Sænk stress
Beskrivelse
I dette forløb bliver du guidet af psykolog og Ph.D. Christian Gaden Jensen, der er ekspert i stresshåndtering fra Fonden for Mental Sundhed.
Forløbet består af 5 dele. I hver del introducerer Christian dig til teknikker, du skal arbejde med, og forklarer hvorfor og hvordan de kan hjælpe dig med at håndtere stress. Du får tre konkrete redskaber, du selv kan bruge i din hverdag.
Velkommen til forløbet
Velkommen til forløbet om stress. Jeg er glad for, at du er her. Du er måske landet her, fordi du er begyndt at mærke, at du ikke helt har det, som du plejer.
Måske føler du dig presset eller rastløs. Måske har du for meget på programmet eller løber for stærkt. Det kan være på dit arbejde, din uddannelse eller i dit privatliv.
Så er det godt, at du stopper op og spørger dig selv: Hvordan går det egentlig?
Jeg hedder Christian. Jeg er psykolog og har forsket i og arbejdet med stress i mange år, og jeg har været med til at hjælpe danskere i alle aldre og fra hele landet. Det er mig, der guider dig igennem forløbet her.
Fælles for os alle er, at vi møder pres og stress flere gange i livet. Stress betyder egentlig bare en overbelastning, og derfor kan det komme af mange årsager. Ofte opstår stress af flere ting på én gang, og det er tit svært at sige lige præcis hvad. Der er altså mange veje til stress.
Det gode er, at der også er mange veje ud af stress. Der er meget, du kan gøre.
Jeg har sammensat et forløb til netop dig, der er begyndt at mærke tegn på stress i din hverdag eller gerne vil forebygge, at stress bliver mere alvorligt. Jeg har udvalgt tre ting, du kan gøre.
Alle tre kan dæmpe pres og stress og gøre det nemmere at tage hånd om ting, der fylder. De hviler på veldokumenterede principper, som har vist god effekt. Og alle øvelserne er nemme at komme i gang med.
På næste side får du en introduktion til, hvordan forløbet er bygget op, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du får det værre.
En god nyhed er, at du slet ikke behøver at starte med at ændre hele dit liv. Det fortæller jeg mere om på næste side.
Hvad er et selvhjælpsforløb?
Inden vi går i gang, vil jeg gerne fortælle dig, hvad det her forløb går ud på.
Det er først og fremmest forebyggende. Det er lavet til, at du kan bruge det selv, og der er ikke tale om terapi eller decideret stressbehandling.
Hvis du føler dig meget stresset eller overbelastet, vil jeg i stedet anbefale, at du tager fat i en, du kan få hjælp af. En ven, en partner eller en god kollega. Du kan også gå til din læge eller en psykolog. Alvorlig stress kræver faglig støtte og hjælp.
Det, du får her, er tre simple forslag, som kan hjælpe dig, inden stress er blevet alvorligt. Det, jeg fortæller om, hviler på videnskab, og det er nemt at gå i gang med.
Forløbet er delt op i fem dele, som hver består af en række sider.
Første del er forløbets introduktion. Det er den, du er i gang med nu. Derefter kommer tre dele, som hver går i dybden med én af øvelserne. Til sidst kommer femte del, hvor vi samler op og afrunder forløbet.
Du kan tage delene i den rækkefølge, du ønsker. Der er ikke et særligt tempo, du skal følge – måske bortset fra dit eget. I nogle dele beder vi dig notere eller tænke over noget, du kan gøre. Det er kun til dig, og vi gemmer ikke noget, du indtaster.
Jeg håber, at du får øje på nogle nye veje til at dæmpe stress og skabe mere trivsel i din hverdag. Jeg vil råde dig til at lægge mærke til små forbedringer.
De enkle ting, jeg fortæller om her, løser ikke hele livet på én gang, men hvis de virker, skaber de en god effekt og er værd at fortsætte med.
Nu er du klar til at begynde. God fornøjelse.
Din krop kan dæmpe stress
Når vi har meget om ørene, mange to-do-lister eller er pressede af andre ting, sker der ofte noget med vores fokus:
Vi mærker, hvad der sker oppe i hovedet, men glemmer i højere grad kroppen.
Når vi løber stærkt, overser vi oftere kroppens signaler. Derfor sætter vi i den her del af forløbet fokus på kroppen. Den spiller nemlig en langt vigtigere rolle, end du måske tror.
