Henvisningsregler til psykologhjælp

Tidsramme for henvisninger:

Henvisning til psykolog kan udstedes indtil 6 måneder efter udløsende hændelse, dog med mulighed for udvidelse til op til 1 år efter udløsende hændelse. Undtaget er personer, der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb. Her er der ingen tidsfrist for henvisning. For pårørende til psykisk syge er det fra reaktion indtræffer hos de pårørende, at fristen gælder. For depression og angst gælder særlige henvisningsregler og -procedurer. Se nærmere under ”Henvisningsårsager”.

Gyldighed:

En henvisning til psykolog er gyldig i op til en måned efter udstedelsen.
I den periode skal klienten have taget kontakt til en psykolog og lavet aftale om opstart. Ved psykologskift skal der ikke laves ny henvisning, men der fortsættes på eksisterende henvisning.

Landssamarbejdsudvalgets opfattelse:
Det er Landssamarbejdsudvalgets opfattelse, at der ikke kan fastsættes en tidsramme, inden for hvilken et behandlingsforløb skal være afsluttet. Landssamarbejdsudvalget er dog opmærksom på det uheldige i, at behandlingsforløb kan stå som uafsluttede, fordi behandlingsforløbet af klienten holdes “åbent”. Lands-samarbejdsudvalget finder derfor, at et behandlingsforløb normalt vil være at anse for afsluttet, såfremt der er forløbet mere end 12 måneder, siden den sidste konsultation blev givet.

Antal psykologsamtaler og flere henvisninger:

Der kan kun udstedes én henvisning pr. hændelse/sygdomsudbrud. En henvisning giver mulighed for op til 12 samtaler hos psykolog. Undtaget er dog angst og depression, hvor der kan genhenvises én gang, dvs. der gives mulighed for op til 24 samtaler. Der kan udstedes henvisning til et nyt behandlingsforløb, hvis der er tale om samme diagnose, men med nye udbrud. Det hviler dog på den forudsætning, at den sikrede i og for sig har været rask, og der derfor er tale om et nyt udbrud af samme sygdom. Der kan ikke udstedes henvisning til et nyt behandlingsforløb, hvis der er tale om fx en cancerdiagnose, hvor sygdommen forværres i et jævnt faldende forløb. Her er der tale om ét sygdomsforløb med en udvikling af sygdommen, og der vil derfor ikke kunne gives henvisning til endnu et behandlingsforløb.

Henvisningsårsager:

Psykisk syge personer er omfattet af overenskomsten i det omfang, de har været ude for en af de nedenfor nævnte hændelser.

1. Røveri-, volds- og voldtægtsofre
Det, at der tales om ofre, indebærer, at det er den person/de personer, som røveriet, volden eller voldtægten er gået ud over, der primært er berettigede til psykologhjælp. Derudover kan indirekte ofre være omfattet af overenskomsten. Der er tale om fysisk og psykisk vold ligesom personer, der er forsøgt voldtaget også er dækket.

Ved indirekte ofre forstås personer, der uden at være det direkte offer for røveri, vold eller voldtægt, alligevel er involveret i episoden på en sådan måde, at
de eksempelvis har været udsat for reel fare. Med reel fare menes reel legemlig såvel som psykisk fare for livskvalitet, udvikling og trivsel. For eksempel vil personer, der ikke er direkte omfattede af risiko for legemlig fare, men som har væsentlig emotionel tilknytning til implicerede parter, være omfattede såfremt deres psykiske udvikling og trivsel bringes i reel fare/risiko i forbindelse med den pågældende hændelse. Ligeledes vil personer, der involverer sig som hjælpere eller i forbindelse med hændelsen udsættes for en trussel, være omfattet af overenskomsten. Derimod vil personer, der kommer til at overvære en episode som vidner eller tilskuere, ikke være omfattet af overenskomsten. Formuleringen udelukker også, at den der er årsag til røveriet, volden eller voldtægten omfattes af overenskomsten. Der kan dog være situationer, især i forbindelse med vold, hvor det kan være meget vanskeligt at afklare, hvem der er årsag til volden, og hvem der er offeret. I disse situationer må man lægge vægt på, om den henvisende skønner, at de pågældende er i en krise på baggrund af hændelsen, og derfor har et behov for psykologhjælp.

