Ud af tristheden
Beskrivelse
I dette forløb bliver du guidet af psykolog Kristian Kieler, der til daglig arbejder hos Internetpsykiatrien.
Forløbet består af 5 dele. I hver del introducerer Kristian dig til teknikker, du skal arbejde med, og forklarer hvorfor og hvordan de kan hjælpe dig med at håndtere tristhed. Du får konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag.
Velkommen til forløbet
Hej, og velkommen til forløbet om tristhed. Jeg er glad for, at du er her.
Måske er du begyndt at mærke, at du ikke helt har det, som du plejer. Og så er det godt at stoppe op og spørge dig selv: Hvordan går det egentlig?
Måske føler du dig mere nedtrykt eller træt for tiden. Måske mangler du energi.
Eller måske føler du ikke helt den samme forbindelse til venner, familie eller kolleger som tidligere og har mere brug for at trække dig.
Jeg hedder Kristian. Jeg er psykolog, og det er mig, der guider dig gennem forløbet.
Jeg har talt med mange mennesker, som har oplevet tristhed. Fælles for os alle er, at vi oplever følelsen flere gange i vores liv.
At være trist er en normal del af livet. Følelsen kan komme og gå og opstå af forskellige årsager.
Forløbet er til dig, der er begyndt at mærke tegn på tristhed – eller som er bekymret for at være på vej derhen.
Tristhed kan føles forskelligt fra person til person. Derfor bliver du præsenteret for tre måder at arbejde med det på.
De bygger på kognitiv adfærdsterapi, som er en veldokumenteret metode.
På næste side får du en introduktion til, hvordan forløbet er sat sammen.
Det er ikke sikkert, at vi kan flytte bjerge i det her forløb. Men min erfaring er, at øvelserne kan være med til at gøre en forskel.
Tryk på næste – så fortæller jeg mere om, hvad forløbet går ud på.
Hvad er et selvhjælpsforløb?
Inden vi går i gang, vil jeg gerne fortælle dig, hvad det her forløb går ud på.
Forløbet er først og fremmest forebyggende og er til dig, der oplever, at tristheden fylder for meget.
Hvis du føler dig meget trist eller mistænker, at du har depression, vil jeg i stedet anbefale, at du tager fat i din læge, som kan hjælpe dig videre.
I forløbet arbejder vi med dine tanker og med aktiviteter, der kan være med til at øge din trivsel.
Det er lavet til, at du kan bruge det selv. Der er ikke tale om terapi eller behandling af depression.
Tristhed er en normal reaktion på modgang i livet. Vi kommer alle til at opleve at være kede af det eller nedtrykte i perioder – ofte når der sker ændringer i vores liv.
Her får du tre øvelser, som du straks kan gå i gang med, og som kan hjælpe dig, hvis du føler dig lettere trist i en periode. De kan også hjælpe dig, inden tristheden bliver dybere.
Forløbet er delt op i fem dele:
Første del er introduktionen, som du er i gang med nu.
Derefter kommer tre dele, som hver går i dybden med én af øvelserne.
I femte del samler vi op og afrunder forløbet.
Du kan tage forløbet, lige når du har lyst. Jeg anbefaler, at du tager delene i rækkefølge, så du prøver alle redskaberne af og finder det, der passer til dig.
Nogle steder bliver du bedt om at notere noget eller tænke over noget, du kan gøre. Det er kun til dig, og vi gemmer ikke den information, du indtaster.
Det, du lærer i forløbet, løser ikke hele livet på én gang. Men hvis øvelserne virker for dig, kan de være med til at forbedre din livskvalitet. Og hvis de gør dig i bedre humør, er de værd at fortsætte med.
Jeg håber, at du får øje på nye måder at håndtere tristheden på – og at det kan være med til at skabe mere trivsel i din hverdag.
Nu er du klar til at begynde. God fornøjelse.
Skriv dagens positive oplevelse ned
Tristhed kan komme af mange ting. Måske oplever du modgang i livet eller står i en ny livssituation.
Når du føler dig trist, bliver dine tanker ofte mere negative og kritiske.
Det kan være med til at fastholde dig i tristheden og gøre det svært at få øje på det, der faktisk er positivt.
Derfor skal vi i denne del af forløbet arbejde med dine tanker. Ikke ved at fjerne de negative, men ved at give de positive lidt mere opmærksomhed.
Det gør vi gennem en øvelse, der hedder Dagens positive oplevelse. Her skal du skrive én positiv oplevelse ned hver dag.