Krop og sind går hånd i hånd. Derfor kan kroppen hjælpe dig med at sænke stress og også med at tænke på nye måder. Det skal vi tale meget mere om.
Du skal starte med at øve dig i noget enkelt: At gå en tur udenfor én gang om dagen. Og hvis det ikke bliver én gang om dagen, så bliver det så tit, som det er muligt for dig.
På gåturen kan du mærke kroppen, imens du bevæger dig. Samtidig giver du dig selv et lille frirum.
Du behøver ikke at mærke noget bestemt i kroppen. Du behøver ikke at tage stilling til noget. Du behøver ikke løse eller fikse noget.
Det du gør, er at starte i det små. Bare tag ét skridt ud ad døren, så er du godt på vej.
Tryk næste, så fortæller jeg mere om gåturen.
Gå en kort tur udenfor
At gå er en simpel ting, men det kan faktisk gøre en forskel. Det lærer du i denne del af forløbet.
Start med at gå en tur udenfor én gang om dagen det næste stykke tid. Det behøver ikke at være en lang tur. Bare 10 minutter eller deromkring.
Du bestemmer selv, hvor og hvornår du vil gå. Måske går du en tur på din vej, i en park eller hen til supermarkedet for at handle.
Du kan vælge at gå samme rute flere dage. Det kan være rart eller bare nemt, men du må også gerne skifte spor og lade fødderne vælge vejen.
Overvej at gå steder hen, hvor der ikke er så meget larm og ikke er særligt mange mennesker.
På turen må du gerne gå en lille smule langsommere, end du plejer, når du har travlt. Du behøver ikke gå meget langsommere, bare lidt. Det kan give lidt ro og en større kontakt til kroppen.
Når du går en tur, kan du også bruge dine sanser undervejs. Mærk fødderne mod jorden, hofterne der bevæger sig eller armene der svinger.
Når du bare lytter, ser og mærker, sænker du presset i din hjerne.
Prøv at gå uden musik eller podcasts i ørene. Det er dig og gåturen, der er i fokus.
Du kan også få bevægelse ind i din hverdag på mange andre måder. Du kan cykle, svømme eller danse. Det er i sig selv en god idé.
Alle former for bevægelse kan hjælpe dig med at flytte fokus til din krop og give et lille afbræk.
På næste side får du inspiration til at bruge dine sanser.
Hjælp til at komme i gang
Du behøver ikke nå alle punkterne. Vælg dem, der giver mening for dig, og brug lidt tid på at lægge mærke til, hvad du ser, hører eller mærker. Det er helt okay, hvis tankerne vandrer undervejs.
Husk at tage et skærmbillede, hvis du vil gemme listen til din næste gåtur.
Brug dine sanser
Inspiration til gåturen
Her er eksempler på, hvordan du kan fokusere på dine sanser. Brug redskabet som inspiration. Tag et skærmbillede og gem det på din telefon. På den måde har du altid tjeklisten lige ved hånden.
Derfor hjælper en gåtur
Du har måske tænkt: Hjælper noget så simpelt som en gåtur?
Det er nemt at tro, at svære udfordringer bedst klares med kamp og sved på panden. Men sådan er det ikke altid. Når det gælder stress, er små skridt faktisk ofte et godt sted at starte.
Det kan nemlig være svært at starte nye vaner, hvis du i forvejen mangler energi eller har meget at se til.
Her får du to forklaringer på, hvorfor en gåtur – eller andre former for simpel bevægelse – virker godt.
For det første: Du bliver bedre til at lytte til din krop.
Når du går, glider dit fokus fra hovedet og ned i benene. Det kan være rigtig godt.
Hovedet og hjernen arbejder nemlig på højtryk, når du er under pres. Du tænker, planlægger og prøver at få styr på det hele.
Kroppen kommer derfor hurtigt i anden række, og du kan nemt overhøre, hvad den fortæller dig.
Når du bevæger dig og bruger kroppen, bliver det lettere for dig at høre kroppens beskeder. Den snigende træthed, hovedpinen og andre tegn på stress mærkes derfor hurtigere.
Langt de fleste kommer godt igennem stress. Fælles for mange er, at de bagefter er blevet bedre til at opdage og respektere kroppens signaler i en hektisk hverdag. Din krop kan give dig meget og fortælle dig meget. Og det kan godt betale sig at lytte til den.
