Undersøgelse af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne

De praktiserende læger og hospitalernes oplevelse af samarbejdet i Region Hovedstaden (2025)

I 2025 vil Region Hovedstaden sammen med PLO-Hovedstaden undersøge både de praktiserende læger og hospitalernes oplevelse af samarbejdet.

Undersøgelse af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne

• I 2025 vil Region Hovedstaden sammen med PLO-Hovedstaden undersøge både de praktiserende læger og hospitalernes oplevelse af samarbejdet.
  Rapporten fra 2025 kan læses her
  
  
• I 2021-22 har Region Hovedstaden har sammen med PLO-Hovedstaden undersøgt de praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i regionen. 
  Rapporten fra 2021-22 kan læses her

De praktiserende læger og hospitalernes oplevelse af samarbejde i Region Hovedstaden (2025)

I foråret 2025 har Region Hovedstaden med hjælp fra Rambøll Management Consulting gennemført en undersøgelse af samarbejdet mellem regionens hospitaler og almen praksis. Overordnet er der en høj tilfredshed og en positiv udvikling i opfattelsen af samarbejdet hos både praktiserende læger og hospitalslæger.

452 praktiserende læger og 430 hospitalslæger har svaret på et spørgeskema og opfølgende har Rambøll interviewet seks praktiserende læger og fem hospitalslæger.

De overordnede resultater i undersøgelsen: 

Tilfredshed med samarbejdet: Mere end halvdelen af praktiserende læger (58%) og hospitalslæger (64%) er tilfredse med samarbejdet, hvilket forbindes med den konstruktive dialog og sparring der er at finde mellem sektorerne fx gennem den velfungerende praksiskonsulentordning.

Somatiske henvisninger: Generelt oplever praktiserende læger og hospitalslæger at samarbejdet om somatiske henvisninger er forbedret de seneste år, hvilket bl.a. begrundes med en høj faglig kvalitet i dialoger og samarbejdsvillighed. Der er dog fortsat behov for yderligere samarbejde, da flere praktiserende læger oplever, at mange henvisninger bliver afvist, og hospitalslægerne oplever, at praktiserende læger sender for mange og mangelfulde henvisninger.

Psykiatriske henvisninger: Knap en tredjedel af de praktiserende læger er tilfredse med samarbejdet om psykiatriske henvisninger. Det er uændret sammenlignet med tilfredsheden i 2022. De praktiserende læger fremhæver blandt andet, at psykiatrien er svær at gennemskue, at patienter skal passe ind i bestemte forløb for at kunne visiteres, og at der er meget lang ventetid.

Ny arbejdsgang for handlingsanvisende afviste henvisninger: I 2024 blev en ny arbejdsgang for afviste henvisninger for at styrke samarbejdet mellem praktiserende læger og hospitaler implementeret i Region Hovedstaden. Ved afvisning af henvisning skal hospitalet sende en korrespondancemeddelelse med begrundelse og vejledning om næste skridt eller manglende oplysninger. Praktiserende læger kan herefter sende supplerende information via korrespondancemeddelelse i stedet for at henvise igen. Både de praktiserende læger og hospitalslægerne oplever den nye arbejdsgang som et positivt tiltag i samarbejdet om henvisninger. De praktiserende læger oplever, at handlingsanvisninger via korrespondancemeddelelser letter håndteringen af afviste henvisninger, mens flere hospitalslæger oplever, at samarbejdet forbedres når supplerende information kan efterspørges og modtages.

Specialistrådgivning: Samlet set vurderer lægerne, at samarbejdet via specialistrådgivning styrker samarbejdet om patienter og forebygger unødige henvisninger. Flere praktiserende læger føler sig velinformerede om rådgivningstilbud og kontaktinformationer sammenlignet med undersøgelsen i 2022. Blandt hospitalslægerne oplever størstedelen, der yder specialistrådgivning at have de rette rammer og kompetencer, og at almen praksis stiller relevante spørgsmål.