Det behøver ikke være noget stort eller særligt. Det kan være en venlig besked, en god kop kaffe eller solen på din hud.
Når du lægger mærke til det positive og skriver det ned, træner du din evne til at tænke mere nuanceret. Det kan gøre dig mindre trist og mere glad på sigt.
For nogle kan det føles lidt kunstigt at skrive dagens positive oplevelse ned. Men for mange bliver øvelsen mere naturlig, jo oftere de gør det.
Er du frisk på at give det et skud?
Tryk næste, så skal jeg nok guide dig igennem, hvordan du gør.
Sådan skriver du oplevelsen ned
Når du er trist, kan du begynde at tænke mere negativt. For eksempel:
”Jeg er ikke god nok.”
”Der er intet godt i mit liv.”
Måske står du i en ny livsfase, der virker uoverskuelig, eller føler, at intet rigtig går din vej.
Her kan det ofte hjælpe at træne positiv tænkning. Det betyder ikke, at du ikke må have negative tanker. Men det at få øje på en god oplevelse i løbet af dagen kan lette din tristhed og løfte dit humør.
Derfor vil jeg bede dig om at prøve det første redskab i forløbet: Skriv en positiv oplevelse ned hver dag – gerne i to uger.
Du kan for eksempel skrive om:
Noget, du så, hørte eller mærkede.
Noget venligt eller positivt, som nogen gjorde eller sagde.
For nogle kan det være en god idé også at skrive, hvorfor oplevelsen var god. For eksempel:
”En kollega smilede til mig i dag. Det gjorde mig glad.”
”I dag drak jeg en kop kaffe i solen med en ven. Det gav mig overskud.”
Du kan skrive på din telefon, i et dokument eller i en notesbog. Saml gerne oplevelserne ét sted, så du kan vende tilbage til dem og huske dem.
Når du skriver, skal du kun fokusere på de positive oplevelser og lægge de negative væk.
Jeg anbefaler, at du skriver på samme tidspunkt hver dag, hvor du har et roligt øjeblik.
Det kan for eksempel være om aftenen, eller når du har fri fra arbejde.
Har du flere gode oplevelser i løbet af dagen, må du gerne skrive flere ned.
Når der er gået et par uger, så prøv at lægge mærke til, om du ser lidt lysere på verden. Måske føler du dig lidt gladere og mere håbefuld.
Hvis det er tilfældet, er det bestemt værd at fortsætte med øvelsen.
Det vigtigste er, at du bliver bevidst om, at der sker gode ting i din hverdag – også i de små oplevelser.
Tryk næste, hvor du kan finde inspiration til positiv tænkning.
Hjælp til at komme i gang
Du behøver ikke nå alle punkterne. Tag inspiration fra dem, der giver mening for dig, og brug lidt tid på at overveje hvad der egentlig har været en god oplevelse i dag.
Husk tage et skærmbillede, så du kan gemme listen til næste gang.
Find dagens positive oplevelse
Her er eksempler på, hvad en positiv oplevelse kan være. Brug dem som inspiration. Tag et skærmbillede, og gem det på din telefon. På den måde har du altid tjeklisten lige ved hånden.
Hvorfor hjælper det at skrive gode oplevelser ned?
Tristhed kan opstå, når du står i en ny livsfase. Måske er du flyttet til en ny by, begyndt i et nyt job eller oplever ændringer i familien, kærlighedslivet eller dine venskaber.
Du tænker måske:
”Men hjælper det virkelig at skrive én positiv oplevelse ned hver dag?”
Ja, for mange kan det gøre en forskel.
Når du er trist, kan du have vænnet dig til at tænke i negative spor. Du lægger mest mærke til alle bumpene på vejen.
Det kan du ændre på ved at skrive en positiv oplevelse ned hver dag. På den måde træner du din måde at tænke på.
Målet er ikke, at du skal være glad hele tiden, eller at du slet ikke må mærke tristhed.
Negative tanker kan hjælpe dig med at tænke kritisk. Og tristheden kan nogle gange være din ven.
Den kan være et signal om, at noget ikke er, som det skal være, og at noget måske skal ændres – bare en smule.
Men når tristheden fylder, kan du blive fastlåst i din tankegang. Du kan komme til at overgeneralisere og for eksempel tænke:
”Alt ved den her dag er dårligt!”
Når du bevidst leder efter noget positivt fra dagen, begynder du i stedet at opdage flere nuancer.
Det kan gøre en forskel for den måde, du ser din dag på.
