Spiseforstyrrelser, børn og unge
Vejledningen gælder patienter fra 4-17 år, der har kontakt til almen praksis grundet spiseforstyrrelser.
Hovedparten af pateinter med spiseforstyrrelser kan behandles ambulant, enten i den primære sektor eller i specialiserede ambulante behandlingsenheder.
Nedenstående anamnese, symptomer og kliniske fund kan rejse mistanke om spiseforstyrrelse:
- Overdreven optagethed af (og utilfredshed med) vægt og udseende.
- Ændrede spisevaner: Barnet spiser mindre / ”sundere” / sjældnere. Springer måltider over, spiser alene/tæller kalorier.
ELLER spiser virkelig meget, har svært ved at stoppe/spiser i hemmelighed/der forsvinder mad. - Kompensatorisk adfærd: øget, tvangspræget motion (også overdreven gang)/opkastninger/brug af laksantia el. diuretica.
Forløb i almen praksis
Udredning og behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i primærsektor, hvor vægten er mere end 85 % af normalen, og patienten har god indsigt og motivation.
Inden henvisning bør egen læge udelukke anden somatisk årsag som årsag til vægttab. Der bruges percentil placering og ikke BMI til at vurdere alvorligheden af vægttab hos et barn.
Patienter med lette, ukomplicerede spiseforstyrrelse bør primært behandles i primærsektor med samtale, oplysning og opfølgning af vægt.
Disse børn og unge har kun et mindre vægttab og/eller mindre end en overspisning med kompenserende adfærd, fx opkastning, om ugen. Patienterne kan uden konkret støtte ved måltidet spise normalt og tage på. Der er god støtte i netværk og familie og ingen komorbiditet eller suicidale trusler. Patienten er medicinsk stabil uden behov for somatisk monitorering fraset vægtkontrol. Mål med behandling er at opnå regelmæssigt og normalt spisemønster, holde eller opnå vægt i normalområdet, ophøre med eventuel kompensatorisk adfærd og genskabe et normalt spisemønster.
Bopælskommunen/PPR har også tilbud til behandling - se STIME/let tilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel.
Rådgivning
Der kan rettes henvendelse til Ambulatoriet for Spiseforstyrrelser hos børn og unge, B132 ved behov for rådgivning. Telefon 3864 1073. Telefontid mandag til fredag mellem 8.00 - 13.00.
Henvisning
Kommunen (herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)) kan i relevante tilfælde henvise direkte til Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. (BUC), men i de fleste tilfælde vil henvisning fra almen praksis dog være relevant.
Der kan være akut behov for døgnindlæggelse på pædiatrisk afd., når barnet/den unge er akut somatisk truet, eller på BUC, hvis barnet/den unge er selvmordstruet. Ved behov for indlæggelse på pædiatrisk afd. rettes der henvendelse til pædiatrisk afd. Herlev Hospital, som har samarbejdsaftale i forhold til børn og unge med spiseforstyrrelser.
Henvisningens indhold
- Forældres data og tlf. numre (OBS dette er nødvendigt for at patienten kan indkaldes hurtigt og udredningsgarantien kan overholdes)
- Aktuelle symptomer (spisemønster, vægttab og hyppighed og varighed af symptomer)
- Somatiske lidelser (og resultater af udredning, højde og vægt (med dato) eller vækstkurve)
- Funktionsniveau (fritid, skole, familie og venner)
- Oplysninger om forældremyndighed (ift. samtykke til udredning og behandling, er det vigtigt at vide for BUC, om begge forældre var til stede ved anmodning om henvisning)
- Familieforhold og skoleoplysninger
- Tidligere psykiatrisk (evt. kontakt til hospitalspsykiatri)
- Aktuel behandling herunder somatisk/psykiatrisk medicinstatus (inkl. p-piller, laksantia og diuretika)
- Evt. brug af rusmidler
Center for Visitation og Diagnostik, Børne- og ungdomspsykiatrien CVD-BUP
Carl Nielsens Allé 9D, 1. Sal
2100 København Ø
Lok.nr. 5790002007521
Tlf. 3864 0200
Åbningstid mandag til fredag kl. 9.00 - 14.00
Forløb i Børne- og ungdomspsykiatri
Undersøgelsesforløb kan oftest foregå ambulant. Spiseforstyrrelsen udredes med diagnostiske undersøgelser og somatisk udredning. Ved behov foretages supplerende udredning ved mistanke om komorbiditet.
Behandling: De bedste resultater hos børn og unge med spiseforstyrrelser opnås ved at inddrage familierne aktivt i behandlingen. Familieterapi med fokus på at øge familiens ressourcer og at give forældrene en aktiv rolle i forløbet. Endvidere anvendes metoder, der inkluderer støtte og kognitiv terapi til barnet/den unge, psykoedukation, fysioterapi og måltidstræning. Der kan være behov for samarbejde med socialforvaltning og skoler samt etablering af sociale støtteforanstaltninger. Ved planlagt døgnindlæggelse i regionalt eller højtspecialiseret regi fortsætter behandlingen, indtil pt med støtte fra familien klarer at øge vægt/holde vægt ved weekendophold i hjemmet. Kun ved svære tilfælde er det aktuelt med tvangsbehandling med sonde.
Forløb i kontrolfasen
Netværksmøder med kommunerne evt. sammen med prakt. læge er vigtige. Efter vægten er stabiliseret følges pt i ambulant behandling. Der kan blive tale om opfølgende samtaler og vægtkontrol hos egen læge.
Lægehåndbogen om Spiseforstyrrelser
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/spiseforstyrrelser/Revideret i december 2025 ved Ulla Moslet, overlæge BUC Region Hovedstaden og praksiskonsulent i Børne- og Ungepsykiatrien Christian Søeby-Land og den forløbsbeskrivelsesansvarlige konsulent Maja Stegeager Kaltoft.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.