Klyngeindsatsen
Region Hovedstaden
Klyngens økonomi
Klyngerne tildeles et årligt klyngebudget beregnet på baggrund af antallet af tilmeldte patienter i de lægeklinikker, der indgår i klyngen pr. 1. februar. Den enkelte klynge fik for 2025 udbetalt 3,71 kr. pr. gr. 1 patient.
Du kan læse mere om klyngens økonomi og udbetaling af midler på KiAP’s hjemmeside her.
Konsulenthjælp
KAP-H tilbyder forskellige former for støtte til klyngerne, herunder KAP-H’s egne klyngepakker, facilitering af egne og af KiAP’s klyngepakker samt sparring og støtte til klyngekoordinator. Se de eksisterende klyngepakker fra KAP-H her.
Har I ønsker og ideer til KAP-H, så skriv til kap-h@regionh.dk.
De regionale datakonsulenter står til rådighed for klyngerne og kan kontaktes på datakonsulenterne@regionh.dk.
Medicinfunktionen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital tager også imod henvendelser fra klynger og kan kontaktes på medicinfunktionen@regionh.dk.
Hjælp til dataudtræk fra eget lægesystem
Der findes gode vejledninger hos KiAP i klyngepakker og under ’Forløbsplansdata’ her. Derudover skal vejledning primært søges hos egne lægesystemer. I nogle tilfælde kan de regionale datakonsulenter dog også være behjælpelige.
Udtræk af ydelser fra almen praksis (afregningsdata)
Nye forespørgsler fra klyngekoordinatorer om afregningsdata sendes til kap-h@regionh.dk. Medsend venligst kontaktoplysninger (e-mail og direkte telefonnummer) i tilfælde af opklarende spørgsmål. Der kan være op til fire ugers leveringstid (afhængigt af efterspørgsel). Når datasæt er klar, sendes de via sikker mail til klyngens cvr.nr. En kort vejledning i læsning af datasæt medfølger.
Ved brug for sparring omkring afregningsdata til kvalitetsudvikling i klyngen, kan sekretariatet kontaktes på kap-h@regionh.dk.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udviklet standardiserede datapakker, hvor afregningsdata indgår, men hvis der er behov for at sætte fokus på særlige områder, kan det blive en mulighed.
Udtræk af medicindata i almen praksis (ordinationsdata)
Forespørgsler fra klyngekoordinatorer vedrørende ordinationsdata sendes til kap-h@regionh.dk. Medsend venligst direkte telefonnummer i tilfælde af opklarende spørgsmål. Det er altid klyngekoordinatorens opgave at få samtykke og indhente ydernumre fra klyngemedlemmerne. Der kan være op til fire ugers leveringstid. Når datasæt er klar, sendes de via sikker mail til klyngens cvr.nr. En kort vejledning i læsning af datasæt medfølger.