Hvad er en utilsigtet hændelse?
Her kan du læse mere om, hvad en utilsigtet hændelse er.
Når noget går galt i forbindelse med sundhedsfaglige opgaver, kalder man det en utilsigtet hændelse (UTH). Det er en hændelse, som har eller kunne have haft konsekvenser for patienten i forskellig grad. Du har som sundhedsfaglig pligt til at rapportere UTH’er til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).
Du har som sundhedsfaglig pligt til at rapportere hændelser, som:
- har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren.
- kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren
- efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut har udarbejdet en lang række eksempler på, hvad der blandt andet kan være utilsigtede hændelse: se dem her.