Nyt om Medicin - November 2025
Ny hjælp til vellykket nedtrapning af opioider
Medicinfunktionen har udarbejdet materiale til både dig som læge og patienterne, om vellykket nedtrapning af opioider hos langtidsbrugere.
Den nye deskguide fokuserer på, hvordan man i samarbejde med patienten kan gennemføre nedtrapning af opioider. Her er både forslag til den motiverende samtale med patienten, hvordan man tager første trin i nedtrapningen på en god måde, hvordan man sammen med patienten individuelt planlægger nedtrapningen, og hvordan man fastholder patientens motivation til nedtrapning.
Se deskguiden ”Vellykket nedtrapning af opioider” her
Den nye patientfolder har specielt fokus på, hvorfor patienten skal nedtrappe, og hvad abstinenssymptomerne er.
Se patientfolderen ”Vellykket nedtrapning til dig, som tager opioid” her
Deskguiden og patientfolderen kan rekvireres ved at sende en mail til medicinfunktionen@regionh.dk med angivelse af, hvilket materiale, hvor mange eksemplarer du ønsker, og hvilken adresse det skal sendes til.
Husk at det fortsat er muligt at tilmelde sig data om ordination af opioider til egne sikrede. Næste udsendelse sker i november/december. Du kan tilmelde din lægepraksis ved at sende navn og ydernummer på medicin.center-for-sundhed@regionh.dk.
Læs mere her.
Ovenstående er en del af regionens handleplan for nedbringelse af opioider
Ses vi på Lægedage? Kom og få det nyeste materiale!
Kig forbi os på stand 018C på markedspladsen, hvor du kan møde Medicinfunktionen, Min Almen Praksis, KAP-H, Datakonsulenterne og Enhed for praksisaftaler (EFP).
Vi medbringer både vores nye materiale (fx ”Vellykket nedtrapning af opioider”, ”Behandling af KOL” og ”Osteoporose”) så vel som opdateret materiale (fx ”Inhalationsmedicin til astma og KOL”, ”Diabetes Oversigten” og ”Seponeringslisten”)!
Læs mere om medicinfunktionen her
Vi står klar hele ugen klar til at udlevere materialer, besvare dine spørgsmål og til at vise dig hvordan vi understøtter almen praksis. Vi glæder os til at tage imod dig!