Når du skriver dagens positive oplevelse ned:
Træner du din evne til at opdage og fastholde noget positivt.
Styrker du din evne til at tænke mere nuanceret.
Hjælper du hjernen med at finde en balance mellem positive og negative tanker.
Det betyder ikke, at de negative tanker helt forsvinder. Men de fylder lidt mindre.
Måske havde du en god snak med en kollega, mærkede solen på en cykeltur eller fik løst eller påbegyndt en opgave.
Hvis du begynder at lægge mærke til de oplevelser, har øvelsen haft en god effekt.
Øvelsen kan ikke fjerne alt det, der går skævt.
Du kan stadig blive gennemblødt efter en cykeltur i regn. Men øvelsen kan hjælpe dig til, at regnen ikke fylder så meget i dine tanker.
Nogle mærker en ændring i humøret allerede første gang, de skriver en positiv oplevelse ned.
Det kan føles som en øjeblikkelig lettelse eller taknemmelighed.
For andre går der måske længere tid. Og det er helt okay.
Uanset hvad, så klap dig selv på skulderen over, at du er i gang med at gøre noget godt for dig selv.
Tryk næste, så får du et eksempel på, hvordan du kan få mere positiv tænkning ind i hverdagen.
Sådan finder man de positive oplevelser
Når tristheden rammer, og de negative tanker fylder mere, kan det være svært at lægge mærke til de gode ting i hverdagen.
Derfor kan du få brug for at arbejde med din måde at tænke på.
Lad os tage Victor som eksempel.
Victor er netop flyttet til en ny by for at starte i et spændende job. På papiret er det præcis den slags mulighed, han har håbet på.
På arbejdet er kollegerne venlige, men relationerne er endnu nye. Han kender ikke rigtig nogen i byen, og kontakten til de gamle venner er gledet lidt ud.
Når han kommer hjem til sin nye og halvtomme lejlighed, bruger han aftenerne på at scrolle på sin telefon. Det giver ham sjældent en bedre følelse.
Victor bliver i tvivl, om det var en fejl at flytte. De første uger tænker han:
”Var det her egentlig det rigtige?”
En dag falder Victor over et råd om at lægge mærke til positive ting i løbet af dagen.
Han beslutter sig for at prøve det. Det virker som noget, der ikke kræver for meget af ham.
Victor begynder at skrive dagens positive oplevelse ned.
I starten skriver han en enkelt ting i noterne på sin telefon, lige inden han går i seng. For eksempel:
”En kollega spurgte ind til min weekend. Det var hyggeligt og føltes godt.”
”Solen skinnede på vej hjem fra arbejde, og jeg mærkede vinden på kinderne.”
Victor skriver ikke nødvendigvis meget. Kun nogle linjer, som han kan overskue – også på en træt dag.
Efter et par dage går Victor over til en fast notesbog.
Og efter nogle uger opdager han, at hans dage faktisk næsten altid indeholder noget positivt. Også de dage, der ellers føles grå.
Lidt efter lidt begynder Victor at ændre sin tankegang og lægge mærke til de gode ting. Også når han ikke bruger sin notesbog.
Når han ser tilbage i notesbogen, kan han se, at der er gode øjeblikke i hverdagen:
Små snakke, gode grin og øjeblikke, hvor han faktisk føler sig som en del af noget.
Victors tanker skifter fra:
”Det hele er noget skidt.”
Til:
”Måske er det bare en overgang.”
Victors historie viser, hvordan en lille, overskuelig vane – at skrive én positiv oplevelse ned hver dag – kan hjælpe med at finde et modsvar til tristhed.
Og du kan gøre det samme.
Godt gået! Du har nu afsluttet del 2.
Gør noget godt for dig selv
Når tristhed fylder, kan det være svært at finde energien frem.
Måske har du mistet lysten til at gøre det, du plejede – for eksempel at hygge dig med en hobby eller se de mennesker, du holder af.
Måske er det også blevet sværere at få lavet mad, vasket tøj eller handlet ind.
Du gør altså mindre af det, der plejede at gøre dig glad eller fik din hverdag til at glide bedre. Det kan være med til at fastholde dig i tristheden.
I denne del af forløbet skal du derfor arbejde med aktiviteter, der gør dig glad eller giver dig mere struktur.
Du skal gøre noget godt for dig selv én gang om ugen.
Det betyder ikke, at du skal presse dig selv til en masse eller fylde din dag helt op.
Det handler om at finde en handling eller aktivitet, der giver dig en følelse af mening, glæde eller overskud.
