Medicinsk Update
Almen Praksis - Region Hovedstaden
KAP-H’s Medicinteam afholder løbende Medicinsk Update – en faglig op-datering med udgangspunkt i ny viden på medicinområdet:
Her vil du få indsigt i udvalgte forskningsresultater relevant for almen praksis, og mulighed for at drøfte aktuelle emner med både oplægsholdere og kolleger.
Medicinsk Update afholdes online ca. fire gange om året, hvor vi inviterer oplægsholdere med faglig viden til at gennemgå og diskutere videnskabelige artikler om aktuelle emner. Formålet er at formidle praksisrelevant viden på en lettilgængelig måde, som kan anvendes i praksis, samt at skabe rammer for faglig fordybelse, videndeling og sparring med kolleger.
Vi håber, du vil være med til spændende faglige drøftelser!
Nedenfor finder du afholdte og kommende webinarer.
Webinar #1: Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmere og GLP-1-RA torsdag d. 16. januar 2025 kl. 16-17.30. På første webinar vil overlæge Kristian Karstoft fra Klinisk Farmakologisk Afdeling gennemgå FLOW-studiet, som undersøger effekten af GLP-1-RA i patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom. Med udgangspunkt i studiets resultater vil Kristian Karstoft diskutere, om der er evidens for kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmere og GLP-1-RA. Relevante artikler fremsendes pr. mail ca. en uge før. Det kan være godt at orientere sig i materialet før mødet, men der er ikke en nødvendighed, da Kristian vil gennemgå de vigtigste resultater.
Optagelse af webinaret kan rekvireres af almen praksis ved at kontakte KAP-H på kap-h@regionh.dk
Webinar #2: Behandling med vægttabsmidler tirsdag d. 19. august 2025 kl. 15-16.30. På det andet webinar vil overlæge Kristian Karstoft fra Klinisk Farmakologisk Afdeling gennemgå evidensen bag vægttabsmedicin, samt diskutere hvordan behandlingen kan iværksættes, monitoreres og vedligeholdes samt evt. udtrappes. Fokus vil blive lagt på Wegovy, men andre markedsførte vægttabslægemidler samt vægttabslægemidler, der forventes at blive markedsført i de kommende år, vil også blive berørt.
Tilmeld dig webinaret senest d. 8. januar via linket her.