Vurdering inden COVID vaccination samt håndtering af allergi
26. april 2021
Vurdering af patienter inden COVID vaccination samt håndtering af allergi ved mistanke om allergi
Hos enkelte patienter vil der opstå usikkerhed om patienten kan vaccineres mod COVID. Hermed en række beslutningsstøtteværktøjer som almen praksis kan benytte sig af:
Der er udarbejdet et allergi-risikovurderingsværktøj til i brug i vaccinationscentrene.Dette skema til risikovurdering kan også anvendes i almen praksis, hvis I skal vurdere om patienten kan vaccineres.
Risiko ved COVID-19 vaccination er primært øget hvis der mistænkes allergi overfor fyldstofferne macrogol=Polyethylenglycol=PEG eller polysorbat 80, som findes i COVID-19 vaccinerne.
Allergi overfor macrogol er meget sjælden og hvis patienten tager, og tåler, vanlig medicin som indeholder macrogol=Polyethylenglycol=PEG eller polysorbat
80, er der som udgangspunkt ikke øget risiko for allergisk reaktion ved COVID-19 vaccination.
Allergirisikovurdering før vaccination imod COVID-19
- Husk at søge information om kontraindikationer i SST's vidensbank her
- Ved fortsat usikkerhed om hvorvidt patienten kan vaccineres kontakt Bivirkningsmanageren som vejleder alle læger i Region Hovedstaden, Telefon 5172 2080, hverdage 8-15.30 E-mail: bivirkningsmanager@regionh.dk
- Enkelte patienter afvises i vaccinationscentrene efter at være konfereret med Bivirkningsmanageren pga. mistanke om allergi for indholds-stoffer i COVID 19 vaccinerne. Se flowkort for vaccinationscentrene.
- Patienter der bliver afvist fra vaccinationscentre, får udleveret et Borgerkort med besked om at gå til egen læge for at blive henvist til Klinik for Allergisygdomme på Gentofte Hospital.
- Hvis Klinik for Allergisygdomme 1, Gentofte Hospital vurderer, at patienten ikke er i øget risiko for allergisk reaktion på COVID-19 vaccinen kan patienten genbooke sin tid og medbringe notat fra Klinik for Allergi-sygdomme til vaccinationsstedet.