Den vold, der kan være udøvet vil typisk være fysisk, men kan undtagelsesvis være psykisk. Der stilles ikke krav om, at der er tale om en vis grovhed i volden. I princippet kan selv en mild vold bringe en person i krise. Endelig stilles der ikke krav om, at der er rejst straffesag eller sket domfældelse af gerningsmanden.

Vold i familien er også omfattet af overenskomsten. Man skal dog være opmærksom på, at henvisningen skal være udstedt senest 12
 måneder efter den hændelse, der er årsag til henvisningen, fandt sted, hvorfor tilfælde, hvor volden har stået på gennem længere tid og kan betragtes som et element i et fast livsmønster, ikke vil være omfattet af overenskomsten. For så vidt angår voldtægt vil personer, der har været udsat for forsøg på voldtægt, uanset formuleringen, også være berettigede til psykologhjælp efter overenskomsten. Det kan i en sådan situation være tilfældigt, om overgrebet er beskrevet som forsøg på voldtægt eller andet seksuelt overgreb, og begrebet bør derfor ikke fortolkes for snævert.

2. Trafik- og ulykkesofre
Ved trafik- og ulykkesofre forstås den eller de direkte involverede samt indirekte involverede, uden hensyntagen til, hvem der er årsag til ulykken.

Ved trafik forstås for eksempel bil, cykel, og gående trafik samt mindre privatfly. Ved ulykkesofre forstås alle andre former for ulykker end trafikulykker. Det kan være vanskeligt at fastlægge, hvornår der er tale om en ulykke og ikke bare et uheld, men dette må også ses i forhold til, om den pågældende på baggrund af oplevelsen får et behov for psykologhjælp. Således kan det objektive omfang af ulykken ikke være afgørende for, om den pågældende er omfattet af overenskomsten eller ej. Dog må helt banale uheld kunne udelukkes.

3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer *
I begrebet "alvorligt psykisk syge" ligger, at der skal være tale om en psykisk sygdom, der har afgørende betydning for den pågældendes adfærd og relatio-ner til omverdenen. Selve diagnosen er ikke afgørende, men der må ses på om de konkrete følger af sygdommen er så omfattende og massive, at sygdommen må betegnes som alvorlig psykisk sygdom.

Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

12-måneders grænsen for at få en henvisning til en pårørende til en person ramt af alvorlig psykisk sygdom er ikke begrænset til tidspunktet for diagnosticering af den alvorligt psykisk syge. Beregningen af 12-måneders perioden sker fra det tidspunkt, hvor der indtræder ændringer i den henvisningsberettigedes adfærd som følge af at være pårørende til en alvorligt psykisk syg.

4. Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
Der er tale om somatiske sygdomme.
“Alvorligt invaliderende sygdom” fortolkes ikke blot som sygdomme, der nødvendigvis straks invaliderer den pågældende alvorligt. Begrebet omfatter også alvorlige sygdomme, hvor det at diagnosen stilles, bringer den pågældende i en krise. Der kan derfor være tale om cancer, AIDS, blodpropper, leddegigt, lige såvel som de fysisk meget invaliderende sygdomme som sclerose, muskelsvind osv.

Fristen ved henvisningstidspunktet må normalt regnes fra det tidspunkt, hvor sygdommen indtræder/ diagnosen stilles, dvs. fra det tidspunkt, hvor den pågældende bliver bekendt med, at han/hun lider af den pågældende sygdom. Det forhold, at en person tidligere har haft f.eks. cancer/en blodprop, udelukker ikke, at den pågældende er omfattet af ordningen ved et nyt tilfælde af cancer/blodprop, jvf. også bemærkningerne herom nedenfor.

Psykisk sygdom i sig selv ikke er en alvorligt invaliderende sygdom i overenskomstens forstand.

5. Pårørende til personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom *
Her er der tale om pårørende til personer ramt af alvorlig somatisk sygdom (jf. 4.).
Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

6. Pårørende ved dødsfald *
Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være omfattet.

Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som stedforældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude vil normalt ikke være omfattet, men i det omfang disse er den eneste familie, vil de kunne være omfattet.

