Mavesyrerelaterede lidelser
Basislisten - lægemiddelanbefalinger for voksne i Region Hovedstaden
Lægemiddelvalg*
- Omeprazol: Protonpumpehæmmer (PPI)
- Pantoprazol: Protonpumpehæmmer (PPI)
- Lansoprazol: Protonpumpehæmmer (PPI)
Kommentarer
Alle PPI’er er ligeværdige - anvend den billigste.
Ækvieffektive doser af de billige PPI'er til opheling af øsofagitis (4 - 8 uger) er:
- Omeprazol 20 mg = Pantoprazol 40 mg = Lansoprazol 30 mg.
Til vedligeholdelsesbehandling bør der oftest anvendes halv dosis.
Vedligeholdelsesbehandling er relevant til patienter med gastroskopi-verificeret svær øsofagitis, patienter med recidiverende ulcera trods H. Pylori eradikationsbehandling, Barretts øsofagus eller patienter i forebyggende behandling mod NSAID- eller acetylsalicylsyre-induceret ulcus.
Seponering
Anbefales ved funktionel dyspepsi, efter opheling af mild-moderat øsofagitis/ukompliceret ulcus og ved ophør af ulcerogene midler, hvor PPI alene er givet som profylakse. Seponering kan ske uden aftrapning eller ved aftrapning over flere uger. Om nødvendig kan symptomstyret behandling anvendes: Korte kure, hvor PPI indtages 1 gang dagligt, indtil patienten er symptomfri i 24 timer.
Se patientmateriale om aftrapning af mavesyre-hæmmere her
Eradikation af Helicobacter Pylori
Ved eradikationsbehandling bruges en kombination af 2 af de 3 nedenfor nævnte stoffer:
- Amoxicillin 1 g x 2 dgl.
- Metronidazol 500 mg x 2 dgl.
- Roxithromycin 150 mg x 2 dgl.
Behandlingen gives i kombination med PPI x 2 dgl. i 7 dage. Se i øvrigt Antibiotikavejledningen for primærsektoren
Links
Deskguide med algoritmen "Seponering af protonpumpe-hæmmer"
Seponeringslisten
DSAM's vejledning om dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne (2021)
Dansk selskab for Gastroenterologi og hepatologi: Guideline vedr. Gastroøsofageal reflukssygdom: Diagnostik og behandling (2018)
Dansk selskab for Gastroenterologi og hepatologi: Helicobacter pyulori infektion: Diagnostik og behandling (2020)
Forløbsbeskrivelser
Forløbsbeskrivelse om dyspepsi
* Det anbefalede lægemiddel er angivet med det generiske navn først (navnet på det virksomme lægemiddelstof). I en parentes herefter kan der være angivet
et eksempel på et handelsnavn. Handelsnavnet er ikke nødvendigvis det billigste blandt generiske, substituerbare lægemidler (samme indholdsstof). Undlad EjS på recepten, så udleverer apoteket det billigste. Til sidst er angivet den stoftype, som lægemidlet tilhører.
Basislisten er udarbejdet af KAP-H's medicinteam og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Medicinfunktionen.