Mastitis
Der skelnes mellem:
- Puerperale infektioner: Galactophoritis, abscesser og mastit uden absces. Dette udgør 10-15 % af infektionerne, og agens er staphylococcus aureus.
- Non-puerperale infektioner, som skyldes staph. aureus eller diverse aerobe/anaerobe bakterier.
Opdeles i:
- Periareolære (centrale) abscesser, som ofte recidiverer med fisteldannelse, og som overvejende rammer yngre cigaretrygere. Kan også skyldes fremmedlegemer (piercing i papillen m.m.)
- Perifere, som ses hos reumatikere, diabetikere, immunsvækkede eller steroidbehandlede patienter etc. Kan klinisk være svære at skelne fra infektioner i hudens elementer: hårsække, svedkirtler, talgkirtler etc.
Forløb i almen praksis
Ved mastitis uden tegn på absces (rødme, axillær adenit og/ eller feber) kan den praktiserende læge påbegynde antibiotisk behandling.
- Puerperale infektioner: Dicloxacillin 1000 mg x 4 Behandlingsbehovet er ofte mere end en uge.
- Non-puerperale infektioner: Dicloxacillin 1000 mg x 4 og supplerende behandling med metronidazol 500 mg x 3, da der ofte er blandingsinfektion.
Ved penicillinallergi: Konferer med mikrobiolog.
Da der er sammenhæng mellem non-puerperale mastitter og tobaksrygning anbefales rygeophør.
Ved mistanke om absces (fluktuation) eller ønske om hospitalsforløb henvises:
Visitation
Patienter henvises via CVI:
- Puerperale infektioner henvises til den gynækologisk-obstetriske afdeling, hvor patienten har født.
- Non-puerperale infektioner henvises til Herlev-Gentofte Hospital Brystkirurgisk afdeling F.
• Hverdage 8-15 kontaktes Brystkirurgisk afdelings vagthavende læge på Herlev-Gentofte Hospital på telefon 38 67 77 72.
• Udenfor dette tidsrum: Gastroenheden Herlev varetager behandling af patienter, der henvises fra Akuttelefonen 1813 og andre hospitaler på mistanke om bryst-absces. Efter vurdering og behandling af vagthavende, informeres patienten om at ringe til Brystkirurgisk afdeling førstkommende hverdag kl. 9 på telefon 38 67 77 88 mhp. at få en tid samme dag i brystkirurgisk ambulatorium, opgang 3B, stuen.
På Bornholm henvises til:
Kirurgisk afdeling, Bornholms Hospital via skadestuen ved akut behov for indlæggelse.
Forløb i specialistregi
Ved mistanke om absces påbegyndes antibiotikabehandling som ovenfor anført, og der foretages samtidig akut/ subakut aspiration af abscesindholdet eller evt. perkutan drænanlæggelse. Punkturbehandling i kombination med antibiotika er lige så effektiv, og mere skånsom end traditionel kirurgisk incision af abscesser. Ved mistanke om absces foretages samtidig aspiration af abscesindholdet
Hvis der over abscessen kun ligger et tyndt hudlåg, ekscideres dette kirurgisk. Fisteldannelse behandles med periareolær incision og excision af det relevante ductus- og fistelkompleks enten med primær lukning under antibiotisk dække eller åben såropheling fra bunden.
Forløb i kontrolfasen
Mammografikontrol anbefales traditionelt, men savner evidens, hos de ikke-puerperale mastit-patienter over 40 år. Indikationen herfor vurderes derfor individuelt. De patienter, der behandles på afdeling for brystkirurgi, tager afdelingen stilling til evt kontrol-mammografi.
Der foretages billeddiagnostisk kontrol for at sikre, at der ikke foreligger malign eller anden grundmorbus bag infektionen. Sammenhængen mellem absces og cancer er dog overordentligt sjældent, så ved klassisk rygermastit er rygningen forklaring nok i sig selv, og billeddiagnostik er kun påkrævet, når genesen er uklar. Inflammation og neoplasi kan give samme mammografiske præsentation, hvorfor biopsitagning er vigtig.
Mastit - Lægehåndbogen på sundhed.dk
Godkendt i SFR Mammakirurgi
KAP-H ved praksiskonsulent Fie Bøgelund, HGH og Peter Søttrup, RH samt praksiskoordinator Claus Nyholm Jensen og den forløbsbeskrivelsesansvarlige konsulent Maja Stegeager Kaltoft.
NB!
KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.