Supervisionsgrupper
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Rammer for supervisionsgrupper
- gruppen skal have 5-12 medlemmer (vi anbefaler en gruppestørrelse på max 8 medlemmer for størst udbytte af møderne)
- minimum 5 af medlemmerne skal være ejerlæger, §24 eller §26 ansatte
- der skal afholdes mindst 4 supervisionsmøder på et år, dvs. der skal være supervisor til stede og foregå supervision
- supervisor skal være praktiserende læge, psykolog eller psykiater
- supervisor skal have supervisoruddannelse og skal godkendes af gruppens efteruddannelsesvejleder
- gruppen skal registreres ved oprettelse og herefter genregistreres hvert år senest 1. februar
- gruppen skal have en gruppeleder
- aktuelle medlemmer skal registreres på gruppen
- oplysninger om medlemmer skal ajourføres ved ændringer
- der skal foretages løbende registrering af gruppens møder og deltagere (dette er vigtigt for ellers kan vi ikke udbetale honorar til supervisor)
- der skal udarbejdes evaluering ved årets slutning
- Bemærk venligst: der er tale om sundhedsfaglig supervision af uddannet supervisor. Ved tvivlstilfælde kontakt DGE-sekretariatet.
Ønsker du at danne en ny supervisionsgruppe, bedes du kontakte DGE-sekretariatet på dge@regionh.dk
Tilskud til supervision
Alle registrerede og godkendte supervisionsgrupper får et rådighedsbeløb på 30.000 kr. pr. år.
Rådighedsbeløbet kan bruges til udgifter i forbindelse med:
- Supervisor inkl. aflønning og transport
- Udgifter over 6.000 kr. ex. moms skal forhåndsgodkendes af gruppens efteruddannelsesvejleder
- Deltagernes udgifter ifm. ophold (udgifter til mad og drikke refunderes ikke)
- Lokaleleje eller licenser til afholdelse af virtuelle møder (fx via Zoom eller Webex)
- Materiale indkøb til gruppens aktiviteter, fx mobilt/bærbart IT-udstyr, bøger og lignende. Der må købes udstyr for maks. 3.000 kr. pr. gruppe pr. år. Udstyret skal være mobilt/bærbart, så det kommer alle i gruppen til gode. Hvis gruppen nedlægges samme år eller året efter, der er foretaget indkøb, skal udstyret tilbageleveres til DGE. Ellers afskrives det og tilfalder gruppen.
Supervisor sender elektronisk faktura direkte til DGE-sekretariatet, via link tilsendt fra gruppens møde på Grupperne.dk. Sekretariatet tjekker herefter om gruppen har afholdt møde den pågældende dato og udbetaler honorar. Husk at oplyse supervisor om at supervision i denne sammenhæng anses for en momspligtig ydelse.
Hvis beløbet for supervision overstiger rådighedsbeløbet, skal supervisor afregne direkte med gruppens medlemmer. Faktura for supervision i indeværende år skal supervisor sende til DGE-sekretariatet senest 15. december. Se vejledning til indsendelse af faktura her.
For udbetaling af refusion for udlæg indsendes en elektronisk faktura til DGE-sekretariatet, via link tilsendt fra gruppens møde på Grupperne.dk. Alle fakturaer skal indeholde oplysninger om hvad der søges refusion for. Se vejledning til indsendelse af faktura her.
Grupperne.dk
Al registrering og evaluering foregår elektronisk på platformen Grupperne.dk. På platformen kan der bl.a.:
- registreres møder
- sendes faktura til DGE-sekretariatet for udgifter i forbindelse med jeres møder
- søges refusion for tabt arbejdsfortjeneste/efteruddannelseshonorar (søges via egen konto i Fonden for Almen Praksis, men skal godkendes af DGE)
- evalueres på gruppens møder
- holdes overblik over gruppens økonomi
Er du allerede medlem af en gruppe og har du ikke en profil på Grupperne.dk, skal du inviteres ind på Grupperne.dk af din gruppeleder.
Hvis du ikke er medlem af en gruppe og gerne vil finde en ny gruppe, skal du kontakte DGE-sekretariatet.
Kontakt til DGE
Har du brug for hjælp, eller har du spørgsmål til DGE, så send en mail til dge@regionh.dk eller ring 3866 5299.
Indhold leveret af:
3400 Hillerød