En anden effekt af gåture og bevægelse er, at din krop falder mere til ro.
Stress får nervesystemets alarmklokker til at ringe. Pulsen stiger. Blodtrykket stiger. Stresshormoner som kortisol og adrenalin løber rundt i din krop.
Det gør en masse energi tilgængelig for dig. Det er smart, hvis du skal spurte for at nå et tog i sidste øjeblik. Men det er mindre smart, hvis du ikke bevæger dig særlig meget i løbet af en dag. For så står kroppen klar med energi, som ikke rigtig bliver brugt. Det kan gøre dig mere urolig eller rastløs, og det kan forstyrre din søvn.
Her kan gåturen hjælpe dig med at gå fra uro til ro. Når du bevæger dig i et roligt tempo, bruger du noget af den energi, kroppen har gjort klar.
Du forbrænder noget af blodsukkeret. Fordøjelsen bliver også hjulpet i gang. Musklerne arbejder og bliver varme. Du bevæger dine led. Og spændinger kan slippe en smule.
Endelig får du også ilt fra den friske luft. Ilt gavner dine celler i hjernen og resten af kroppen, fordi ilt giver cellerne energi. Frisk luft gør dig simpelthen mere frisk.
På næste side får du et eksempel på, hvordan du fletter gåture ind i en travl hverdag.
Gåture i en travl hverdag
Jeg vil nu give dig et eksempel på, hvordan du kan forsøge at få små gåture eller bare lidt mere bevægelse ind i din hverdag.
Det handler ikke om, at du skal i gang med at omlægge din livsstil fuldstændig. Det vigtige, du skal tage med herfra, er ikke, hvordan du bevæger dig. Det vigtige er, at du bevæger dig.
Når du har meget om ørene, kan du nærmest føle dig låst fast. Der er måske meget, du skal nå. Mange forventninger. Mange opgaver. Og måske føler du dig bare træt.
Men en gåtur er så simpel, at den kan passe ind i en hektisk hverdag. Og når du får øje på dét, opdager du, at du ikke er låst helt fast. At du faktisk kan gøre noget.
Tag for eksempel Peter. Han har travlt på arbejdet og to små børn derhjemme. Han tænker: “Jeg har da ikke tid til at gå en tur.”
Peter har ligesom mange af os en idé om, at en gåtur koster ham for meget tid. Men lad os se på det.
Peters kalender er ofte fyldt. Der er altid noget at gøre, han føler sig tit bagud, og telefonen giver ham konstant notifikationer. Normalt tager han pauser ved at hente en ekstra kop kaffe eller scrolle på sin telefon.
Men Peter kan godt mærke, at han har brug for noget andet. Det første, han gør, er at starte med at flette små gåture ind i det, han allerede gør.
Gåturene bliver en god hjælp. De giver god energi. Nogle gange går han en runde om bygningen, enten alene eller sammen med en anden. Og vender tilbage med en ny idé eller en ny vinkel på situationen.
Eftermiddagene går for Peter ofte op i praktik med at hente børn og lave aftensmad. Men efter børnene er puttet, kan han faktisk godt gå 10 minutter. Nogle gange smutter han forbi supermarkedet for at købe en liter mælk.
Han kan altså gå med eller uden et praktisk formål. Indimellem beslutter han sig endda for at tage en lille omvej. En udflugt. Bare fordi han kan.
Gåturen bliver et bevis på, at Peter faktisk ikke er låst fast. Han kan godt tage nogle skridt. Han kan godt få sig en ny vane. Det er en vigtig indsigt.
Når stress fylder, tænker vi ofte, at vi skal kæmpe os igennem eller tage meget store valg. Her er en gåtur, hvor du ikke skal noget, et simpelt sted at starte.
Rolig bevægelse sænker stress og hjælper hele kroppen fra top til tå. Dine celler får mere energi, du giver kroppen mere plads og opmærksomhed, og du beviser for dig selv, at du er klar til at tage nogle skridt.
En lille gåtur er faktisk ikke så lille en ting endda.
Godt gået. Du er nu færdig med del 2.
Meditation kan sænke stress
Kender du det?
Tanker ræser afsted. Bekymringer fylder. Og du har mange praktiske ting at holde styr på.
Hvis du er stresset, kan tanker og følelser ændre sig. De bliver ofte mere negative. Du bliver mere irriteret på verden, får en kortere lunte og bliver hårdere ved dig selv. Glemmer at rose dig selv.