Korrespondancemeddelelser: Over halvdelen af hospitalslægerne er tilfredse med kvaliteten af korrespondancemeddelelse. De praktiserende læger er blevet mere tilfredse med kvaliteten af korrespondancemeddelelser sammenlignet med i 2022. Begge sektorer er i mindre grad tilfredse med svartiden og oplever at modtage generiske svar, samt svar fra ikke-lægefagligt personale.

Epikriser: Flere praktiserende læger oplever, at de vigtigste informationer står øverst i epikriser, og at epikriserne er målrettet almen praksis. Kun en fjerdedel er tilfredse med kvaliteten. De praktiserende læger fremhæver, at indholdet i epikriserne kan være uoverskueligt, indeholder komplekst og specialespecifikt sprog, der er vanskeligt at tyde og at farvemarkeringer kan være forkerte, og at de ikke altid modtager opkald ved røde farvemarkeringer.

Diagnostiske tilbud: Flere praktiserende læger oplever, at de diagnostiske tilbud på hospitalerne lever op til deres behov sammenlignet med i 2022. Dog føler næsten halvdelen sig ikke velinformeret om hospitalernes tilbud om subakutte tider. Dette kan skyldes, at flere hospitaler ikke udbyder subakuttetider. Flere praktiserende læger oplever lange ventetider til scanninger, hvilket vanskeliggør og forlænger patientforløb.

Psykiatriske tilbud: De fleste praktiserende læger oplever ikke, at psykiatriens tilbud om psykiatriske udredninger lever op til behovet bl.a. grundet vanskeligheder med at henvise patienter med multipsykiatriske lidelser og de mange afviste henvisninger. Mere end halvdelen af hospitalslægerne oplever, at patienter henvist fra almen praksis, har fået udført tilstrækkelige undersøgelser inden henvisning.

De praktiserende lægers oplevelse af samarbejdet med hospitalerne i Region Hovedstaden (2021-22)

Undersøgelsen peger på, at de praktiserende læger samlet set oplever en rimelig grad af tilfredshed med hospitalernes understøttelse af almen praksis og med samarbejdet omkring den enkelte patient.

Tilfredsheden varierer på tværs af regionens hospitaler og i forhold til de enkeltstående tematikker, der spørges ind til. Undersøgelsen peger på en række områder, hvor der er behov for at styrke indsatsen, for at patienterne oplever gode sammenhængende forløb. 

Rapportens hovedanbefalinger er: 

• Opbygning af epikriser 
  Det anbefales at foretage en systematisk gennemgang af ’standardepikrisen’ i Sundhedsplatformen med henblik på at omstrukturere opsætningen, så de vigtigste informationer præsenteres øverst. I den forbindelse er det anbefalingen at undersøge muligheden for at minimere mængden af autogeneret tekst, så epikrisen kun indeholder det mest væsentlige

• Handlingsanvisende afviste henvisninger
  Det anbefales at arbejde på at etablere en praksis, hvor alle afviste henvisninger er handlingsrettede, således at årsagen til afvisningen tydeligt fremgår, samt hvad de praktiserende læger kan gøre for, at henvisningen bliver accepteret, eller hvilken mulighed de praktiserende læger har for at hjælpe patienten i andet regi. 

• Mulighed for øget kommunikation 
  Det anbefales at styrke muligheden for kommunikation – fysisk, telefonisk og virtuel – mellem almen praksis og specialister på hospitalet for at styrke kendskabet til hinanden og derigennem forbedre samarbejdet. Det gælder bredt, men kan eksempelvis være i regi af klyngearbejdet med specialistbesøg eller i forbindelse med afviste henvisninger for derved at sikre, at de praktiserende læger har kontaktoplysninger til afdelingens hotline eller ansvarshavende for afvisningen, så praktiserende læger let kan kontakte hospitalet ved tvivlstilfælde.

• Struktur på sundhed.dk 
  Det anbefales at optimere strukturen på sundhed.dk ved at simplificere, erstatte og omorganisere oplysninger på sundhed.dk, således de er i overensstemmelse med de praktiserende lægers daglige behov. Samtidig er det anbefalingen at optimere søgefunktionen for derved at øge almen praksis’ tilgængelighed til hospitalets tilbud om specialistrådgivning.