Spring til indhold

Kom godt fra start med afregningen af overenskomstens ydelser

Dato og tid for arrangementet

Start: Mandag d. 13. april 2026 - kl. 16:45
Slut: Mandag d. 13. april 2026 - kl. 20:00

Sted

Domus Medica
Kristianiagade 12,
2100 København Ø

Beskrivelse

Kurset ” Kom godt fra start med afregningen af overenskomstens ydelser” har fokus på, hvordan du håndterer dine returregninger fra regionen og særligt, hvordan de kan undgås fremover og dermed spare klinikken for tidskrævende arbejde i hverdagen.

På kurset vil vi se på de grundlæggende afregningsregler og hjælpe med forståelse for grund-, tillægs- samt profylakseydelser og de kombinationsmuligheder, som er muligt jf. overenskomsten. 

Kurset er kun for nynedsatte læger dvs. hvis du er startet i praksis fra oktober 2022 og frem.

Kursusleder
Praktiserende læge Anders Dupont.

Undervisere
Praktiserende læge Anders Dupont og konsulent Kim Juelsgaard, Enhed for Praksisadministration, Region Hovedstaden 

 

Målgruppe

Kurset er obligatorisk for den nynedsatte læge og en betingelse for at kunne praktisere efter overenskomsten. Kurset skal gennemføres så hurtigt som muligt efter tiltrædelse af overenskomsten. Såfremt lægen ønsker det, kan én fra praksispersonalet deltage sammen med lægen, fx praksismanager.

Læger, der tiltræder overenskomsten i den første halvdel af et år (1. januar til 30. juni), skal inden for et år fra den førstkommende 1. juli gennemføre kurset.

Læger, der tiltræder overenskomsten i den anden halvdel af et år (1. juli til 31. december), skal inden for et år fra den førstkommende 1. januar gennemføre kurset.

 

Arrangør

Enhed for Praksisadministration, Region Hovedstaden

Kontakt: soes.sederholm@regionh.dk, tlf.: 29169265

 

Tilmelding

Tilmeld dig her

Tilmeldingsfrist  
8. april 2026