Og pludselig kan selv små ting få læsset til at vælte.
Stress kan gøre, at du bliver opslugt af det, du tænker. Det, der kører i ring.
Så lad os prøve at gøre noget nyt i forhold til tankerne. Det kan vi gøre med en simpel form for meditation.
“Men er meditation ikke noget med at sidde i skrædderstilling i orange tøj?” tænker du måske. Nej, det behøver det ikke at være.
Meditation er et redskab, vi med stor videnskabelig sikkerhed ved, kan sænke stress. Det er blevet undersøgt i mange lande de sidste 50 år. I dag bruger mange det som en simpel pause i hverdagen. Det gør jeg også selv.
Hvordan du gør det nemt, vender vi tilbage til.
Min anbefaling lige nu er, at du mediterer cirka én gang om dagen. Det betyder bare, at du sætter dig ned i nogle minutter og følger med i din vejrtrækning.
Det lyder da ret enkelt, ikke?
Tryk næste, så hjælper jeg dig med at komme i gang.
Sådan mediterer du i 10 minutter eller 2
Du skal nu prøve at meditere cirka 10 minutter én gang om dagen. Samtidig vil jeg sige: To eller fem minutter kan også være fint.
Du skal helt enkelt bare have fokus på din vejrtrækning.
Under meditation kan du opleve, at dine tanker begynder at rumstere. Tanker viser sig for det meste som billeder eller ord. Det kan være en tydelig tanke eller stumper af noget. De kan være hurtige, langsomme, positive, negative og alt derimellem.
Det må gerne være sådan. Hele pointen er faktisk, at tankerne gerne må være, som de er. Du følger med i din egen vejrtrækning og lader tankerne være.
Jeg anbefaler, at du gentager øvelsen. Hjernen elsker gentagelser, og hvis du øver dig flere gange, bliver det nemmere og nemmere. Det er derfor, at selv nogle få minutter om dagen kan være godt. Hjernen ændrer sig simpelthen og retter sig ind efter de ting, du gentager.
Hvordan kommer du så i gang? Her får du fem tips:
1. Find et roligt sted
Det kan være hjemme i stuen, i soveværelset eller på en stol. Når du har øvet dig lidt, kan det endda være i bussen.
2. Sid eller lig som det passer dig
Bare i en stilling, der føles behagelig. Du må gerne skifte stilling undervejs. Men gør det lidt langsomt.
3. Luk gerne øjnene
Det giver hjernen færre input og gør det ofte lettere at fokusere på vejrtrækningen. Men åbne øjne er også helt fint, hvis du bedre kan lide det.
4. Vælg et tidspunkt på dagen
Morgenen kan give dig en god og rolig start. Midt på dagen kan give dig en reel pause fra andre ting. Aftenerne kan hjælpe dig med at falde til ro. Eller endda med at falde i søvn.
5. Hvis tankerne rumsterer
Så sig til dig selv: Det er helt okay. Eller sig til tanken: “Tak for forslaget.” Og så fokuserer du stille og roligt på vejrtrækningen igen.
På næste side får du en meditation på 10 minutter. Jeg hjælper dig i gang. Du skal bare sætte dig godt til rette og følge med.
Lad os prøve. Tryk næste, når du er klar.
Guidet meditation
Start lydafspilleren her, når du vil guides igennem en meditation. Husk:
1. Find et roligt sted, fx i stuen, soveværelse eller på en stol.
2. Sid eller lig i en stilling, der er behagelig for dig.
3. Luk gerne øjnene, så du lettere kan fokusere på vejrtrækningen.
4. Vælg et tidspunkt, fx en pause, en rolig start eller slutning på dagen.
5. Hvis tankerne rumsterer, er det okay. Bare sig: "Tak for forslaget".
Sådan kommer du i gang
Måske er du lidt skeptisk.
Er meditation virkelig noget for mig? Kan jeg få det ind i min hverdag?
Lad os tage Peter som eksempel. Han har besluttet sig for at give det et forsøg.
Han sætter sig i stuen på en stol. Lukker øjnene. Giver slip. Begynder at mærke sin vejrtrækning.
I starten kommer der en del tanker. Lød min chef sur på mig i dag? Han prøver at ryste tanken af sig. Så kommer en ny: Fik jeg sagt ordentligt farvel til ungerne i morges?
