Foreløbig fastsættelse af minimumspatienttal
Almen Praksis - Region Hovedstaden
I den foreløbige fastsættelse af minimumpatienttallene, tager administrationen udgangspunkt i en række generelle principper.
Intentionen er at bevæge patientfordelingen langsomt og gradvist i retning af Sundhedsdata-styrelsens vejledende patienttal. For at sikre en balanceret overgang, foretages der som udgangspunkt kun mindre justeringer i klinikkernes aktuelle patienttal i de områder, hvor læge-dækningen i området kan tåle en justering. Justeringerne foretages på baggrund af klinikker-es ønsker om at få øget eller reduceret deres aktuelle patienttal og under hensyntagen til den retning som sundhedsdatastyrelsen peger på.
Justeringerne tager udgangspunkt i følgende generelle principper:
Status quo er udgangspunktet:
Der tages udgangspunkt i at kapaciteten er status quo, da lægedækningen generelt er god i Region Hovedstaden. I de områder hvor lægedækningen tillader justering, er der taget hensyn til klinikkernes evt. ønsker om justering af deres patienttal samt Sundhedsdatastyrelsens vej-ledende patienttal. Justeringerne er som udgangspunkt +/-100 patienter i retning af sundheds-datastyrelsens vejledende patienttal.
Klinikker med særtilladelser, som fortsat er gældende i 2026 og som fortsat ønskes, er frataget justering.
Robusthedssikring af området:
Der planlægges med en ’patientplads-reserve’ svarende til en gennemsnitlig kapacitet i området. Dette er med henblik på at robustgøre området i tilfælde af sygdom blandt områdets læger eller evt. lukning af en klinik.
Håndtering af klinikkernes ønsker:
Administrationen har fastlagt en række scenarier for konkret håndtering af lægernes ønsker til patientantal, som skal sikre en ensartet behandling, der samtidig tager højde for klinikkernes forskellige vilkår/situation.
| Scenarie 1 | Klinikken ønsker at reducere sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder til, at klinikken får øget deres patienttal. Her vil klinikkens patienttal som udgangspunkt forblive på status quo. |
| Scenarie 2 | Klinikken ønsker at øge sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder også til, at klinikken skal have øget sit patienttal. Her vil patienttallet som udgangspunkt blive øget med det antal patienter som klinikken ønsker (op til 2700 patienter jf. gældende overenskomst). Regionen har ikke hjemmel til at fastsætte en øvre lukkegrænse under 2700 patienter. |
| Scenarie 3 | Klinikken ønsker at øge sit patienttal, Sundhedsdatastyrelsen vejleder til, at klinikken skal have reduceret sit patienttal. Her øges klinikkens patienttal med det, der ønskes (op til 2700 patienter jf. gældende overenskomst). Regionen har ikke hjemmel til at fastsætte en øvre lukkegrænse under 2700 patienter. |
| Scenarie 4 | Klinikken ønsker at reducere sit patienttal og Sundhedsdatastyrelsen vejleder også til, at klinikken skal have reduceret sit patienttal. Her reduceres patienttallet som udgangspunkt med 100 patienter per kapacitet, med mindre, at lægedækningen i området ikke tåler justeringen. I så fald, vil klinikkens patienttal forblive på status quo eller blive reduceret med 50 patienter. Patienttallet reduceres ikke yderligere end Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal. |
| Scenarie 5 | I tilfælde af manglende høringssvar, justeres klinikkens patienttal med +/- 100 patienter i retning af Sundhedsdatastyrelsens vejledende patienttal, med mindre, at lægedækningen i området ikke tåler justeringen. I så fald, vil klinikkens patienttal forblive på status quo eller blive reduceret med 50 patienter. |
Områdeudfordringer
I tilfælde af mangel på patientpladser efter ovenstående principper er implementeret, bliver de evt. manglende patientpladser fordelt ligeligt ud på de klinikker som vurderes bedst at kunne tage imod dem i det pågældende område. Dette kunne fx være klinikker som ikke er udfordret ift. sygdom, alder (+63), eller funktioner som botilbuds-/plejehjemslæge, på baggrund af en konkret vurdering.
Særlige hensyn:
Der tages som udgangspunkt særligt hensyn til sygdom og alder (63+), ud fra et lighedsprincip i de enkelte områder. Som udgangspunkt nedsættes kapaciteter som er besat af en læge i alderen 63+ med (yderligere) 100 patienter, hvis klinikken har givet udtryk for et ønske om nedsat patienttal grundet lægens alder. Patienttallet nedsættes dog ikke yderligere end det ønskede patienttal.
Med fastsættelsen af minimumspatienttallene ud fra administrationens generelle principper og med den aktuelle kapacitet, er den generelle lægedækningssituation i Region Hovedstaden fortsat være god.