Du skal dog være opmærksom på, at nogle bliver triste, fordi de er stressede og har for mange aktiviteter i hverdagen.
Hvis det gælder dig, hjælper denne del formentlig ikke. I stedet vil jeg anbefale, at du ser på Bedre Trivsels stressforløb eller kontakter din læge.
I denne del hjælper jeg dig, der oplever tristhed, med at blive klogere på, hvilke aktiviteter der er gode for dig, så du kan komme i gang med dem.
Du får samtidig en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at gøre noget godt og tilfredsstillende for dig selv.
På den måde kommer du et skridt nærmere at gøre det, der er vigtigt for dig – og kan få det bedre.
Tryk næste, så går vi i gang.
Prøv mindst én gang om ugen
Måske har du tænkt: ”Jeg orker ikke at gøre de samme ting, som jeg plejer.”
Sådan kan du ofte få det, når du er trist eller ked af det. Det kan betyde, at du får endnu mindre lyst eller overskud til ting i hverdagen og bliver mere tilbagetrukket eller passiv.
Måske kan du genkende, at det er sket for dig. Og så er det godt, at du reagerer. For hvis du skal ud af tristheden, er det vigtigt at bryde det mønster.
Du skal nu prøve at gøre noget godt for dig selv mindst én gang om ugen.
Det behøver ikke være noget krævende. Bare noget, der føles rart eller giver overskud.
Gerne noget, som du tidligere har kunnet lide at lave og egentlig gerne vil have mere af.
Start med at tænke over: Hvad er vigtigt for mig?
At være social eller alene?
At få styr på hjemmet?
At lave noget aktivt, roligt, kreativt eller praktisk?
Tænk derefter på en handling eller aktivitet, der løfter dit humør eller giver dig overskud.
Det kunne være at ringe til en ven, tage til træning, male eller lægge puslespil, lave en madplan eller sætte en hylde op.
Hvad end der føles som en god ting at gøre.
Det kan også være noget så simpelt som at lave en god kop kaffe til dig selv eller opleve tilfredsstillelsen ved at tage opvasken.
Hvis det er svært at komme i gang, kan du overveje at sætte mere struktur på.
Du kan for eksempel sætte dig et mål om at lave noget tilfredsstillende bare 30 minutter hver uge. Måske kan du afsætte tid i din kalender.
Læg mærke til, om det at gøre noget godt for dig selv gør dig en smule gladere eller giver dig lidt mere overskud.
Måske får du tanken: ”Godt, jeg gjorde det, selvom jeg ikke troede, jeg havde overskud.”
Når du begynder at lave mere af det, du interesserer dig for eller finder tilfredsstillende, vil du måske opleve, at du faktisk får mere energi.
Måske opdager du også, at aktiviteter, du godt kan lide og tidligere har lavet, ikke er så uoverskuelige, når du først kommer i gang.
Det kan endda være, at du får lyst til at gøre noget godt for dig selv mere end én gang om ugen. Og det skal du bare byde velkommen.
Tryk næste, så kan du komme i gang med at finde dine aktiviteter.
Vælg noget at glæde dig til
Tænk over aktiviteter, du kan lave den kommende uge, og tilføj dem her. Noget, du kan lide at lave alene eller sammen med andre.
Tag et screenshot, når du har lavet listen. Så du kan huske de gode ting, du vil gøre for dig selv – eller lige præcis den ene ting, du helst vil gøre den kommende uge.
Giv dig selv et løfte om at gøre det.
Hvordan kommer du i gang?
Når tristheden rammer, kan du let komme til at trække dig fra andre eller blive passiv.
Måske venter du på, at følelsen går væk af sig selv. Men det kan forstærke tristheden.
Du kan komme til at savne det, du gjorde engang. For eksempel at nørkle med en hobby eller ringe til en ven.
Jeg vil derfor give dig et eksempel på, hvordan en handling eller aktivitet kan være med til at lette tristheden.
Lad os tage Victor som eksempel.
Victor er flyttet til en ny by – langt væk fra den badmintonklub, han plejede at spille i.
Han tænker:
”Jeg savner at spille med nogen.”
”Burde jeg melde mig ind i en ny klub?”
Men Victor har en idé om, at det er uoverskueligt og endda lidt sårbart at begynde at spille igen.
Så han venter. Og savnet fylder bare mere.
Tristheden rumsterer i baggrunden, og det bliver nemmere at blive hjemme på sofaen end at gøre noget ved det.
Men en dag beslutter Victor sig for et meget lille skridt.