Han bliver rastløs. Lidt irriteret. Kan jeg ikke finde ud af det her med meditation? tænker han.
Men Peter gør ingenting forkert. Tanker er bare, som de er. De kommer og går. Det gør de for os alle. Og det må gerne være sådan.
Nu husker Peter opgaven: Den er faktisk ret enkel. Bare følg med i vejrtrækningen. Én indånding. Én udånding.
Han prøver at give sig selv lov til at give slip og slappe af imens.
Nogle dage finder han et lille hul i arbejdsdagen, hvor han sætter sig i et tomt lokale og tager en kort pause. Han lukker lige øjnene, tager en dyb indånding og følger med i sin vejrtrækning nogle minutter.
Efter en travl arbejdsdag bliver han siddende i bilen, bare to minutter i stilhed, inden han går ind til familien.
Nogle gange mediterer han også om aftenen i sin seng. I virkeligheden ligger han bare og lytter til lyden af sit eget åndedræt. Det hjælper ham med at falde i søvn.
Peter begynder at opdage, at meditation ikke behøver at kræve noget særligt. Han lærer samtidig, at han godt kan lade tanker være tanker. De flyver bare forbi.
Med tiden bliver meditationerne et frirum. Han passer på sig selv og gør det for sin egen skyld.
Peters historie viser, at meditation kan være enkelt. Hans erfaring er, at han får et mere afslappet forhold til tankerne. Og det krævede meget mindre, end han troede. Nogle få minutter. Ti minutter her og der.
Giv dig selv nogle frirum. Det er godt, især når du er presset, men egentlig når som helst.
Tryk næste, så fortæller jeg, hvordan meditation kan sænke stress.
Meditation hjælper krop og tanker
Vi ved fra mere end 50 års forskning, at mange former for meditation kan være gode til at skrue ned for stress.
Vi ved også, at vejrtrækning, som du bruger her, er verdens mest brugte fokus i en meditation.
Vejrtrækningen er smart at holde øje med, fordi den hænger sammen med stress og afslapning i både din krop og dit sind. Den er samtidig ret let at mærke, og så er den der hele tiden.
Men hvordan virker meditation? Her er to måder, det kan hjælpe på:
1. Din krop slapper mere af
Stress får dig til at køre på et højt blus. Men når du mediterer, skruer kroppen ned på et lavere blus.
Din krop starter det, vi kalder afslapningsresponsen. Det er en sund tilstand, som rummer alt det modsatte af stress:
Pulsen og blodtrykket falder
Vejrtrækningen bliver dybere og mere regelmæssig
Fordøjelsen bliver bedre, og du optager mere næring
Muskelspændinger kan give mere slip
Stresshormoner som kortisol falder.
Samtidig opbygger din krop energi, større koncentrationsevne og stærkere immunforsvar.
Du kan også slappe af, når du sover, læser en bog eller nørkler med en hobby. Det forebygger også stress. Meditation er bare én måde at gøre det på.
2. Du får et friere forhold til tanker og følelser
Noget er klart fra forskningen: Din hjerne lærer af erfaring.
Hvis du for eksempel kommer i tanke om noget, du burde gøre, vil det ofte sætte gang i en lille stressrespons, fordi du umiddelbart tænker, at du skal handle på det.
Men fordi du i meditation netop erfarer, at du godt kan have en tanke, uden du behøver at gøre noget ved den, kan du få nemmere ved ikke at opleve stress, når sådan en to-do-tanke dukker op.
Under meditation lærer du igen og igen: Den her tanke behøver jeg ikke reagere på. Den her tanke behøver jeg ikke gøre det fjerneste ved.
Du øver dig i og bliver derfor bedre til:
At få en tanke uden at skulle gøre noget
At mærke en følelse uden at skulle lave dig selv om.
Det betyder, at du begynder at se tanker og følelser i et andet lys. Netop fordi du opdager, at du ikke behøver at gøre noget, når de kommer, får du et mere roligt forhold til dem. Du er mere åben for dine tanker og følelser, og det sænker stress.
Husk også, at meditation er noget, du sagtens kan bruge i perioder. Du behøver ikke at beslutte dig for en helt ny livsstil.
Klap dig selv på skulderen over dine sejre. Du har for eksempel netop færdiggjort del 3. Rigtig godt gået.
