Dato og tid for arrangementet
Start: Onsdag d. 18. november 2026 - kl. 10.00
Slut: Onsdag d. 18. november 2026 - kl. 16.30
Sted
Life Science Huset, Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø + online
Beskrivelse
Selvom relativt få unge oplyser, at de har prøvet opioider, er konsekvenserne potentielt langt mere alvorlige end ved mange andre rusmidler.
Opioider er blandt de mest afhængighedsskabende stoffer og kan føre til forgiftning og overdosis, også ved begrænset brug. Vi samler læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer for at dele viden, erfaringer og perspektiver – og ikke mindst blive klogere på, hvordan vi i praksis kan skabe bedre adgang til behandling og fastholde unge i den.
På dagen sætter vi blandt andet fokus på:
- abstinenser og substitutionsbehandling
- unges livsvilkår, perspektiver og motivation for behandling
- mødet med den unge og en ungevenlig tilgang til behandling
- jura, samtykke og tavshedspligt i praksis
- adgang til behandling og fastholdelse af unge i behandling
- aktuelle tal, tendenser og viden om opioidbrug blandt unge
- konkrete cases og dilemmaer fra praksis
Målgruppe
Primært læger fra alle regioner, der møder og behandler børn og unge i alderen 15-24 år med skadeligt brug eller afhængighed af opioider.
Arrangør
Nationale Kompetencecenter for Substitutions- og Abstinensbehandling (NKSA)
Tilmelding
Kontakt specialkonsulent Sandra Mortensen, nksa.bispebjerg-frederiksberg-hospitaler@regionh.dk