Spring til indhold

Indsats vedr. håndtering af parakliniske undersøgelser

Almen Praksis - Region Hovedstaden

Indsats vedr. håndtering af parakliniske undersøgelser

Behandlingskapaciteten i almen praksis kan komme under pres ved ikke aftalt opgaveglidning. PLO-H og Region H har derfor besluttet at lave en fælles indsats for at sikre, at opfølgning på parakliniske undersøgelser følger de gældende retningslinjer Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser (retsinformation.dk)

Af patientsikkerhedsårsager er der i vejledningen fastlagt et princip om, at den læge der bestiller en paraklinisk undersøgelse, selv følger op på den bestilte prøve og giver patienten svar på undersøgelsen. PLO-H modtager flere henvendelser om, at hospitaler i tiltagende gradoverlader opgaven med at give svar til patientens egen læge, uden at det er aftalt. Det kan være svar på blodprøver og mikrobiologiske prøver, eller det kan være svar på radiologiske undersøgelser som røntgen, CT-skanninger, MR-skanninger, ultralydsskanninger, DEXA-scanninger mm. 

KAP-H´s praksiskonsulenter vil sætte fokus på de gældende retningslinjer overfor alle relevante hospitalsafdelinger i regionen, og også meget gerne kunne basere dialogen på konkrete eksempler. Hvis du har eksempler på denne type opgaveglidning, vil det være til stor hjælp, hvis du kan melde dem ind til KAP-H’s hovedpostkasse kap-h@regionh.dk,.