Sænk tempoet i fem minutter
Lyder den her morgen bekendt?
Du ser på uret. Du er ved at komme for sent. Du sluger din morgenmad og hælder kaffen ned. Taler hurtigt og lidt for hårdt til børnene. Og du har ikke tid til en lang farvelscene i børnehaven.
Fordi du skal nå toget. Du skal være færdig med opgaven til fredag. Du skal nå at aflevere børnene for at nå på arbejde.
Især tidspres sætter vores tempo op, og højt tempo er en af de helt store årsager til stress.
Hjertet slår hurtigere. Tankerne ræser afsted. Og du føler, at det hele skal gå stærkt.
Tidspres og travlhed påvirker, hvordan vi er sammen med andre. Vi bliver lidt mere hårde i filten, og det skaber en afstand mellem os.
Jeg vil derfor bede dig om noget lidt rebelsk: At sænke dit tempo en smule én gang om dagen. Bare i fem minutter og gerne sammen med andre.
Et lidt langsommere tempo bør ikke vælte nogen to-do-liste. Det betyder bare at sige roligt farvel til dine børn, sende en sms roligt til nogen eller hilse kort på en nabo.
Du behøver ikke tale ultra-langsomt eller bevæge dig som en zombie. Du skal gøre det, du allerede gør. Bare en anelse langsommere.
Når du gør det, så læg mærke til, hvad det kan betyde.
På næste side får du nogle idéer til, hvor du kan justere tempoet. Der er mange muligheder.
For du er faktisk altid sammen med et af de vigtigste mennesker i dit liv. Kan du gætte, hvem det er? Ja, du må gerne sænke tempoet i dit eget selskab.
Tryk næste, så får du også et simpelt trick til, hvordan du kan sænke tempoet i næsten alle situationer.
Sådan sænker du nemt tempoet
Et lavere tempo har mange fordele. En af dem er, at det sænker stress. En anden er, at det ændrer måden, vi er sammen på.
At sænke din hastighed vil ofte gøre, at du er mere til stede. Også når du er sammen med venner, kolleger og familie. Det giver kvalitet i jeres samvær. Det giver mening.
På samme måde kan et lidt lavere tempo også give mere mening, når du er for dig selv.
Så lad os se på, hvordan du kan skrue hastigheden lidt ned. Og hvilke andre fordele det kan have.
Værktøjet her er enkelt: Du skal sænke dit tempo, bare en smule.
Men hvordan gør du det? Her er mit simple trick: Du skal justere dit tempo med kroppen. Det eneste, du skal gøre, er at bevæge din krop en lille smule langsommere.
Når du drikker en kop te med en veninde, så drik lidt langsommere af din kop. Ret langsomt på din stilling i stolen. Du behøver ikke tænke på andet.
Bare bevæg din krop en lille smule langsommere.
Skru en smule ned for dit tempo, når du spiser sammen med nogen, taler i telefon eller betaler ved kassen i supermarkedet. Hvis du skriver, så sænk tempoet i dine fingre.
Målet er, at du finder et tempo, som det er okay for dig at være i.
Sneglefart er sjældent muligt. Men et tempo, der er fem procent lavere. Det er altid muligt.
Og husk: Der er ikke noget i vejen med at løbe stærkt en gang imellem. Du skal bare ikke løbe stærkt hele tiden.
Det kan også være en god idé at tænke over, hvornår du ryger op i et højt tempo. Og om du gerne vil justere det tempo lidt.
Er det om morgenen, når du ræser gennem trafikken? Er det under frokostpausen på arbejdet? Eller når du putter børnene?
Prøv at tænke dig lidt om langsomt. Hvornår er det vigtigt for dig at sætte tempoet ned? Det er lige dér, du skal sætte ind.
På næste side kan du skrive konkrete idéer ned. Tryk næste, så kan du gå i gang.
Hvorfor et langsommere tempo?
Vi lever i dag i en kultur, hvor et højt tempo bliver krævet og belønnet. På arbejdspladsen, på uddannelsen eller på sociale medier. Alt skal gå hurtigt. Men der er mange fordele ved et langsommere tempo.
Måske vil nogle af dem være en overraskelse for dig. Lad os se på det.
For det første: At sænke tempoet får dig til at lave færre fejl.
Vidste du, at ambulancereddere og brandmænd bliver trænet i at holde tempoet nede?