Han vil se badmintonhallen an og give sig selv lov til at mærke efter, hvordan det føles.
Da han står i hallen, stiller han sig selv nogle enkle spørgsmål:
Savner jeg faktisk at spille?
Føles det rart at være her?
Victor taler med nogen i hallen og får mere klarhed.
Han vil gerne tilbage til noget, der er sjovt, og som han kender. Derfor beslutter han sig for at melde sig ind i den nye badmintonklub.
Ved den kommende træning lægger Victor mærke til, at den tristhed, han har gået rundt med, ændrer sig en smule.
Han har fokus på bolden, lydene og stemningen og mærker, at:
Han gør noget, der giver ham glæde og mening.
Han får en følelse af, at han hører til et sted.
At gøre noget, der gør ham glad, giver ham også mere overskud til andre ting i hverdagen – for eksempel at lave mad, vaske tøj eller ringe til vennerne.
Victor opdager altså, at der stadig er plads til glæde og leg, selvom han ikke er helt ovenpå.
Måske opdager du, ligesom Victor, at du ved at gøre noget godt for dig selv får en oplevelse af at føle dig hjemme i dit eget liv igen.
Og derfor er omsorgen for dig selv så utrolig vigtig.
Tryk næste, så ser vi nærmere på, hvorfor det at gøre noget godt for sig selv er godt mod tristhed.
Når du gør noget godt for dig selv
At lave en eller flere tilfredsstillende aktiviteter kan føles som en svær opgave, hvis du er trist.
Alting kan hurtigt komme til at virke mere uoverskueligt og drænende.
Hvis du for eksempel ikke oplever samme lyst eller tilfredsstillelse ved aktiviteter som tidligere, kan det også føles meningsløst at lave dem.
Måske kommer du til at tænke, at du derfor ikke skal gøre det.
Men det er faktisk ikke nødvendigvis det bedste for dig.
Der er flere gode grunde til alligevel at holde fast i aktiviteter. Her er nogle af de vigtigste:
Du får en bedre balance i dit liv og mindsker tristhed
Hvis du ikke længere gør noget af det, der gør dig glad eller giver dig overskud, kan du stå tilbage med en hverdag, der mest består af pligter eller føles meget tom.
Du kommer til at mangle noget, som giver dig mere energi eller skaber mening.
Man kan sige, at dit aktivitetsmønster er kommet ud af balance.
Når først du er havnet i det mønster, opgiver du måske også at gå i gang med noget, fordi du tænker selvkritiske eller opgivende tanker som:
”Jeg kan ikke finde ud af det længere.”
”Det hjælper alligevel ikke.”
Disse tanker kan være med til at afholde dig fra at give dig i kast med aktiviteterne. Dermed bliver du fastholdt i et aktivitetsmønster, der er ude af balance og gør dig trist.
På den måde kan tristhed blive en ond cirkel, hvor du gerne skulle gøre mere af det, du holder af, for at blive gladere – men faktisk ender med at gøre mindre.
En måde at bryde mønsteret på er derfor stille og roligt at genindføre tilfredsstillende aktiviteter. Også selvom du måske ikke umiddelbart har energien eller lysten til det.
Det kan føre flere gode ting med sig.
Tilfredsstillende aktiviteter giver dig mere energi og overskud
Ved at holde fast i en eller flere tilfredsstillende aktiviteter vil du med tiden formentlig opleve, at du får mere overskud og glæde i hverdagen.
For nogle giver en ny aktivitet måske ikke energi første gang. Men hvis du holder fast i aktiviteten over tid, vil du opleve, at den gradvist giver dig mere og mere energi.
Og så kan du få lyst til at gøre mere af det.
På den måde kan du gennem dine aktiviteter stille og roligt arbejde dig hen mod et bedre humør og en mere meningsfuld hverdag.
Som psykolog er det min erfaring, at det at have fokus på noget tilfredsstillende både kan være med til at øge dit overskud og din trivsel.
Det kan være et vigtigt redskab til at komme ud af tristheden.
Måske bliver du gladere i hverdagen og får mere lyst til at være social eller komme i gang med opgaver.
Du får måske endda det nødvendige overskud til at gå i gang med et større projekt, der tidligere har virket uoverskueligt.
At gøre noget godt for dig selv hver uge er altså ikke bare ”luksus” eller en lille ligegyldig ting.
Det er en måde at passe ordentligt på dig selv.
Og forhåbentlig får du en oplevelse af, at du med små eller større justeringer faktisk kan gøre noget ved tristheden og skabe en bedre balance i dit liv.
