Underretningspligt vedr. børn og unge

Sundhedspersoner og andre, der arbejder i det offentlige, har en skærpet underretningspligt  (lov nr. 573 om social service § 153). Underretningspligten går forud for tavshedspligten. Den skærpede underretningspligt betyder, at man som læge skal underrette kommunen, hvis man får kendskab til eller grund til at antage at

1. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
2. et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
3. et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær 
4. et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb 

Underretningspligten gælder både for situationer, hvor barnet/den unge er patient, og situationer hvor barnet er pårørende til en patient. Børn som pårørende skal forstås som alle børn og unge under 18 år, som har kontakt til patienter, det vil sige patientens egne børn uanset bopæl, plejebørn eller samlevers børn samt børn, som patienten i øvrigt er i kontakt med. Den skærpede underretningspligt gælder både situationer, hvor man har direkte kontakt til et barn eller en ung, og på den baggrund får kendskab til barnets eller den unges forhold, og situationer hvor man gennem kontakt til voksne patienter med børn under 18 år får indirekte kendskab til forholdene i familien. Det kan for eksempel være situationer, hvor man får kendskab til problemer hos forældrene i form af misbrug, psykisk lidelse, nedsat funktionsevne eller sociale problemer eller andet, som kan påvirke deres forældrerolle.

Den skærpede underretningspligt er en personlig pligt. Enhver er forpligtet til at reagere og handle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn eller en ung under 18 år, som kan have brug for hjælp. Man kan altså ikke henholde sig til, at man tror eller ved, at andre har underrettet. Der skal altid underrettes ved ny bekymring, uanset om det er gjort tidligere, og uanset om man er bekendt med, at der er en aktiv sag i kommunen. Der skal også underrettes ved uændret eller fortsat bekymring, hvis der tidligere er underrettet, og man ved, at kommunen har vurderet underretningen og ikke har iværksat tilstrækkelig støtte. Man skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte eller vurdere indholdet af støtten. Denne vurdering foretages af kommunen. 

Forløb i almen praksis

Hvis der er umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed, og/eller der er tale om mistanke om strafferetslige forhold, ex. fysiske eller seksuelle overgreb, hvor der skal tages stilling til politianmeldelse, laves omgående mundtlig (telefonisk) underretning til de sociale myndigheder i barnets bopælskommune i dagtiden. Uden for dagtiden kontaktes bopælskommunens Sociale Døgnvagt via politiet på tlf. nr. 114, hvis ikke der er døgnadgang direkte til kommunen. Mundtlig underretning bør altid følges af skriftlig underretning. Ved umiddelbar bekymring for barnets sikkerhed er forældrenes samtykke ikke påkrævet, og ved mistanke om overgreb fra forældrene, må disse ikke kontaktes (se afsnit nedenfor vedr. mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre). 

Hvis der ikke er umiddelbar bekymring for barnet eller den unge, skal der underrettes skriftligt.

Samtykke
Loven forudsætter, at sundhedspersonen forsøger at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, inden der sendes underretning til kommunen.

Hvis sundhedspersonen ikke kan få samtykke, skal underretning alligevel sendes til kommunen, hvis der er kendskab til eller grund til at antage, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte.

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal begge forældre orienteres om underretningen, medmindre der er tungtvejende årsager til andet, hvilket i så fald skal fremgå af journalnotatet.

Hvis det er muligt, er det mest hensigtsmæssigt at gennemgå indholdet af underretningen sammen med forældrene, eller at forældrene har læst underretningen igennem, før den sendes.

Det skaber de bedste muligheder for et efterfølgende konstruktivt samarbejde med familien, både hos egen læge og i kommunen.

Som udgangspunkt skal forældrene have kopi af underretningen, medmindre der er mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre (se nedenfor). I de situationer kan man overlade til de sociale myndigheder at orientere om underretning.

I tilfælde hvor en forælder opfører sig truende, kan man også undlade at orientere forældrene om underretningen og overlade det til kommunen. Det bør i så fald fremgå af journalnotat samt af underretningen.

Særligt for underretninger vedr. mistanke om overgreb fra den ene eller begge forældre
Hvis underretningen drejer sig om mistanke om overgreb begået af en eller begge forældre, må man aht barnets sikkerhed ikke orientere forældrene eller sende kopi af underretningen. Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold eller andre fysiske overgreb, bør underretteren orientere sig om det videre forløb i kommunen, herunder om der vil blive foretaget politianmeldelse. Sundhedspersonen/hospitalet kan også selv foretage politianmeldelse. 