Det gør de, fordi de skal kunne bevare roen i meget kritiske og akutte situationer. Hvis de handler for hurtigt, uden omtanke eller for impulsivt, kan der ske fejl.
Det har de lært. Og det kan vi alle lære noget af. Det samme sker nemlig for mange af os, når vi har for travlt.
Det kan være, du banker et søm skævt i. Det kan være, du arbejder i en forkert udgave af et dokument. Det kan være, du løber for stor en risiko og træffer en forkert beslutning. Eller går i gang med noget, som egentlig ikke er det vigtigste at gøre lige nu.
Det er nogle af de almindelige fejl, vi laver, når tempoet er for højt.
Din hjerne har ofte mere kontrol over tempoet i din krop, for eksempel dine fødder, end den har over tempoet i dine tanker. Men krop og sind er tæt forbundne. Når du sænker tempoet med dine kropslige bevægelser, falder tempoet i hele dig.
Forskningen viser faktisk, at et lidt roligere tempo ofte er lige så effektivt eller endda mere effektivt end at skynde sig. Fordi du laver færre fejl.
Du tænker lige lidt dybere. Du bliver mere opmærksom på, hvad du siger og gør.
Det betyder ofte, at du kan være mere dig selv. Den, du gerne vil være. Og samtidig sænker det stress.
Men hvorfor virker det at bruge kroppen til at sænke dit tempo?
Af to grunde: For det første har du mere kontrol over tempoet i kroppen, end du har over tempoet i tankerne. For det andet er krop og sind tæt forbundne. Når du sænker tempoet i kroppen, falder tempoet i hele dig.
Et lavere tempo kan også gøre det nemmere for dig at være sammen med andre på måder, der giver mening for dig. Meningsfuldt samvær gør det nemmere at håndtere stress.
Du føler dig stærkere, når du er en del af et hold og mærker, at du er accepteret og har noget at bidrage med. At du kan gøre noget, som du rigtig gerne vil.
Det er tit nemmere, når dit tempo er lidt lavere.
Du kan lytte lidt mere til dig selv og måske sætte bedre ord på dine tanker. Du kan lettere sige pænt nej tak eller spørge om alternative veje, når du bidrager til, at samværet ikke går for stærkt.
Det kan derfor blive mindre krævende at være sammen med andre – og mere meningsfuldt.
Tryk næste, så får du et eksempel på, hvordan du kan skrue ned for tempoet sammen med andre.
Brug tempo til at passe på dig selv
Kan du også nogle gange være i tvivl, om du skal sige ja til en invitation?
Måske tænker du: Jeg vil gerne, men hvad nu, hvis jeg er for træt? Det er en god tanke.
Måske du kunne sige ja til invitationen med større kontrol, uden at det krævede for meget? Hvad nu, hvis det kunne give dig en succesoplevelse?
Lad os se på Peter.
Peter skal til fødselsdag hos svigerfamilien en lørdag eftermiddag. På den ene side er det hyggeligt med lagkage, fødselsdagssang og festlig stemning. Men Peter har ikke særlig meget overskud.
Han har deadlines på arbejdet, to børn og en ældre mor, han skal se til dagen efter. Han har også lyst til at slappe af på sofaen.
Han er i tvivl. Han vil gerne støtte familien, men også passe på sig selv.
Peter grubler lidt. Måske kan han godt tage med til familiefødselsdagen og passe godt på sig selv samtidig. Han skal bare finde en måde at gøre det på.
Han beslutter sig for at tage med og give sig selv lov til at se, hvordan det føles. Han kører bilen derover i et tempo, som føles okay.
Under fødselsdagen prøver Peter at:
tale i et tempo, hvor han ikke har travlt
drikke og spise en smule langsommere og med bevidsthed om sine hænder
tage et par pauser, hvor han lige går udenfor et øjeblik.
Mens han står udenfor, mærker han en ændring. Skuldrene sænker sig lidt. Han føler sig roligere end normalt. Mere afslappet.
Han går ind til de andre igen med et lille smil.
Da de tager hjem, er Peter træt, men også glad. For han lykkedes med at tage til fødselsdag på en måde, der gav mening for ham.
Han kunne mærke sig selv, og det var faktisk rart at være sammen med de andre.
Peter lærte altså, at et lidt lavere tempo kostede mindre energi og gav mere mening.
Det giver ham en større tiltro til, at alt nok skal gå, især fordi han indser, at vejen ud af pres og stress kan foregå i et andet tempo, end han plejer.