Klap dig selv på skulderen. Du har nu færdiggjort del 3.
Hjælpsomme tanker
Forestil dig en dag, hvor triste tanker tager over.
Du tænker måske:
”Jeg har fejlet min arbejdsopgave, så jeg er sikkert ikke god nok til mit arbejde.”
”Jeg fyrede en dårlig joke af, så nu synes mine venner nok, jeg er dum.”
”Der er ikke nogen, der kan hjælpe mig” eller ”Jeg står alene med det hele.”
Sådanne tanker kan føles meget sande, når du er nedtrykt.
Når vi er triste, bliver vores tanker ofte mere hårde og unuancerede. De kan komme ud af det blå, uden at vi opdager, hvor de egentlig kommer fra, eller hvor længe de har været der.
I denne del af forløbet skal vi arbejde med det, vi kalder hjælpsomme tanker.
En hjælpsom tanke er en mere nuanceret tanke, du kan bruge, når du taler hårdt til dig selv.
Det er en mere omsorgsfuld måde at se både dig selv og din situation på.
Det betyder ikke, at du ikke må have negative tanker. Men du skal øve dig i at stoppe op, når de kommer, og prøve at tænke noget, der gør det lettere at være dig.
Du kan for eksempel spørge dig selv:
”Hvis jeg nu så lidt mere kærligt på mig selv – hvad kunne jeg så også tænke?”
I denne del skal du øve dig i at få øje på de negative tanker og derefter give dem et roligt, hjælpsomt modsvar.
På næste side får du en øvelse, du kan bruge i hverdagen, hvis triste tanker dukker op.
Tryk næste, når du er klar.
Sådan træner du hjælpsomme tanker
Du kender det måske. Tingene går ikke helt så godt, og verden begynder at virke lidt grå.
Det kan få dig til at tænke negativt om din situation og kritisere dig selv.
Men du kan arbejde med at gøre dine tanker mere realistiske og omsorgsfulde. Derfor vil jeg bede dig om bevidst at prøve at tænke anderledes med en øvelse, du kan bruge i din hverdag.
Sæt dig et roligt sted i cirka 10 minutter om dagen. Gerne hver dag i en periode på to uger.
Uge 1: Opdag dine negative tanker
I den første uge skal du spørge dig selv:
”Hvornår havde jeg en selvbebrejdende eller negativ tanke i dag?”
”Hvad handlede den om?”
Jeg vil anbefale dig at skrive tankerne ned, for du skal bruge dem i anden del af øvelsen.
Det kan for eksempel være tanker som:
”Jeg sagde ikke nok på mødet i dag – jeg er en dårlig kollega.”
”Jeg fik ikke ringet til mine venner som lovet – hvad mon de tænker om mig?”
I første omgang skal du ikke ændre noget ved tankerne. Du skal bare opdage, at de er der, og hvad de handler om.
Måske opdager du, at de samme tanker går igen. Det kan også være, at du får øje på et mønster i, hvad dine negative tanker handler om.
Uge 2: Giv tankerne et hjælpsomt modsvar
I den anden uge skal du begynde at give dine tanker et modsvar.
Se på tankerne fra den første uge, og spørg dig selv:
"Kunne der være andre måder at se tingene på?”
”Hvad ville jeg sige til en kollega eller ven, hvis de havde præcis samme problem?”
Prøv nu at sige det hjælpsomme modsvar højt til dig selv.
Det kunne for eksempel være:
”Jeg gjorde det så godt, jeg kunne.”
”Nogle gange laver jeg fejl. Det gør alle.”
”Det betyder ikke, at jeg altid gør alting forkert.”
Ved at tænke hjælpsomme tanker bliver du bedre til at give dig selv støtte og holde dig mere oprejst, når negative tanker tynger.
Nogle dage er det selvfølgelig nemmere at tænke hjælpsomme tanker end andre. Det er helt normalt.
Men hvis du bliver opmærksom på, når du taler lidt hårdt til dig selv, får du mulighed for at vende tankerne til at være mere omsorgsfulde.
Prøv det af, og se, om det bare indimellem kan lette tristheden.
Det er et forsøg værd.
Tryk næste – her får du mulighed for at arbejde videre med dine tanker.
Sådan øver du dig i hjælpsomme tanker
Når du er trist, kan du hurtigt ryge ned i kulkælderen. Så kan det blive sværere at komme op igen og møde verden med et smil på læben eller ro i sindet.
Alligevel er det muligt at få noget glæde eller overskud tilbage gennem bevidste ændringer.
