Lokalnyheder SYD - November 2024
Almen Praksis - Region Hovedstaden
Dyb venøs trombose (DVT)
Direkte henvisning fra primærsektoren til ultralydsundersøgelse for dyb venetrombose (DVT) på AHH-optagerområde.
Udredning i almen praksis
Patientgruppe
Patienter, som praktiserende læge mistænker for at have en dyb venetrombose i underekstremiteten (UE) (udelukkende symptomer fra UE), og hvor lægen finder indikation for, at patienten skal have foretaget en ultralydsundersøgelse.
Patienter, der er svært mobilisérbare, har alvorlige generelle sygdomme, lider af åndenød/eller brystsmerter eller er gravide (og skal føde på Hvidovre Hospital), skal indlægges på hospitalet.
Undersøgelse forud for henvisning
- Foretage klinisk objektiv undersøgelse af benet
- Suppleres obligatorisk med en Well-score
Wells-score:
Tidligere venøs tromboembolisme | 1 |
Aktiv cancer (behandling inden for de sidste 6 mdr.) | 1 |
Parese eller nylig gipsbandagering af UE | 1 |
Nylig sengeliggende>3dage og/eller større operation inden for 12 uger | 1 |
Ømhed langs dybe vener | 1 |
Hævet femur+crus | 1 |
Crusomfang>3cm større på det syge ben,målt 10cm under tub.tibiae | 1 |
Deklivt ødem kun i det syge ben | 1 |
Dilatation af ikke-varikøse,overfladiske vener kun i det syge ben | 1 |
Alternativ diagnose mere, eller lige så sandsynlig som DVT | -2 |
Beregn sum:
Score 0: Lav sandsynlighed
Score 1-2: Middel sandsynlighed
Score >3: Høj sandsynlighed.
Ved fortsat begrundet mistanke henvises patienten til ambulant udredning for DVT.
Henvisningen skal indeholde:
- Patientens navn
- Patientens CPR-nummer
- Evt. behov for tolk
- Anamnese med fokus på risikofaktorer
- Oplysning om fund ved klinisk objektiv undersøgelse af benet
- Oplysninger om patientens Well-score jf. vejledning og resultatet af scoringen
Udredning på sygehus
Amager Hospital
Henvisning på mistanke om DVT fremsendes til Amager Hospital, radiologisk sektion, FBE.
(Ref. 02) (EDI Lokationsnummer: 5790000158706) direkte til UL-sekretariat for FBE Amager-Hvidovre Hospital
Praktiserende læge ringer direkte til røntgensekretariatet på Amager Hospital tlf. 38628572 mens pt. er til stede i praksis inden kl. 13 og får tid til Ultralyd samme dag.
Direkte tidsbestillingen af ultralyd på grund af mistanke om DVT kan kun foregå mellem kl. 08.00-13.00 på hverdage. Uden for dette tidsrum tilbydes ikke accelereret ultralydsskanning.
I vagttiden (hverdage efter kl.13 og i weekender) og for patienter, der ikke opfylder kriterierne til det accelererede DVT-forløb, meldes patienten til CVI og modtages i Akutmodtagelsen/Akutklinikken som tidligere.
Efter undersøgelsen:
For patienter der henvises direkte fra deres praktiserende læge til ultralydsscanning obs. DVT, er der 2 muligheder:
Hvis DVT-diagnosen afkræftes sendes patienten tilbage til den praktiserende læge.
Hvis DVT-diagnosen bekræftes sendes pt. videre til daghospitalet og inden da ringer man og adviserer afd. på 28255.