Spring til indhold

Workshop - Hypertensionsbehandling i almen praksis

Dato og tid for arrangementet

Start: Torsdag d. 10. april 2025 - kl. 14:30
Slut: Torsdag d. 10. april 2025 - kl. 18:00

Sted

CIMT huset (Region Hovedstadens Center for IT og Medicoteknologi)
Borgervænget 5
2100 København Ø.

Beskrivelse

Workshop - Hypertensionsbehandling i almen praksis - status på faglige anbefalinger og arbejdsfordelingen i jeres klinik

På denne workshop for læger og personale kombinerer vi en faglig opdatering vedr. monitorering og behandling af hypertension med en diskussion af de organisatoriske udfordringer for samarbejdet om hypertensionspatienten i jeres klinik.

Denne workshop er både for jer, der gerne vil forfine det tværfaglige samarbejde omkring hypertensionsbehandlingen og for jer, der er på springbrættet til at overdrage behandlingen til personalet. Vi leverer et koncentrat af de relevante guidelines og gældende farmakologiske rekommandationer med sigte på at give såvel læger som personale et fagligt løft.

Endvidere drøftes de organisatoriske udfordringer i samarbejdet mellem læge og klinikpersonale, bl.a.:

  • Hvordan uddelegerer vi og vedligeholder samarbejdet om patienten med hypertension?
  • Hvordan yder vi bedst supervision til personalet, og sikrer kvaliteten?
  • Hvilke instrukser og fraser kan hjælpe os?

Ved deltagelse tilmeldes minimum en læge og et personale fra klinikken. Som forberedelse bedes I medbringe eventuelle nuværende fraser og/eller arbejdsbeskrivelse.

Kurset er udviklet i samarbejde mellem KAP-H’s medicin-og organiseringsteam. Deltagelse er gratis og kurset er godkendt til refusion fra Fonden for Almen Praksis for både læger og personale.

Der serveres forplejning undervejs. 

Der er mulighed for parkering ved hovedindgangen.

Undervisere:
Rudi Østlund Slatanach - praktiserende læge og organiseringskonsulent i KAP-H
Christian Heilmann - praktiserende læge og medicinkonsulent i KAP-H
Janni Hjortlund – Praktiserende læge og medicinkonsulent i KAP-H

Målgruppe

Praktiserende læger og praksispersonale

Arrangør

KAP-H’s medicin-og organiseringsteam

Pris

Gratis

Tilmelding

Du kan tilmelde dig workshoppen her