Måske kan du genkende dig selv i Victor.
Victor er ny på sit arbejde. Han prøver virkelig at gøre det godt, men går ofte trist hjem.
Indeni kører tankerne:
”Jeg er for langsom om at lære mine opgaver.”
”De andre er meget dygtigere.”
”Måske var det en fejl, at jeg tog det her job.”
Hver gang han er i tvivl eller laver en lille fejl, bliver det hurtigt til tanken:
”Jeg kan ikke noget som helst.”
Men en dag beslutter Victor sig for at prøve noget nyt.
I stedet for bare at gå trist i seng sætter han sig i sofaen hver dag i en uge. Her bruger han 10 minutter på at spørge sig selv:
”Hvornår var jeg hård ved mig selv i dag?”
”Hvad var det præcist, jeg tænkte?”
”Er jeg i gang med at overdrive eller dømme mig selv for hårdt?”
Han opdager, at når han laver én fejl, tænker han: ”Jeg laver sikkert fejl hele tiden.”
Og når han er stille til et møde, tænker han: ”Jeg er ikke dygtig nok.”
I løbet af ugen får han øje på et mønster: Han kommer til at tænke sort-hvidt.
I ugen efter prøver Victor derfor at give tankerne et modsvar.
Når han opdager en negativ tanke, spørger han sig selv:
”Er det egentlig ikke normalt at være langsom som ny?”
”Er det virkelig sandt, at jeg ikke er dygtig til noget?”
”Hvordan ville jeg tale til en kollega, hvis de følte det samme som mig?”
Han kommer i tanke om, at han faktisk lærte det nye system ret hurtigt at kende. Og at chefen også gav ham et anerkendende blik i går.
Efter nogle uger mærker Victor en ændring.
Han opdager hurtigere, når en negativ tanke løber af med ham.
Han tænker oftere:
”Én svær situation i mit liv er ikke hele sandheden om mig.”
Tristheden er måske ikke forsvundet helt. Men den fylder mindre.
Og Victor føler, at han er begyndt at hjælpe sig selv i stedet for kun at kritisere.
Tryk næste, hvis du vil vide mere om, hvordan hjælpsomme tanker kan gøre en forskel.
Hjælpsomme tanker gør en forskel
Hjælpsomme tanker kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Særligt ikke, når du er trist.
Det kræver bevidst tankearbejde at træne dem.
Du kan tænke på det lidt som at træne i et fitnesscenter. At træne dine tanker er som at træne dine muskler:
Jo mere du gør det, jo stærkere bliver de.
Alle kan have negative tanker. Men når du er trist, bliver du lettere ramt af dem, når de dukker op.
De tager din energi og dit overskud og gør det sværere at se dig selv med mere omsorgsfulde øjne.
Derfor kan hjælpsomme tanker være nyttige at arbejde med, når du er trist.
Du bryder en ond spiral af negative tanker og følelser
Vores følelser og tanker påvirker hinanden rigtig meget.
Du kan for eksempel tænke:
”Hvorfor er jeg så dårlig til mit arbejde?”
Eller:
”Det hele er uretfærdigt, alle er imod mig.”
Sådanne tanker kan gøre dig ked af det eller vred.
Den negative tanke skaber altså en negativ følelse i dig. Og den negative følelse kan skabe endnu flere negative tanker.
Det kan hurtigt blive en ond spiral.
Derfor er det vigtigt, at du bryder spiralen.
Det gør du i arbejdet med hjælpsomme tanker. De kan få dig til at se tingene i et mere rimeligt lys.
Måske er du slet ikke så dårlig til dit arbejde. Måske er alle ikke imod dig.
Når dine tanker bliver mere nuancerede, bliver der plads til andre følelser end kun de negative.
Med tiden vil du blive mere opmærksom på de negative tanker og formå at bryde spiralen tidligere – måske kort efter tanken opstår.
Du bliver mere opmærksom på at tale pænere til dig selv
Når jeg arbejder med mennesker, der er triste, oplever jeg, at øvelsen med hjælpsomme tanker kan skabe en grundlæggende ændring.
Den kan hjælpe dem med at få en oplevelse af, at de kan tænke anderledes og endda stå imod de negative og selvkritiske tanker.
De opdager ofte, at de taler lidt hårdere til sig selv, end de var klar over. Og at de har svært ved at bryde den måde at tænke på.
Når det lykkes dem, har det en afgørende betydning for, hvordan de møder sig selv i fremtiden:
Nemlig med mere venlighed, åbenhed og forståelse.
