Dato og tid for arrangementet
Start: Onsdag d. 22. oktober 2025 - kl. 13:00
Slut: Onsdag d. 22. oktober 2025 - kl. 13:30
Sted
Online webinar
Beskrivelse
Samtaleterapi i almen praksis: Den problemløsende metode
Stinne Eika Rasmussen (HU i almen medicin.ph.d. studerende) og Anne Søjbjerg (HU i almen medicin, ph.d.) vil fortælle om ”den problemløsende metode”, som er en evidensbaseret tilgang til behandling af mentale problemstillinger i almen praksis.
Mentale problemstillinger udgør mindst hver tiende kontaktårsag i almen praksis.
Den tilgrundliggende årsag er ofte at patienterne har psykosociale problemstillinger, som de har svært ved at håndtere (f.eks. ensomhed, arbejdsløshed eller skilsmisse).
”Den problemløsende metode” er en evidensbaseret behandling, som er vist at være effektiv til blandt andet stress, angst og depression og som passer godt ind i rammerne i almen praksis.
Patienten lærer at håndtere deres psykosociale problemstillinger hensigtsmæssigt gennem en trinvis og systematisk tilgang. Behandleren guider patienten og faciliterer behandlingen, mens det er patienten, der har den aktive rolle.
Stinne Eika Rasmussen og Anne Søjbjerg har i deres ph.d.-forløb undersøgt brugen af metoden i almen praksis og vil fortælle om deres fund, samt give en kort introduktion til metoden.
Program:
Kl. 13.00: Oplæg ved Stinne Eika Rasmussen og Anne Søjbjerg i samtale med Christian Vøhtz og med spørgsmål direkte fra praksis
Kl. 13.25: Tak for i dag og tjek ud ved Christian Vøhtz
Målgruppe
Primært målrettet uddannelseslæger og tutorlæger i almen praksis. Alle interesserede kan deltage.
Arrangør
VID – Netværk for viden og kompetencer i almen praksis, Forskningsenhederne for Almen Praksis. Konsulent Linda Aagaard Rasmussen, email linda.rasmussen@ph.au.dk