Akut faryngo-tonsillitis
Antibiotikavejledning for primærsektoren - Region Hovedstaden
Antibiotisk behandling
Faryngo-tonsillitis forårsaget af Streptococcus pyogenes (Gr. A) skal behandles.
Voksne:
Penicillin V 1 mill. IE eller 800 mg x 4 i 5 dage.
Børn:
Penicillin V 50 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i 5 dage.
Ved penicillinallergi
Voksne:
Roxithromycin 150 mg x 2 i 5 dage.
Børn:
Clarithromycin 15 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser i 5 dage (findes som oral suspension).
eller roxithromycin 150 mg (fra 40 kg) x 2 i 5 dage.
Ved behandlingssvigt/recidiv
Voksne:
Penicillin V 1 mill. IE eller 800 mg x 4 i 10 dage.
Børn:
Penicillin V 50 mg/kg/døgn fordelt på 4 doser i 10 dage.
Ved gentagne recidiver behandles efter podesvar eller efter konference med klinisk mikrobiologisk afdeling.
Tabel over børnedoseringer ved flydende formuleringer.
Undersøgelse og kontrol
Klinisk vurdering inden Strep A-test.
Benyt Centor-kriterierne:
- Feber ≥ 38,5˚C
- Hævede ømme lymfeknuder på halsen
- Belægninger på tonsiller (obs mononukleose)
- Ingen hoste
Ingen test og antibiotikabehandling ved højst 1 kriterie eller samtidig hoste, snue eller hæshed. Se også DSAM-vejledning.
Algoritmen er vejledende og erstatter ikke klinisk vurdering.
Kommentarer
Ved Streptococcus pyogenes (Gr. A) streptokok positiv faryngo-tonsillitis kan anbefales at skifte tandbørste efter 2-3 døgns behandling for at forebygge recidiv.
Ved recidiv overvejes podning fra evt. andre foci og podning af hele husstanden.
Ved tonsillitis, hvor man mistænker bakteriologisk årsag, og Strep A-test er negativ, skal man overveje infektion med Streptococcus dysgalactiae (Gr. C, Gr. G) eller Fusobacterium necrophorum. Test ved dyrkning. Konfereres evt. med klinisk mikrobiologisk afdeling, alternativt infektionsmedicinsk afdeling.
Peritonsillær absces henvises til øre-næse-halslæge.
Links
DSAM-vejledning om akutte luftvejsinfektioner
Kontakt vedr. vejledningen: medicinfunktionen@regionh.dk