Ændringer i din praksis - hvad skal rettes i SOR
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Ændringer i din praksis - hvad skal ændres i SOR
Ændringerne kan få betydning i it-systemer, der henter data fra SOR, bl.a Sundhedsplatformen og Sundhed.dk.
Når en praksis ændrer:
- Adresse – skal der rettes adresser i Sundhedsstyrelsens Organisationsregister (SOR). Der er 3 adresser der skal eller kan rettes: Postadresse, Besøgs-adresse og Aktivitets-adresse
- Telefonnummer, e-mail, hjemmeside-adresse eller fax-nr. - skal der rettes i SOR
- Ydernummer og fortsætter med samme CVR nr. - skal dit ydernummer rettes i SOR oplysningerne
OBS! punkt 1 til 3 – skriv i notefeltet, hvornår ændringen skal træde i kraft. Hvis det haster, skal du kontakte SOR telefonisk eller via mail – se nederst
- CVR nummer – skal der oprette en ny organisation i SOR, men uden at anmode om nyt lokationsnummer. Når du opretter den nye organisation, skal der i notefeltet skrives: ”Ønsker at overføre lokationsnummer 579000…… til ny virksomhed pr. dato: (skriv dato), samt om gammel virksomhed skal lukkes (pr. dato) eller ej”.
Obs! Det er kun, hvis mindst en ejer fra det gamle CVR-nummer fortsætter i den nye virksomhed, at det kan gennemføres, som beskrevet ovenfor.
Hvis ingen af ejerne følger med fra gammel til ny virksomhed, kan lokationsnummer typisk ikke overtages. Ved tvivlstilfælde spørg SOR, inden der oprettes ny virksomhed.
- Skift af it-leverandør (lægesystem) - drøft det med din nye leverandør
Obs! Du kan selv ændre det via selvbetjeningsløsningen, men få oplysninger om Systemnavn Systemleverandørnavn og Net-operatør/VANS-leverandør fra din nye leverandør.
SOR Kontaktoplysninger og Links :
Når du skal rette, oprette eller slette i SOR klik her (login med NemID erhverv eller MitId erhverv når det bliver aktuelt)
Vejledning til SOR (link til PDF midt på siden)
Kontaktoplysninger til SOR
Mail til SOR: SORpost@sundhedsdata.dk
Telefon: 32 68 53 41
Telefontid:
Mandag, onsdag og fredag
Kl. 10:00 – 11:30
og 13:00 – 14:30