Uanset der tales om dødsfald, vil også forældre til et dødfødt barn være omfattet af overenskomsten. Efter anmærkning ad § 2, stk. 1 i overenskomsten forstås ved dødsfald tillige ufrivillig abort/fødsel af et dødt barn efter udgangen af 19. graviditetsuge

7. Personer, der har forsøgt selvmord
Der er tale om en person, der har forsøgt at tage sit eget liv.

8. Kvinder, der har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
Psykologhjælp kan ydes forud for abortindgrebet, når anmodning om tilladelse til indgrebet er fremsendt til abortsamrådet.

9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
Henvisning til behandling er ikke omfattet af 6 og 12 måneders reglerne. Henvisning til psykolog behandling kan ske gennem hele personens liv blot skal hændelsen være sket i barndommen nærmere betegnet inden personens fyldte 18 år.

10. Personer med let til moderat depression (fra 18 år og opefter) **
Personer der opfylder diagnostiske kriterier for let til moderat depression. -. Som grundlag for henvisning og genhenvisning skal den praktiserende læge fo-retage en faglig anerkendt psykometrisk test (ydelse 2149), jfr. § 45 Henvisning til behandling ved psykolog i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Eksempler på test findes i DSAM’s vejledning samt på Dansk Selskab for Almen Medicins hjemmeside  www.dsam.dk under:
- DSAM-vejledninger
- Klinisk vejledning for almen praksis: ’Unipolar depression, diagnostik og behandling’

• Patienten bør interviewes over mindst to samtaler
• Det skal præciseres, at henvisningen til psykolog skal indeholde scoringsresultatet fra den psykometriske test,
• at den psykometriske test skal udføres samtidig med henvisning 
• at psykologen ved behandlingsafslutning har pligt til at fremsende kort tilbagemelding (epikrise) til praktiserende læge, som aftalt i overenskomsten,
• at den elektroniske epikrise skal indeholde beslutningsgrundlag i forhold til eventuel genhenvisning,
• at i tilfælde med manglende epikrise, kan patienten ikke genhenvises,
• at patienten skal opfordres til at beholde kontakten til sin praktiserende læge både under og efter psykologbehandlingen. Det forudsættes dog, at hvis en patient under sin psykologbehandling har kontakt til almen praksis, vil der være tale om ”almindelige” konsultationer og ikke samtaleterapi,
• at henvisning til psykolog ikke udelukker fortsat kontakt og eventuel behandling hos praktiserende læge.

11. Personer med let til moderat angst/OCD (fra 18 år)
Personer, der opfylder diagnostiske kriterier for let til moderat angst eller OCD Som grundlag for henvisning og genhenvisning bør den praktiserende læge foretage en faglig anerkendt psykometrisk test (ydelse 2149), jfr. § 45 Henvisning til behandling ved psykolog i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Eksempler på test findes i DSAM’s Angstvejledning samt på Dansk Selskab for Almen Medicins hjemmeside www.dsam.dk under: - DSAM-vejledninger

• Det skal præciseres, at henvisningen til psykolog bør indeholde scoringsresultatet fra den psykometriske test,
• at den psykometriske test bør udføres samtidig med henvisning
• at psykologen ved behandlingsafslutning har pligt til at fremsende kort tilbagemelding (epikrise) til praktiserende læge, som aftalt i overenskomsten,
• at den elektroniske epikrise skal indeholde beslutningsgrundlag i forhold til eventuel genhenvisning,
• at i tilfælde med manglende epikrise, kan patienten ikke genhenvises,
• at patienten skal opfordres til at beholde kontakten til sin praktiserende læge både under og efter psykologbehandlingen. Det forudsættes dog, at hvis en patient under sin psykologbehandling har kontakt til almen praksis, vil der være tale om ”almindelige” konsultationer og ikke samtaleterapi
• at henvisning til psykolog ikke udelukker fortsat kontakt og eventuel behandling hos praktiserende læge.

*  Ved pårørende forstås den nærmeste familie, dvs. ægtefælle/samlever, forældre, søskende og børn. Stedforældre og halvsøskende vil også normalt være om-fattet. Der vil derfor være situationer, hvor såvel biologiske forældre som sted-forældre til det samme barn vil kunne modtage psykologhjælp efter overenskomsten. Svigerfamilie og familie længere ude, eller andre signifikante personer, vil normalt ikke være omfattet af overenskomsten, men i det omfang der er tale om en betydningsfuld relation, vil de kunne være omfattet.

**I perioden frem til 31. december 2021 er 18-21 årige omfattet af den vederlagsfri ordning. 

Link til pjece