Underekstremitets-arteriosklerose – claudicatio intermittens og kritisk iskæmi

Kliniske manifestationer 

1. smerter ved gang der svinder i hvile (claudicatio intermittens) og/eller 
2. hvilesmerter og/eller 
3. ikke-helende sår eller gangræn (2 og 3:  kritisk iskæmi).  
   
   

Primær og sekundær forebyggelse og behandling er identisk med den, der er anbefalet til iskæmisk hjertesygdom: rygestop, gangtræning, kost- og alkohol i følge SST’s anbefalinger, foruden trombocythæmmer og statin og behandling af risikofaktorer (hypertension, diabetes).

Forløb i almen praksis

Kredsløbsinsufficiensen kan i et vist omfang kvantiteres ved måling af ankeltryk (og ankel-arm index) (ved diabetes mellitus og betydelig nyreinsufficiens suppleres med tåtryksmåling). 
Patienter med claudicatio intermittens kan behandles i almen praksis.  

Hvis der på trods af behandling af alle ovenfor nævnte faktorer ikke opnås tilstrækkelig bedring af gangfunktionen, eller hvis gangdistancen er så kort, at det invaliderer patienten og/eller medfører erhvervstrussel, kan der henvises til Afdeling for karkirurgi, Rigshospitalet.
Hvilesmerter og ikke-helende sår/gangræn bør altid medføre henvisning. 

Henvisning bør indeholde oplysninger om

• gangdistance, hvilelindring, hvilesmerter (nat/dag - lindring)
• sår/gangræn (opståen (spontant/traumatisk), varighed, håndtering af) 
• (symptomernes betydning for) patientens funktionsniveau
• øvrige sygdomme 
  
• rygning og alkohol 
• sociale forhold.
• ernærings- og almentilstand
• pulsforhold i lysker og på fødder
• beskrivelse af hudforandringer, af sår og gangræn
• Undersøgelse (Klinisk Fysiologisk afd.): perifer trykmåling

Patienten orienteres om, at forundersøgelse vil omfatte undersøgelse af blodtilførslen til benene (inklusiv (evt. gentagelse af) trykmåling og ultralydsskanning) samt vurdering af om invasiv behandling (enten ballonudvidelse eller kirurgi) kommer på tale.

Forløb i specialist regi (karkirurgisk klinik)

Ved claudicatio gener alene vil der oftest blive tale om mulig optimering af den medicinske sekundære forebyggelse og en dialog om ”KRAM faktorer” inklusive rådgivning om systematisk gangtræning. I nogle/mange tilfælde tilbydes opfølgende vurdering efter en periode (typisk 3-6 mdr.).

Ved kritisk iskæmi (hvilesmerter og ikke-helende sår) vurderes behovet for revaskularisering umiddelbart. Oftest vil der dog være behov for supplerende billeddiagnostik – typisk CT-angiografi som ved efterfølgende ambulant besøg udføres på røntgenafdelingen – for endeligt at kunne vurdere mulighederne for revaskularisering. Disse muligheder præsenteres patienten for ved det opfølgende ambulante besøg. Forløbet fremskyndes - og udføres til tider akut, hvis det skønnes nødvendigt. 

Forløb i kontrolfasen

Som hovedregel indgår alle patienter, som har gennemgået karkirurgisk indgreb, hvad enten det er ballonudvidelse eller åben kirurgi, i et fastlagt ambulant efterforløb (typisk med kontrol efter ca. 6 uger og igen efter ca. 1 år).

Ambulant opfølgning tilbydes som anført også enkelte patienter med claudicatio intermittens. Det samme gælder enkelte patienter med kritisk iskæmi, som ikke umiddelbart (f.eks. på grund af svær komorbiditet) tilbydes intervention.
Behandlingsansvaret er delt således, at patienten i et kontrolforløb kan henvende sig direkte til afdelingen (evt. for ekstra – eller fremskyndet kontrolbesøg).

Behandling af KRAM faktorer bør varetages i primærsektor.

Link til Lægehåndbogen

Ved akut behov kontaktes vagthavende bagvagt 3545 1058. 
Søges almen rådgivning ringes til afdelingens sekretariat tlf. 3545 2407, som vil stille om til speciallæge.

Godkendt i SFR i Karkirurgi
Cheflæge Nikolaj Eldrup og professor Jonas Eiberg 
Praksiskonsulent Peter Søttrup

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.