Udformning af underretningen
Som professionel med skærpet underretningspligt kan man ikke sende underretningen anonymt. 
På alle kommuners hjemmeside kan man ved at søge på ”underretning” finde oplysninger om, hvordan man kan sende underretning til den pågældende kommune. 
Hvis man ikke har mulighed for at sende en sikker mail, kan man bruge klinikkens digitale post eller virk.dk:

• Vælg ”skriv ny post”
• Klik på ”vælg modtager” i ”Til”-feltet
• Skriv enten navnet på den pågældende kommune eller klik på rullemenuen ”søg kategori” og vælg ”offentlige myndigheder/kommuner” og find kommunen på listen
• Under den enkelte kommune vælger man enten hovedpostkassen eller eventuelt børne- og familieafdelingens postkasse, hvis kommunen har en sådan
• Det er vigtigt at skrive ”Underretning” i ”emne”-feltet – på den måde sikrer man, at beskeden hurtigt kommer det rigtige sted hen i kommunen, også hvis man skulle komme til at sende den det forkerte sted hen
• Skriv selve underretningen i tekstfeltet
• Evt. bilag kan vedhæftes ved at klikke på klips-symbolet
• Tryk på ”send”

Ved behov for hjælp til at sende underretninger i e-Boks eller virk.dk kan man kontakte datakonsulenterne i RegionH.  

Der er ingen formkrav til underretninger. Det er vigtigt at være så konkret som muligt samt udelukkende at beskrive det, som er relevant for formålet med underretningen, og som må antages at have væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling. Vær opmærksom på at underretningen skal kunne forstås af ikke-sundhedsfagligt uddannede.

Underretningen bør om muligt indeholde:

• Barnets fulde navn, cpr-nummer eller adresse
• Oplysninger om i hvilken sammenhæng du har fået kendskab til barnet og evt. hvor længe du har kendt barnet.
• Beskrivelse af hvad du har iagttaget og som bekymrer dig. Jo mere konkret jo bedre.
• Beskrivelse af hvordan du har håndteret bekymringen indtil videre. Har du kendskab til igangværende tiltag over for barnet, så beskriv dem.
• Angivelse af om der er indhentet eller forsøgt indhentet samtykke til underretningen fra forældremyndighedsindehaverne.
• Angivelse af om forældre er informeret om underretningen, samt deres evt. indstilling og kommentarer hertil. OBS hvis der er mistanke om overgreb fra forældrene, må man ikke informere forældrene om underretningen.
• Evt. oplysninger om andre børn/søskende

Det er ikke en forudsætning for at kunne underrette, at man har barnets fulde data i form af navn, cpr-nummer eller adresse. Man kan skrive de oplysninger, man har, som kan identificere barnet, for eksempel barnets navn, forældres navn, skole eller lignende.

Dokumentation
Underretningen dokumenteres i patientjournalen. Der journaliseres i journalen på den, der er patienten. Det vil sige, at hvis det barn eller den unge, man underretter om, selv er den patient, man har kontakt til, journaliserer man i deres egen journal. Hvis man underretter om et barn eller en ung, der er pårørende til en voksen patient, man har kontakt til, journaliserer man i den voksnes journal. 

Forløb i kommunen

• Kvittering for underretninger
  Kommunen skal senest seks dage efter modtagelsen af underretningen bekræfte modtagelsen over for den, der foretog underretningen (Serviceloven § 155b).
  
  
• Kommunens opgave efter modtagelse af underretning
  Når en kommune modtager en underretning, skal kommunen registrere den centralt og inden for 24 timer vurdere, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge (Serviceloven § 155, stk. 2). Kommunen skal vurdere, om der er behov for at igangsætte en børnefaglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse) mhp at belyse barnets/den unges behov for særlig støtte. Undersøgelsen skal være afsluttet inden for fire måneder. Der kan dog iværksættes foreløbig eller akut støtte, inden undersøgelsen er færdig, hvis særlige forhold gør sig gældende (§ 11).
  
  
• Fagpersoners mulighed for at få oplyst, hvad underretningen har givet anledning til
  Kommunen skal orientere den som underretter om, hvorvidt underretningen har givet anledning til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltning vedrørende barnet eller den unge. Hvis den som underretter i sit daglige arbejde varetager en opgave over for barnet eller den unge, som giver mulighed for at understøtte en igangsat indsats for at afhjælpe de pågældende problemer, kan kommunen også orientere om, hvilken type foranstaltning som er iværksat og den planlagte varighed af foranstaltningen. I begge tilfælde gælder dette dog ikke, hvis særlige forhold gør sig gældende. (§ 155b, stk. 2 og 3). Hvis man som fagperson ikke bliver orienteret som ovenfor beskrevet, er der mulighed for selv at rette henvendelse til kommunen. 

Bekendtgørelse af lov om social service

Lovbekendtgørelse nr. 913 Sundhedsloven (videregivelsesregler i kap. 9, §§40-49)

Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service

Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen.

Vejledning om Information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Lægehåndbogen om ”Socialmedicinsk arbejde med børn, unge og deres familier”

Ankestyrelsen

Godkendt i SFR for pædiatri og SFR for børne-&ungepsykiatri

Anja Methling, chefkonsulent, tlf nr 20 16 03 08, anja.methling@regionh.dk , Center for Sundhed, Region Hovedstaden.

NB!

KAP-H’s forløbsbeskrivelser er vejledninger og ikke visitationsretningslinjer.
De skal bl.a. støtte praktiserende læger i udfærdigelsen af henvisninger og sikre bedre patientforløb.