Dyspnø hos voksne

Dyspnø (åndenød) er en subjektiv følelse af at få for lidt luft. Årsagen til dyspnø dækker spektret fra livstruende sygdom til somatisk reaktion på vanskelig livssituation.

Differentialdiagnostiske overvejelser ved akut og kronisk dyspnø:

• Hjerte/kar (hjerteinsufficiens, arytmi, AKS, lungeemboli og hjerteklapsygdom)
• Lunge (pneumoni, astma, KOL, lungekræft, pneumothorax, pleuraeffusion og restriktiv lungesygdom) 
• Toksisk/ metabolisk (fx diabetisk ketoacidose, sepsis, anæmi og medicinbivirkning/forgiftning)
• Øvre luftveje (fx fremmedlegeme i luftveje, infektion, anafylaksi, struma og larynxødem) 
• Adipositas, ascites og dårlig kondition                                                                                              
• Funktionelle årsager (fx depression)
• Neurologisk (fx apoplexi, neuromuskulær sygdom eller øget stivhed i brystkassen)                                                                                                                                       

Hos anslået > 90 % af patienterne i almen praksis er dyspnø forårsaget af sygdom i luftveje, lunger eller hjertekredsløb.
For flere detaljer se: Lægehåndbogen om Vejrtrækningsproblemer og åndedrætsbesvær

Ved dyspnø afklares primært om åndenøden er akut opstået eller af længerevarende karakter.

Patienten med akut dyspnø - forløb i almen praksis

Differentialdiagnostiske overvejelser ved akut dyspnø/ åndenød:

Se diagram her

Udredningen i almen praksis afhænger af, hvor medtaget patienten er:

Anamnese kan omfatte: Allergi, rygestatus, tidl. sygdomme og komorbiditet. Relevante symptomer som takypnø, ortopnø og/eller natlig dyspnø, hoste, ekspektoration, feber, brystsmerter, svimmelhed, (nær)besvimelse, hæmoptyse, ødemer, nylige vægtændringer, mavesmerter, madlede og angst.  

Objektiv undersøgelse i almen praksis kan omfatte: Almen tilstand, puls, BT, cyanose, respirationsfrekvens, stridor, hæshed, indtrækninger, forlænget ekspir, halsvenestase, dæmpning, stp. og c, hepatomegali, ascites, ødemer og tegn på DVT.

Supplerende undersøgelser i primærsektoren afhænger af anamnesen og kan omfatte: Måling af perifer iltmætning, peakflow, BT, EKG og blodprøve (fx CRP, Hgb).

Akut indlæggelse ved samtidige brystsmerter eller mistanke om lungeemboli, pneumothorax, fremmedlegeme, epiglottit, lungeødem,  svær eksacerbation i KOL/astma eller uafklaret dyspnø med respiratorisk påvirket patient. ”Red flags”: Stridor, respirationsfrekvens <10/min eller >30/min, perifer iltmætning < 90% medmindre patienten er kendt med kronisk nedsat saturation eller BT < 90 mmHg. 

Henvisningen til udredning i sygehusregi skal minimum indeholde: Anamnese, tidl. relevante sygdomme, komorbiditet, allergi og medicin. Obj. fund inkl. puls, BT, respirationsfrekvens, st.p og c samt tentativ diagnose. Evt resultat af EKG, måling af iltmætning, peak flow, spirometri, blodprøvesvar og information givet til patienten.

Patienten med længerevarende dyspnø - forløb i almen praksis

Udredning i almen praksis kan omfatte:

Anamnese kan omfatte: disposition, allergi, erhvervsmæssig eksposition, rygestatus, tidl. sygdomme og komorbiditet. Relevante symptomer som takypnø, ortopnø og/eller natlig dyspnø, hoste, ekspektoration, feber, brystsmerter, polyuri, svimmelhed, (nær)besvimelse, hæmoptyse, ødemer, vægtændringer og angst. Beskriv evt. ændring i dagligt funktionsniveau og symptomernes relation til anstrengelse (dyspnøgraden). MRC og NYHA kan evt anvendes hos patienter med henholdsvis lungemedicinske sygdomme eller ved hjerteinsufficiens. Se: Lægehåndbogen om Vejrtrækningsproblemer og åndedrætsbesvær).

Objektiv undersøgelse i almen praksis kan omfatte: Almen tilstand, puls, BT, BMI, temperatur, cyanose, respirationsfrekvens, stridor, hæshed, indtrækninger, forlænget ekspirium, halsvenestase, dæmpning, stp. og c, hepatomegali, ascites og ødemer.

Supplerende undersøgelser i primærsektoren afhænger af anamnesen men skal minimum omfatte: Spirometri og gerne med reversibilitet i aktuelle sygdomsforløb(patienten kan evt. henvises til klinisk fysiologisk afdeling mhp. spirometri), måling af perifer iltmætning, EKG, Hgb, elektrolytter, leuk+ diff, CRP, kreatinin, TSH, NT-proBNP (ved lav-intermediær risiko for hjertesvigt), HBA1c, lipidprofil og rtg thorax (max. 3 mdr gammelt) samt ved relevant tobaksanamnese CT skanning af thorax og abdomen med IV-kontrast jvf CT-skanning af thorax/abdomen med IV kontrast ved mistanke om lungekræft.

Henvisningen til udredning i sygehusregi skal minimum indeholde: Anamnese, tidl. relevante sygdomme, komorbiditet, allergi, medicin, sagt til patienten og praktisk. Obj. fund inkl. puls, BT, respirationsfrekvens, st.p og c samt tentativ diagnose. Resultat af spirometri, rtg af thorax, måling af iltmætning, EKG og laboratorieundersøgelser. 

Forløb i specialist regi

Undersøgelser på hospital:
Blodgasanalyse, d-dimer, CT-scanning thorax, udvidet lungefunktionsundersøgelse inkl. dynamiske volumina og diffusionskapacitet, NO i ekspirationsluften, bronkial provokationstest, bronkoskopi, CT-scanning af thorax, ventilationsperfusionsskintigrafi, ekkokardiografi, arbejds-EKG, og evt. andre aktuelle undersøgelser afhængig af de diagnostiske overvejelser.
Se Lægehåndbogen om Vejrtrækningsproblemer og åndedrætsbesvær

Henvisning og visitation

Vedr. visitation
Hotline telefonnumre mhp. speciallægerådgivning 

Vedr. henvisning
Henvisning sendes til:
Planlægningsområde Midt: CVI MIDT Lok.nr: 5790001391478
Planlægningsområde Nord: CVI NORD Lok.nr: 5790000214617
Planlægningsområde Byen: CVI BYEN Lok.nr. 5790001390976
Planlægningsområde Syd: CVI SYD Lok. nr. 5790000208050

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.