Montebello
Henvisning til Montebello – Afdeling for Genoptræning, Spanien
Montebello ligger i Spanien og er en del af Region Hovedstadens tilbud til patienter(ptt) fra hele landet med behov for genoptræning. I forhold til et almindeligt hospitalsophold adskiller en indlæggelse på Montebello sig på nogle væsentlige områder.
Montebello kan tilbyde
Målrettet intensiv genoptræning dels efter pludseligt opståede skader (multitraumatiserede og komplicerede frakturer) og dels efter større operationer knæ, hofte og ryg, der enten i sig selv har været komplicerede, eller hvor der efterfølgende er opstået komplikationer (fx hofteluksation, re-alloplastik mv.).
Desuden tilbydes genoptræning af ptt med kroniske sygdomme, der ligger indenfor henvisningskriterierne. Der skal være sket en opblussen i aktivitet, nyligt attack eller anden voldsom forværring, der i betydelig grad har nedsat patientens funktionsniveau. Derudover skal der være en lægefaglig vurdering af, at patienten (pt) kan profitere af intensiv genoptræning for at opnå et forbedret funktionsniveau.
Det skal fremhæves, at Montebello ikke modtager ptt til generel genoptræning pga. faldende funktionsniveau eller primær rehabilitering af fx KOL, DM, IHS og cancer.
Hvem kan henvises til Montebello?
- Ptt med behov for 3 ugers intensiv genoptræning, som ikke skønnes at kunne genoptrænes i det sædvanlige ambulante regi
- Ptt der kan følge holdtræning
- Ptt med specielle behov kan ikke modtages på Montebello, men bør i stedet henvises til andre genoptræningstilbud
Henvisningsdiagnoser og kriterier for ophold
Kroniske lidelser
Der skal være opstået en ny situation i patientens tilstand, der i betydelig grad har nedsat funktionsniveauet.
Der skal være en lægefaglig vurdering af, at intensiv genoptræning er påkrævet for at genvinde funktionsniveauet.
Dette kan fx være:
- Ny protese
- Ny fraktur
- Opblussen i sygdomsaktivitet med efterfølgende væsentligt funktionstab
TKA/THA
Der skal være en lægefaglig vurdering af, at patientens situation er kompliceret i en sådan grad at pt har behov for intensiv genoptræning. Komplicerede forhold betragtes som:
- Ptt der allerede har været igennem et genoptræningsforløb i kommunalt regi uden den ønskede effekt, hvor der lægeligt eller terapeutisk skønnes fortsat at være et behov.
- Ptt med sekundære diagnoser eller komplikationer til operationen der besværliggør genoptræning.
- Re-alloplastikker eller bilateral operation
- Ptt der er hoftelukseret modtages først 3 mdr efter sidste luksation. Mekanisk stabilitet i forhold til intensiv træning ønskes dokumenteret.
Rygoperationer
Patienten skal have gennemgået et operativt indgreb.
- Deseopererede (tidligst 3 mdr. postoperativt)
- Seqv. efter diskusoperationer i form af reduceret funktionsniveau samt komplicerede genoptræningsforløb
- Dekompression over flere niveauer med kompliceret efterforløb
Specialdiagnoser
Listen er ikke udtømmende men generelt betragtes specialdiagnoser som:
- Skulder og ankelproteser (tidligst 3 mdr. postoperativt)
- Amputationspatienter – kan først visiteres når protesen er tilpasset. Stumpen hæver ofte i varmen så vinterhalvåret er bedst for målgruppen
- Multitraumatiserede
Neurologiske diagnoser
Primært modtages
- Sklerosepatienter med nyligt attak med efterfølgende betydelig nedsættelse af funktionsniveau (skal have stand og gangfunktion) - Skal henvises af speciallæge.
- Apopleksipatienter (typisk inden 12 mdr. efter apopleksi). Efter 12 mdr. hvor der fortsat er en faglig vurdering af et genoptræningspotentiale – gerne en fysio-/ergoterapeutisk vurdering.
Henvisning
Benyt den dynamiske/pakke- henvisning. Søg efter Montebello (lokationsnummer: 5790001379506).
For yderligere information - se vejledning til læger på NoH's hjemmeside her
Praksiskoordinator Henrik Nathansen, NOH
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.