Den hurtigste rute er ikke altid den klogeste.
Godt gået. Du har nu gennemført del 4. Klik næste, så kan vi afrunde forløbet sammen.
Hvad tager du med fra forløbet?
Nu har du været igennem forløbet. Og du har især undersøgt tre ting:
Du har gået ture for at mærke og bevæge kroppen og for at gå dine egne veje.
Du har mediteret for afslapning, genopbygning og for at sætte tankerne fri.
Du har sænket tempoet lidt, både i selskab med andre og for dig selv. For at styrke det, der føles meningsfuldt.
Det vigtigste er ikke, at du kan huske alt fra forløbet. Det vigtigste er, at du er gået i gang.
Du har lavet små handlinger, der har veldokumenteret effekt, og som du kan bygge videre på: Let motion, meditation og roligt samvær.
Prøv at tænke tilbage på forløbet et øjeblik. Er der noget, du kan tage med dig? En personlig erfaring?
Har du opdaget noget om gåtur, meditation eller det tempo, du bevæger dig i?
Hvis bare én af tingene er brugbar for dig, så håber jeg, at du vil lade den synke ind. Holde den ved lige. Huske på den.
Én ting er ofte nemmere at holde ved lige end tre. Derfor anbefaler jeg, at du går videre med én – eller måske to – af de ting, du har opdaget.
Du ved, at du kan bygge videre på dem. Du kan bevæge dig på mange måder. Du kan tage mentale pauser og meditere på mange måder. Du kan justere tempoet i de situationer, hvor det giver mening.
Du kan altid besøge forløbet igen, når du har lyst.
Jeg håber, at det gode arbejde, du har gjort i forløbet her, har sat noget i gang. At du har plantet et lille frø.
Du har reageret på noget. Måske skabt et håb om at gå mod lysere tider. Det er værd at lægge mærke til og rose dig selv for.
Jeg håber, at du undervejs er blevet bevidst om, at der findes mange veje ud af stress og pres. At mange simple ting kan have god effekt.
Det er endnu en vigtig erfaring. For det giver endnu mere håb.
Tryk næste en sidste gang. Så runder vi hele forløbet af.
Næste skridt for dig
Stort tillykke. Du har nu gennemført hele forløbet. Det er godt gået.
Nu kigger vi fremad. Hvordan fortsætter du herfra? Det er et godt spørgsmål.
Du skal huske, at én god vane er nemmere at vedligeholde end tre. Det er også meget bedre at gøre lidt end at gøre ingenting.
Der er ingen regel om, at du skal meditere hver dag for at være en succes. En meditation om ugen er bedre end ingenting. Lidt motion er også langt bedre end ingenting.
Du vedligeholder de mønstre, der er skabt i hjernen, bare ved at gøre tingene en gang imellem.
Jeg håber også, at du går videre med stolthed.
Du har gennemført forløbet. Du har taget initiativ. Du har fulgt en vej. Var det her ikke den rigtige vej, så kan du tage en anden vej nu. Det har du lige bevist, at du kan.
Uanset hvilken vej du går, vil der være både rolige og krævende perioder i dit liv. Du kan være helt sikker på at opleve forandring. Sådan er livet. Og det er helt okay.
Det er ikke noget problem at have en dårlig uge eller en hård måned. Der, hvor du skal være opmærksom, er, hvis du oplever stress, der bliver værre og værre gennem flere måneder.
Så skal du reagere og bede om hjælp. Du kan for eksempel række ud til en ven, din arbejdsgiver, en psykolog eller din læge.
Jeg håber, du har fundet noget, der kan gøre en forskel for dig. Små skridt, der virker over tid. Små skridt, der faktisk gør en forskel, og som det er værd at fortsætte med.
Jeg håber, du fandt ud af, at enkle handlinger godt kan være et svar i en kompleks situation. At mere kamp ikke altid er vejen frem.
Nu er det på tide at sige tak for denne gang. Husk, at du også er meget velkommen til at dykke ned i de andre temaer her på Bedre Trivsel. Der kan du finde meget mere inspiration.
Jeg er oprigtigt glad for, at du har brugt det her forløb. Det har været en fornøjelse at guide dig igennem.
Tusind tak for at du var med.
Dele
Hospitalsringen 90
5260 Odense S
+45 23 60 65 89