kan:
Betyde, at du bruger mindre tid på at bekymre dig.
Give dig følelsen af, at du kan gøre noget.
Give dig bedre humør, søvn og koncentration på sigt.
Og det behøver ikke være store ting.
Det kan være én mail, én samtale eller én gåtur.
Tryk på næste, så får du inspiration til, hvordan du kan arbejde med øvelsen i hverdagen.
Sådan øver du dig
Det tager altid lidt tid at øve sig i noget nyt. Lad os vende tilbage til Sara og se, hvordan hun bruger øvelsen i sin hverdag.
Sara er begyndt i en ny bogklub, selvom det er længe siden, hun for alvor har læst en bog.
Det har der ikke været så meget tid til, siden hun blev mor.
Senere på dagen skal hun mødes med bogklubben for første gang.
Hun har allerede mange bekymringer:
”Jeg er sikkert ikke god nok til det her.”
”Jeg er bange for, at andre synes, at jeg er kedelig.”
”Jeg burde have læst noget af bogen igen, så jeg har noget interessant at sige.”
Før mødet tænker hun det hele igennem igen og igen.
Hun har egentlig haft nogle tanker om den forrige bog, men turde ikke sige dem højt, fordi hun ikke ville lyde dum.
Første uge: Sara lægger en plan
En dag beslutter Sara sig for at prøve øvelsen med de to lister.
Hun har en notesbog med bekymringer, som hun har skrevet ned, når hun lagde mærke til dem.
Nu sorterer hun dem i de to kategorier.
I den første uge vælger hun at arbejde med sin bekymring for ikke at have noget interessant at sige til næste møde i bogklubben.
Det er noget, hun kan påvirke. Hun kan nemlig sørge for at læse de næste tre kapitler.
Derfor lægger hun en konkret plan:
Hver aften vil jeg sætte 20 minutter af til at læse med en kop te, når min søn er puttet.
Det går faktisk fint.
Sara føler sig bedre med i bogklubben. Og det er rart at gøre noget hyggeligt, som betyder noget for hende.
Anden uge: Sara flytter fokus
Sara har dog også opdaget, at én bekymring fylder særligt meget:
”Jeg er bange for, at andre synes, at jeg er kedelig.”
Den bekymring kan hun ikke gøre noget ved. Hun kan nemlig ikke kontrollere, hvad andre tænker om hende.
Derfor vælger hun i den anden uge at arbejde med den som en bekymring, hun ikke kan påvirke.
Hun spørger sig selv:
Hvis jeg ikke brugte så meget tid på at bekymre mig om, hvad andre tænker om mig, hvad ville jeg så hellere bruge min tid på?
Sara laver en liste over muligheder:
Læse eller tegne med min søn om aftenen før sengetid.
Dele mindst én ny tanke ved næste møde i bogklubben.
Gå en tur i stedet for at scrolle på telefonen.
Hun vælger én konkret handling for den kommende uge:
”Jeg vil gå en kort tur, når jeg opdager, at bekymringen fylder meget.”
Sara ved godt, at bekymringen ikke forsvinder. Men hun vil øve sig i at skifte fokus, når den dukker op.
Nogle dage er det svært.
Hun tænker: ”Det nytter jo ikke. De tænker stadig, at jeg er totalt kedelig.”
Men hun forsøger at minde sig selv om:
”Lige nu øver jeg mig bare i at gøre noget andet, end det jeg plejer.”
Efter nogle uger kan Sara mærke små ændringer.
Bekymringen for, at andre synes, hun er kedelig, dukker stadig op. Men den fylder ikke helt så meget.
Hun oplever små succeser, når hun gør ting, hun gerne vil.
Hun begynder også forsigtigt at dele flere tanker i bogklubben. Måske ikke hver eneste gang, men oftere end før.
Og så får hun mere kvalitetstid med sin søn.
Saras liv er ikke blevet bekymringsfrit. Men hun føler, at hendes hverdag er blevet lidt nemmere.
Du har nu afsluttet del 4. Godt gået!
Du er kommet i gang med at gøre noget andet, end du plejer, når bekymringerne fylder.
Hvad tager du med dig?
Nu er du igennem det meste af forløbet om bekymringer. Du har blandt andet øvet dig i at:
Opdage dine bekymringer og skrive dem ned.
Finde mere hjælpsomme tanker.
