Knæartrose

Forløb i almen praksis

Formålet med forløbet i almen praksis er at afklare om diagnosen knæartrose kan stilles og i givet fald at sikre, at patienten er informeret om, at patienten henvises til hospital for undersøgelse og non-operativ behandling af knæet. Initialt stilles diagnosen i reglen klinisk.

Pt med knæartrose skal således jf. SSTs retningslinjer, gennemgå flg. ikke-operative behandlingstiltag

• Afprøve smertestillende behandling. Paracetamol og NSAID er anbefalet. Medicinen kan tages fast i perioder eller ved behov.
• Træning. Patienten tilbydes henvisning/visitation til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut eller kiropraktor, og nogle kommuner har også relevante træningstilbud (fx GLA:D eller tilsvarende kommunal træning). Tilbuddet består af træning og patientuddannelse af 8-12 ugers varighed.
• Vægttab. Dette mhp. aflastning og smertelindring i slidgigtsleddene.

Kriterier for henvisning af pt med knæartrose

• Symptomer i overensstemmelse med knæartrose skal have varet i mindst 3-6 mdr. Mange ptt med debut af knæartrose vil med baggrund i naturforløbet opleve en bedring over tid, hvorfor tidlig henvisning ikke er hensigtsmæssig.
• Pt skal have gennemgået et regelret ikke-operativt behandlingsprogram.
• Hvis der efter endt ikke-operativ behandling fortsat er behov for henvisning, bør der tages stående rtg af knæet til dokumentation af diagnosen ved henvisning.
• Der bør ved henvisning foreligge rtg billeder, taget indenfor de seneste 12 mdr. med påvist artrose.
• Hvis pt henvises mhp. operation, er det tilrådeligt at afstå fra blokadeanlæggelse umiddelbart op til henvisningen, da dette kan udskyde operationen grundet forøget risiko for infektion, i tilfælde af operation med en knæprotese. 

Ønskede oplysninger ved henvisning

• Symptomvarighed.
• Knæsmerternes karakter, herunder aktivitetssmerter, hvilesmerter, igangsætningssmerter, natlige smerter.
• Andre symptomer fra knæet, herunder fornemmelse af instabilitet eller aflåsning.
• Funktionsbegrænsningernes omfang (fx aktiviteter som ikke kan udføres længere).
• Hvordan diagnosen knæartrose er stillet (ved klinisk diagnose, beskrives de fund der underbygger diagnosen).
• Fund ved objektiv undersøgelse, herunder bevægelighed og smertelokalisation.
• En beskrivelse af ikke operativ behandling – bl.a. patientens hidtidige træning
• Hvad man har diskuteret med pt (herunder om pt henvises til hospital mhp. træning og vægttab inden eventuel operation).
• Pts komorbiditeter.
• Oplysninger om pts. medicinindtag.
• Allergier.

Forløb i specialistregi

Ved undersøgelse i ortopædkirurgisk specialistregi vil der ske flg.:

• Anamneseoptagelse mhp. om symptomerne er i overensstemmelse med knæartrose samt hvor længe symptomerne har varet.
• Objektiv undersøgelse mhp. om der er fund forenelige med knæartrose.
• Det vil ved brug af foreliggende rtg undersøgelser eller ved optagelse af nye blive undersøgt, om der er strukturelle tegn til artrose. 

Det non-operative behandlingsprogram
Løbende fra 1. oktober 2024 implementerer hospitalerne i Region Hovedstaden et non-operativt behandlingsprogram for patienter med knæartrose. 

Programindhold:

• Patienten får specialiseret holdtræning ved fysioterapeut i udgangspunkt 3 gange om ugen i 3 måneder. Patienter med et BMI over 30 tilbydes et vægttabsforløb på hold v. diætist. Holdet mødes 9 gange en gang om ugen. 
• I løbet af 3 det måneders non operative behandlingsprogram kan fysioterapeuten ved behov henvise patienten til at blive tilset af en læge i ambulatoriet.
• Efter 3 måneders træning og eventuel vægttabsinvention afsluttes patienten ved en samtale med fysioterapeut. 
• 3 måneder efter endt patientforløb i det nonoperative behandlingsprogram kontaktes patienten med et spørgeskema om bl.a. opnåede behandlingsresultater. I spørgeskemaet kan patienten kan anmode om en opringning fra afdelingen med henblik en opfølgende samtale i ambulatoriet. Hvis patienter, i op til 6 måneder efter det afsluttede forløb, får behov for revurdering med henblik på eventuel operation, kontaktes den ansvarlige hospitalsafdeling. Hvis patienter senere ønsker revurdering med henblik på eventuel operation, skal patienterne genhenvises via egen læge.
• Patienterne afsluttes fra hospitalet efter gennemførsel af det non-operative behandlingsprogram. 

• Ved genhenvisning vurderes det om det er relevant, at lade patienten gennemgå det non-operativ behandling igen. 
  
  

Operation

• Ved operationsindikation stilles der endelig indikation efter information til pt om fordele og ulemper ved en operation med udgangspunkt i den enkeltes situation. Hvis dette fører til, at der kan stilles endelig operationsindikation, vil det mest hensigtsmæssige operative valg blive diskuteret med pt (med enten unikompartmental eller total knæalloplastik, eller ledbevarende osteotomi til udvalgte yngre, aktive ptt med mindre udtalt artrose).
• Behandling med knæalloplastik (uni- eller total) kræver svær artrose som i reglen er kendetegnet ved svær afsmalning af ledspalten eller knogle mod knogle konfiguration på rtg billedet samt daglige symptomer med smerter, funktionsbegrænsning og påvirket livskvalitet til følge. 
• Forud for operationen bliver pt set til en forundersøgelse og tilsyn ved en anæstesilæge. Hvis der bliver fundet forhold der gør, at operationen ikke kan gennemføres (dysreguleret hypertension /dysreguleret diabetes m.m.), kan operationen blive udskudt mhp. optimering af pt, ofte i primær sektor.
  
   

Forløb i kontrolfasen i tilfælde af operation

• En mulighed for at pt inden for operationsugen kan kontakte afd. telefonisk (og efter aftale også ved fremmøde) mhp. afklaring af spørgsmål vedr. operationscikatricen/knæet. 
• Tilbud om fjernelse af suturer eller klips fra operationscikatricen. Hvis pt specifikt ønsker det, primært af praktiske årsager, kan dette foregå hos egen læge.
• I perioden, typisk fra seks uger og frem, vil nogle ptt blive tilbudt en opfølgende kontrol. Dette kan afhænge af operationsindikationen, operationstypen, eventuel projektdeltagelse og andre individuelle behov.

Lægehåndbogen

Podcast om knæartrose (Gigtforeningen)

Godkendt i SFR for ortopædkirurgi og i SFR for reumatologi.
KAP-H ved den forløbsbeskrivelsesansvarlige konsulent Maja Kaltoft.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.