Underretningspligt vedr. børn og unge

Sundhedspersoner og andre, der arbejder i det offentlige, har en skærpet underretningspligt, jf. Barnets lov § 133. Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Den skærpede underretningspligt betyder, at man som læge skal underrette kommunen, hvis man får kendskab til eller grund til at antage at

1. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
2. et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de kommende forældres forhold
3. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
4. et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb 

Den skærpede underretningspligt gælder både situationer, hvor man har direkte kontakt til et barn eller en ung, og på den baggrund får kendskab til barnets eller den unges forhold, og situationer hvor man gennem kontakt til voksne patienter, der har børn under 18 år eller er gravide, får kendskab til forholdene i familien. Det kan for eksempel være situationer, hvor man får kendskab til problemer hos forældrene i form af misbrug, psykisk lidelse, nedsat funktionsevne eller sociale problemer eller andet, som kan påvirke deres evne til at drage omsorg for barnet.

Som sundhedsperson har man skærpet underretningspligt, selvom man ikke har kendskab til, men kun har grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Man skal altså ikke vide det med sikkerhed, og man kan overlade det til kommunen at undersøge forholdene i familien nærmere.

Der er hos nogle sundhedspersoner en opfattelse af, at der skal meget alvorlige forhold til, før kommunen skal underrettes, for eksempel at barnet eller den unge har været udsat for omsorgssvigt eller fysiske overgreb. Underretningen skal i mange tilfælde opfattes som en sikring af, at kommunen får besked om, at en familie måske skal tilbydes særlig støtte.

Man skal ikke som sundhedsperson vurdere, om man mener, barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte eller vurdere indholdet af støtten. Denne vurdering foretages af kommunen. 

Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt. Enhver er forpligtet til at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung under 18 år, som kan have brug for støtte. Man kan altså ikke henholde sig til, at man tror eller ved, at andre har sendt en underretning. Der skal altid underrettes ved ny bekymring, uanset om det er gjort tidligere, og uanset om man er bekendt med, at der er en aktiv sag i kommunen. Der skal også underrettes ved uændret eller fortsat bekymring, hvis der tidligere er underrettet, og man ved, at kommunen har vurderet underretningen og ikke har iværksat tilstrækkelig støtte. 

Forløb i almen praksis

Hvis der er umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed, og/eller der er tale om mistanke om strafferetslige forhold, ex. fysiske eller seksuelle overgreb, hvor der skal tages stilling til politianmeldelse, laves omgående mundtlig (telefonisk) underretning til de sociale myndigheder i barnets bopælskommune i dagtiden. Uden for dagtiden kontaktes bopælskommunens Sociale Døgnvagt via politiet på tlf. nr. 114, hvis ikke der er døgnadgang direkte til kommunen. Mundtlig underretning bør altid følges af skriftlig underretning. Man har ikke pligt til at få samtykke fra forældrene, og ved mistanke om overgreb fra forældrene, må disse ikke kontaktes (se afsnit nedenfor vedr. mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre). 

Hvis der ikke er umiddelbar bekymring for barnet eller den unge, skal der underrettes skriftligt.

Samtykke

Som sundhedsperson er man ikke juridisk forpligtet til at få samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, inden der sendes underretning til kommunen. Hvis det er muligt, er det mest hensigtsmæssigt at gennemgå indholdet af underretningen sammen med forældrene, eller at forældrene har læst underretningen igennem, før den sendes. Det skaber de bedste muligheder for et efterfølgende konstruktivt samarbejde med familien, både hos egen læge og i kommunen.

Hvis en forælder opfører sig truende, kan man også undlade at orientere forældrene om underretningen og overlade det til kommunen. Det bør i så fald fremgå af journalnotat samt af underretningen.

Særligt for underretninger vedr. mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre

Hvis underretningen drejer sig om mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre, må man aht barnets sikkerhed ikke orientere forældrene eller sende kopi af underretningen.

Dette mhp. at beskytte barnet mod yderligere overgreb som følge af underretningen, samt forhindre forsøg på at hindre udredning af sagen. 

Det er sædvanligvis kommunen, der foretager politianmeldelse i sager, hvor der er mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller andre fysiske overgreb. Sundhedspersonen/hospitalet kan også selv foretage politianmeldelse.

Udformning af underretningen

Som professionel med skærpet underretningspligt kan man ikke sende underretningen anonymt. 

På alle kommuners hjemmeside kan man ved at søge på ”underretning” finde oplysninger om, hvordan man kan sende underretning til den pågældende kommune. 