Skelne mellem bekymringer om ting, du kan påvirke, og ting, du ikke kan gøre noget ved – og lægge en plan for, hvad du skal gøre.
Bekymringer vil altid dukke op indimellem. Det er en del af at være menneske.
Vi kan ikke fjerne bekymringer helt, og det er heller ikke målet.
Målet er, at du bliver bedre rustet til at håndtere dem, så de fylder mindre i din hverdag.
Jeg håber, at du har kunnet bruge mindst ét af de redskaber, du har arbejdet med i forløbet.
Hvad har været særligt hjælpsomt for dig?
Prøv et øjeblik at tænke tilbage på forløbet.
Måske har du opdaget, hvad dine bekymringer handler om, og hvornår de dukker op.
Eller måske har du oplevet, at det kan gøre en forskel at tænke eller gøre noget anderledes.
Hvis du bare kan tage én ting med herfra, håber jeg, at du vil holde fast i netop den.
Det kan for eksempel være, at du vil:
Fortsætte med at skrive dine bekymringer ned og sortere i dem.
Blive ved med at finde mere hjælpsomme tanker, når en bekymring vender tilbage igen og igen.
Minde dig selv om at spørge: "Hjælper det at lægge en plan for at løse problemet, eller skal jeg flytte fokus til at gøre noget andet vigtigt?"
Når du vælger mindst én ting, du vil tage med videre, øger du faktisk chancen for, at det bliver til en ny god vane.
Jeg vil også anbefale dig at gøre noget for at huske det, du har valgt.
Du kan for eksempel skrive det på en seddel og hænge den på spejlet. Eller skrive det på din telefon og have det som startskærm.
Jeg håber, at forløbet har sat noget nyt i gang hos dig, og at du har mærket en forskel i din hverdag – stor eller lille.
Hvis du har, så husk, at det kun er takket være din egen indsats. Det synes jeg, at du skal være stolt af.
Tryk næste en sidste gang. Så runder vi hele forløbet af sammen.
Hvad er næste skridt?
Stort tillykke! Du har nu gennemført forløbet om bekymringer. Det er virkelig godt gået.
Du har taget et vigtigt skridt ved at gennemføre forløbet.
Du har taget dine bekymringer alvorligt og arbejdet på, at de skal fylde mindre i din hverdag.
Jeg håber, at du har fundet noget i forløbet, der gør en forskel for dig.
Og at du har oplevet, at der er flere måder at arbejde med bekymringer på.
Hvis dine bekymringer indimellem kommer til at fylde for meget igen, eller du falder tilbage i gamle vaner, er det nærmest forventeligt.
Så håber jeg, at du vil huske noget af det, du har lært i forløbet.
Du kan altid vende tilbage til øvelserne, hvor du har arbejdet med at:
Lægge mærke til dine bekymringer.
Finde mere hjælpsomme tanker.
Gøre noget andet, end du plejer, når bekymringerne dukker op.
Husk, at det er helt almindeligt at bekymre sig.
Der vil være både rolige og mere urolige perioder i dit liv. Det er ikke et problem i sig selv, at bekymringer dukker op.
Hvis forløbet har hjulpet dig, men du stadig oplever, at bekymringer fylder lidt for meget i hverdagen, kan du med fordel gentage øvelserne.
Du kan også nøjes med den øvelse, der har fungeret bedst for dig.
Du skal være opmærksom på, hvis dine bekymringer:
Fylder så meget, at du ofte føler dig presset eller låst fast.
Påvirker dit humør i længere tid, så du for eksempel er mere irritabel eller ked af det.
Bliver ved med at give dig uro, spændinger eller søvnproblemer.
Begrænser dig, så du lader være med at gøre ting, der er vigtige for dig.
Det kan være tegn på, at du skal opsøge din egen læge.
Det her er et selvhjælpsforløb, og det er ikke sikkert, at øvelserne har hjulpet nok.
Lægen kan være med til at hjælpe dig videre, så du får den støtte og hjælp, du har brug for.
Nu er det tid til at sige tak for denne gang.
Husk, at du også er velkommen til at dykke ned i de andre temaer her på Bedre trivsel, hvor du kan finde mere inspiration.
Tusind tak, fordi du har brugt tid og energi på forløbet.
Dele
Hospitalsringen 90
5260 Odense S
+45 23 60 65 89