Spring til indhold

PraksisNyt X-tra - December 2022

Til de praktiserende læger i Region Hovedstaden
 
Sundhedsstyrelsen har bedt Region Hovedstaden om at videreformidle nedenstående information til de praktiserende læger vedr. alvorlig øjeninfektion hos patienter opereret med præparatet DiscoVisc.
 
”Præparatet DisCoVisc fra Alcon med batch nr. VD822A er under mistanke for kontaminering med Staphylococcus epidermis. Produktet anvendes til øjenoperationer for grå stær. Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen er blevet gjort bekendt med en række hændelser med postoperativ alvorlig øjenbetændelse (endoftalmitis) efter anvendelse af ovenstående ved øjenkirurgi. 
 
Se venligst vedhæftede information fra Lægemiddelstyrelsen for detaljer.
 
Sundhedsstyrelsen opfordrer præhospitale visitatorer, lægevagtsordninger, øjenafdelinger og alment praktiserende læger til at være særligt opmærksomme på risiko for endoftalmitis hos patienter, som henvender sig med akutte øjensymptomer i op til 14 dage efter operation for grå stær. Ved mistanke om dette bør vagthavende øjenlæge kontaktes mhp. akut vurdering.
 
Opmærksomheden gælder de næste 14 dage, eller indtil yderligere informationer tilvejebringes.
 
Ved infektioner, hvor præparatet mistænkes som årsag, skal tilfældet straks indberettes til Lægemiddelstyrelsen.
Se venligst nærmere i informationsbrevet fra Lægemiddelstyrelsen.
 
Klinikker der har indkøbt det pågældende batch, vil blive kontaktet direkte af producenten.
 

 

 PraksisNyt - Region Hovedstaden, Center for Sundhed

Klik her for at se Kursus- og Mødekalenderen
Redaktion: Bjørn Perrild, b.perrild@dadlnet.dk og/eller praksisnyt@regionh.dk
Læs mere om PraksisNyt og til- eller afmeld dig nyhedsbrevet her

Kontakt til konsulenter i KAP-H, www.kap-h.dk