Derfor tror jeg på, at arbejdet med hjælpsomme tanker også kan gøre en forskel for dig.
Hvis du bliver ved med at træne dem, vil du kunne skabe en holdbar forandring i din måde at tænke på fremover.
Det kræver øvelse at tænke hjælpsomme tanker. Men i sidste ende vil du kunne mærke en vigtig forskel.
At du giver dig selv lov til at være et menneske – også et fejlbarligt menneske.
Et menneske, der kan være trist nogle gange og samtidig behandle sig selv langt mere venligt.
Og så vil jeg bare sige: Superflot arbejde!
Du er nu færdig med del 4.
Hvad tager du med dig?
Nu har du været igennem forløbet og arbejdet med tre ting:
Du har noteret dagens positive oplevelse for at opdage, at der sker gode ting i din hverdag – også i små glimt.
Du har gjort noget godt for dig selv mindst én gang om ugen for at få mere glæde og energi i hverdagen.
Du har trænet hjælpsomme tanker for at tænke mere nuanceret og tale mere omsorgsfuldt til dig selv.
Tristhed vil altid dukke op i perioder. Det er en del af at være menneske, og vi kan ikke undgå det.
Jeg håber, at du har kunnet bruge mindst ét af værktøjerne fra forløbet og er bedre rustet til at håndtere tristheden, når den dukker op igen.
Hvad kan du tage med dig?
Prøv at tænke tilbage på forløbet. Er der noget, du kan tage med dig?
Opdagede du noget nyt om dig selv, da du lavede øvelserne?
Måske fik du endda øje på et mønster, du ikke tidligere havde lagt mærke til?
Hvis bare én erfaring er brugbar, håber jeg, at du vil huske den og bruge den fremover.
Måske vil du arbejde videre med øvelserne ved at:
Fortsætte med at skrive positive oplevelser ned.
Gøre noget godt for dig selv mere end én gang om ugen.
Blive bedre til at opdage, når du taler for hårdt til dig selv, og finde en mere hjælpsom tanke i stedet.
Jeg håber, at det gode arbejde, du har gjort i forløbet, har sat noget i gang hos dig.
Du har haft et ønske om at passe på dig selv og gjort en indsats for at få det bedre.
Måske er du blevet mere bevidst om, hvordan tristheden har påvirket dig.
Måske har du fundet flere måder at håndtere den på. Eller måske har du erfaret, at bare én af øvelserne har kunnet gøre en forskel.
Jeg håber, at du har oplevet en ændring – stor eller lille. Og hvis du har, er det takket være din egen indsats.
Tryk næste én sidste gang, så runder vi hele forløbet af.
Tak for nu
Stort tillykke! Du har nu gennemført hele forløbet. Det er rigtig godt gået!
Nu skal vi kigge fremad: Hvad gør du nu, og hvordan fortsætter du herfra?
Du har gennemført forløbet, taget initiativ og vist omsorg for dig selv.
Husk, at det ikke behøver at være et problem at være inde i en dårlig periode eller en hård måned. Der vil altid være triste og krævende perioder i dit liv.
Men du skal være opmærksom, hvis tristheden fylder så meget, at du ikke længere kan fungere i dagligdagen.
Det kan være, at du ikke kan stå op om morgenen, ser verden i et gråt skær eller ikke kan udføre helt almindelige opgaver på arbejdet eller derhjemme.
Det kan også være, at øvelserne i forløbet ikke har hjulpet dig, og at tristheden ikke er lettet.
Hvis det er tilfældet, anbefaler jeg, at du rækker ud til din læge, som kan sørge for, at du får den rigtige hjælp.
Fortsæt med det, der hjælper dig
Hvis du derimod har oplevet, at øvelserne har hjulpet dig, men stadig oplever tristhed i lettere grad, kan du gentage øvelserne fra forløbet.
De kan nemlig blive til gode og hjælpsomme vaner, når du laver dem igen og igen.
Jeg håber, at du har fundet noget i forløbet, der kan gøre en forskel for dig. Og at du har opdaget, at der er flere måder at arbejde med tristhed på.
Nu er det tid til at sige tak for denne gang.
Husk, at du også er meget velkommen til at dykke ned i de andre temaer her på Bedre trivsel, hvor du kan finde mere inspiration.
Jeg er oprigtigt glad for, at du har brugt tid på forløbet. Det har været en fornøjelse at guide dig igennem.
Tusind tak, fordi du var med.
Dele
Hospitalsringen 90
5260 Odense S
+45 23 60 65 89