Spring til indhold

Navlegranulom

Opdateret

Navlegranulom skyldes excessiv arvævsdannelse (granulationsvæv) ifm. helingsprocessen i ugerne efter underbinding af navlen. Tilstanden er beskrevet flere steder som den mest almindelige umbilikale abnormitet hos nyfødte, og der er beskrevet en prævalens på 1 ud af 500.

Granulomerne er mellem 3-10 mm store og kan variere fra større padehattelignende til små stumper i bunden af navlen. Gevæksten er typisk rødlig og kan være seropurulent væskende.  

Tilstanden er ufarlig og smertefri men udgør en risiko for infektion og mulig kosmetisk gene, hvorfor forebyggende behandling kan være nødvendig. Healingtiden er direkte korreleret til initial størrelse af granulomet.

Differentialdiagnoser

  • Infektion
  • Umbilikale polypper
  • Uracuscyste
  • Omfalocele
  • Umbilical hernie

Forløb i almen praksis

Navlepleje
En navlestump kræver som regel ingen særlig pleje men skal have luft og holdes tør og ren. Hos mature børn er der ikke evidens for at anbefale brug af desinfektionsmidler. Navlen udskiller et klart gult sekret, som ikke skal fjernes.
Ved forurening vaskes med vand og sæbe/detergent. Det er vigtigt, at navlen holdes tør mellem vask.

Observationer

  • Infektionstegn i og omkring navlen (rødme, hævelse, pus, varme, ildelugtende, smerter)
  • Vurder barnets almene tilstand 

Kriterier for behandling af navlegranulom udenfor sygehusregi

  • Ingen tegn til infektion
  • Alder > tre uger (for at forhindre unødig behandling på granulomer med spontan remission).

Behandling
Behandling med Clobetasolpropionat (Dermovat®) i eget hjem har vist sig at være lige så effektiv som ved behandling med sølvnitrat i klinikken. Efter tre ugers behandling er succesraten 80 – 90 %. Fordelen ved steroidbehandling er, at den er mindre tidskrævende, da forældrene ikke skal møde op i klinikken, og at sølvnitrat i få tilfælde kan forårsage kemisk forbrænding.

Andre non-invasive behandlinger bruges i stort omfang, men er omdiskuteret, idet evidensbaserede studier er mangelfulde på området.

Clobetasolpropionat (Dermovat® 0,05%, gruppe IV steroid)
Med en vatpind påføres cremen på granulationsvævet (ikke på den raske hud omkring) to gange dagligt i maks. tre uger.

Hvis navlen er uren eller væsker, skal navlen vaskes og tørres inden påsmøring.

Ved persisterende granulom efter tre ugers behandling kan man efter klinisk vurdering afvente spontan remission over to uger og derefter gentage behandlingen med Dermovat® om nødvendigt.

Ved forværring eller manglende bedring vurderes behovet for alternativ behandling med sølvnitrat/Lapis, der foregår i sygehusregi.
Den systemiske absorption ved lokal applikation af gruppe IV steroid på et navlegranulom er ikke undersøgt, men menes at være ikke-eksisterende, da steroidcremen påføres et ikke-vaskulariseret område og pga. den relativt lille mængde, der påføres (< 1 gram pr. dag). Studier viser, at der ved behandling med kutan steroid, uanset potens, kun er meget lille systemisk optagelse hos børn. Der kan dog forekomme atrofi eller hypopigmentering af omkringliggende rask hud, som svinder efter endt behandling.  

Henvisning
Ved forværring eller persisterende granulationsvæv efter Dermovat® behandling kontaktes pædiater eller henvises til børneafdeling mhp. vurdering og behandling.

Forløb i specialist regi

Behandlingsmuligheder

  • Lapis/sølvnitrat 95 %
  • Underbinding med kirurgisk sutur, ved stilket granulom
  • Kirurgisk fjernelse på Børnekirurgisk afd. Rigshospitalet

Der er ikke konsensus for behandlingsstrategien i sygehusregi, hvorfor forløbet kan variere. 

VIP-instruks:
Amager og Hvidovre Hospital, børneafdeling: Navlegranulom
Nordsjællands Hospital, børne- og ungeafdeling: Behandling af navlegranulom
Herlev og Gentofte Hospital, børne- og ungeafdeling: Navlegranulom - behandling

Godkendt i SFR for pædiatri
Reservelæge Lea Vilmann HGH
Praksiskonsulenterne Morten Lund NOH, Lotte Cajus Pedersen HGH, Mette Hvidtved Andersen AHH, Signe Vindfeld RH og Bjørn Perrild. 

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.