Hvis man ikke har mulighed for at sende en sikker mail, kan man bruge klinikkens e-Boks eller virk.dk:

• Vælg ”skriv ny post”
• Klik på ”vælg modtager” i ”Til”-feltet
• Skriv enten navnet på den pågældende kommune eller klik på rullemenuen ”søg kategori” og vælg ”offentlige myndigheder/kommuner” og find kommunen på listen
• Under den enkelte kommune vælger man enten hovedpostkassen eller eventuelt børne- og familieafdelingens postkasse, hvis kommunen har en sådan
• Det er vigtigt at skrive ”Underretning” i ”emne”-feltet – på den måde sikrer man, at beskeden hurtigt kommer det rigtige sted hen i kommunen, også hvis man skulle komme til at sende den det forkerte sted hen
• Skriv selve underretningen i tekstfeltet
• Evt bilag kan vedhæftes ved at klikke på klips-symbolet
• Tryk på ”send”

Ved behov for hjælp til at sende underretninger i e-Boks eller virk.dk kan man kontakte datakonsulenterne i RegH: datakonsulenter.dk  

Der er ingen formkrav til underretninger. Det er vigtigt at være så konkret som muligt samt udelukkende at beskrive det, som er relevant for formålet med underretningen, og som må antages at have væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling. Vær opmærksom på at underretningen skal kunne forstås af ikke-sundhedsfagligt uddannede.

Underretningen bør om muligt indeholde

• Barnets fulde navn, cpr-nummer eller adresse
• Oplysninger om i hvilken sammenhæng du har fået kendskab til barnet og evt. hvor længe du har kendt barnet.
• Beskrivelse af hvad du har iagttaget og det, som bekymrer dig. Jo mere konkret jo bedre.
• Beskrivelse af hvordan du har håndteret bekymringen indtil videre. Har du kendskab til igangværende tiltag over for barnet, så beskriv dem.
• Angivelse af om forældre er informeret om underretningen, samt deres evt. indstilling og kommentarer hertil. OBS hvis der er mistanke om overgreb fra forældrene, må man ikke informere forældrene om underretningen.
• Evt oplysninger om andre børn/søskende

Det er ikke en forudsætning for at kunne underrette, at man har barnets fulde data i form af navn, cpr-nummer eller adresse. Man kan skrive de oplysninger, man har, som kan identificere barnet, for eksempel barnets navn, forældres navn, skole eller lignende.

Dokumentation

Underretningen dokumenteres i patientjournalen. Der journaliseres i journalen på den, der er patienten. Det vil sige, at hvis det barn eller den unge, man underretter om, selv er den patient, man har kontakt til, journaliserer man i deres egen journal. Hvis man underretter om et barn eller en ung, der er pårørende til en voksen patient, man har kontakt til, journaliserer man i den voksnes journal. 

Forløb i kommunen

• Kvittering for underretninger
  Kommunen skal senest seks dage efter modtagelsen af underretningen bekræfte modtagelsen over for den, der foretog underretningen (Barnets lov § 138).
  
  
• Kommunens opgave efter modtagelse af underretning
  Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at iværksætte akutte indsatser (Barnets lov § 136, stk. 2). Kommunen skal vurdere, om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse mhp. at belyse barnets eller den unges behov for særlig støtte. 
  
  
• Fagpersoners mulighed for at få oplyst, hvad underretningen har givet anledning til
  Kommunen skal orientere den, der har underrettet, om, hvorvidt underretningen har givet anledning til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltning vedrørende barnet eller den unge. Kommunen kan orientere den, der har underrettet, om, hvilken type indsats der er iværksat, hvis oplysningen kan have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende i forbindelse med sit arbejde kan yde barnet eller den unge. Der kan være undtagelser for dette. Hvis man som fagperson ikke bliver orienteret som ovenfor beskrevet, er der mulighed for selv at rette henvendelse til kommunen. 
  
  

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen.

Lovbekendtgørelse nr. 903 af 26/08/2019 Sundhedsloven (videregivelsesregler i kap. 9, §§40-49)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1602

Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunalbestyrelsen efter Barnets lov

Vejledning om Information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Ankestyrelsen - Underretninger

Ankestyrelsen - Tag signalerne alvorligt

Lægehåndbogen om ”Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier”

Anja Methling, chefkonsulent, Center for Sundhed, Region Hovedstaden.

KAP-H ved praksiskonsulenterne Christian Søby-Land, Jonas Meile, Morten Lund NOH, Betina Uhrenfeldt AHH, Signe Fischer HGH og Camilla Bentsen RH samt forløbsbeskrivelsesansvarlige konsulent Maja Stegeager Kaltoft.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.