Psykiatri (børn og voksne)
Visitationsmeddelelse
Henvisning til psykiatri
Alle henvisninger sendes til CVD psykiatri eller CVD-BUP, som visiterer videre til et af de psykiatriske centre. Der henvises til forløbsbeskrivelsen for voksen- samt børne- og ungdomspsykiatri for yderligere information om elektive henvisninger af patienter til et af de psykiatriske centre.
Integreret dobbeltdiagnosebehandling i hospitalspsykiatrien
Integreret dobbeltdiagnose er samtidig behandling af psykisk lidelse og rusmiddelproblematik i hospitalspsykiatrien. Målgruppen er patienter med moderat til svær psykisk lidelse og funktionsnedsættelse svarende til målgruppen for hospitalspsykiatri og rusmiddelproblematik svarende til diagnostiske kriterier for afhængighed eller skadeligt brug. Derudover skal parallel dobbeltdiagnosebehandling med rusmiddelbehandling i kommunalt regi og psykiatrisk behandling i regionalt regi være utilstrækkeligt.
Ved henvisning til psykiatrien skal aktuelle psykiatriske symptomer, funktionsnedsættelse, rusmiddelproblematik og social situation beskrives som vanligt. Kommune og almen praksis kan samarbejde om udarbejdelse af henvisning, hvis kommunen har kendskab til patienten.
Læs mere om integreret dobbeltdiagnosebehandling på Region Hovedstadens hjemmeside her.